Forvandling

En historie om en piges forvandling, om ondskab og kærlighed, had og glæde. Det er en historie om en pige, som får ansvar for en hel by. Med ansvar kommer de magiske kræfter, som kan gøre hende til et meget farligt monster. Men hvordan beskytter man en hel by, og hvordan kender man forskel på ven og fjende?

4Likes
1Kommentarer
1508Visninger
AA

1. Prolog

Espergærde ligger øde hen. Hele byen er frosset fast, mens tidsguden Isankua tager bestik af situationen. Han ser sig om. Nogle huse brænder stadig en smule, ellers er alt gråt, fordi asken ligger tyk på jorden. Han går ned af en vejen, hen til Grydemoseksolen. Så stopper han op da han ser to lig. Isankua går sukkende hen til dem, og knæler ned på sit venstre ben. Den ene er en ung pige, som er helt tømt for blod. Hun har åbne øjne, og et lydløs skrig på læberne. Den anden er et magisk væsen, med kæmpe vinger hvorpå der er magiske tegn, og så har den tre haler og skarpe tænder. De to lig holder i hånden. Isankua kan ikke stoppe et lille glædeløst suk, og så læser han tegnene på det magiske væsnets vinger:

Englen slipper tårer

Begrund af djævlen der sårer

Sonja er navnet

Hun vil blive savnet

Indtil uret vil vende

Og en gnist der skulle tænde…

Vil blot dø hen

Han smiler trist. Lige fra starten vidste han at alt ville gå galt. Men han havde håbet på at disse skrifter ikke kom til at betyde noget. Så kigger han igen på væsnet: Den er lige så grå i huden som asken på jorden. Det betyder at den har brugt alt for meget energi, og at den derfor er død. Isankua ryster på hovedet, rejser sig og høre endelig de andre guders stemmer. Dette skulle aldrig have fundet sted. Dette kaos var en fejl. Spol tilbage Isankua. Spol… Tidsguden tager sit smukke blå ur frem. Han drejer viserne, og ser til mens byen genopstår, husene rejser sig, en flodbølge stiger op fra jorden og forsvinder tilbage til havet, en kæmpe revne i jorden lukker sig, en tornado forsvinder op i himlen. Ud af sten og træ rejser møllen sig på bakken og mennesker begynder at gå rundt.  

     *

Jeg hørte ikke klokken ringe. Sad bare på den samme sten som altid. Den sten hvor man kan kigge på bilerne der maser sig forbi hinanden, børnene som griner sammen, de vinkende forældre, cyklisterne der siksakker udenom menneskerne, og alle de andre millioner af ting og følelser der sker her klokken 7:55, den første dag efter sommerferien. Jeg er ikke bange for at komme for sent. Ingen ville lægge mærke til at jeg er væk. Eller måske vil Thea, min bedste veninde. Hun er en af de få som rent faktisk tænker på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...