Just know my Smile.. 2 [CJB, JDB, RB, CS, CB, 1D]

DENNE MOVELLA ER SKREVET FOR LÆNGE SIDEN, SOM I KAN SE PÅ DATOEN.
Dette er forsættelsen af You smile for me. - Charlie er flygtet fra alt og alle sammen med sin lillebror. De smuttede næsten lige efter turnéen, fordi deres moster ikke ville have dem mere. Ingen ved hvor de er taget hen eller hvorfor, da Charlie kun har efterladt et brev.

114Likes
432Kommentarer
14854Visninger
AA

4. Mickey? Matt? Rewena? Charlie?

Hvorfor lige mig? Jeg har fucking taget psykolog timer! Så skal de ikke komme og ødelægge det hele. Hvad skulle jeg gøre? Nårh ja, de kunne ikke kende mig. Heldigvis. Smil Charlie og lad som ingenting.

”Er du okay?” spurgte Caitlin bekymret. Jeg nikkede smilende og rakte hånden frem mod hende: ”Jeg er Char... Rewena!” sagde jeg hurtigt, Caitlin gav mig et mistænkeligt blik, men tog imod min hånd og præsenterede sig også. Tænk, at jeg var ved at sige Charlie, når jeg havde gået under navnet Rewena så længe.

Caitlin trådte et skridt frem og rakte armen ud mod drengene bagved hende, som kælede med Chris. ”Det er så Justin, Ryan, Chaz og min lillebror Christian.” sagde Caitlin og pegede på hver dreng. Selvom jeg godt vidste det, også selvom de havde forandret sig meget. De havde alle fået et meget maskulint udtryk: Justin havde farvet sit hår mørkebrunt, ligesom mit det gamle, han havde en rød cap på, sorte hængerøvs bukser og en mørkeblå jakke udover. Ryan havde fået mere hår, men det var stadig lyst, det strittede meget, hans blå øjne skinnede flot, han havde almindelige jeans på og en sort hoodie. Han så faktisk rigtig godt ud. Caitlin havde stadig sit smukke brune hår, men det var klippet kortere, hun havde 10 centimeter høje kilehæle på, sine lange ben i et par stramme cowboybukser og så en hvid jakke udover. Hun så fantastisk ud. Chaz havde også forandret sig meget. Faktisk, så han utrolig godt ud - Hans mørke hår strittede rigtig flot, han havde mørkeblå hængerøvsbukser på, en sort T-shirt, og en sort jakke udover, som stod åben, der hang et hundetegn ned ad hans brystkasse. Christian havde også forandret sig meget - Han var blevet en del højere; hans brune hår strittede under hans sorte hue. Han havde sandfarvet hængerøvsbukser på, en grå T-shirt på og en sort hoodie som stod åben, desuden havde han sorte rayban solbriller på. Han så fantastisk ud som sædvanligt.

Et kæmpe savn voksede indeni mig. Hvor var det lang tid siden, at jeg havde følt hans arme omkring mig, hans bløde læber mod mine, hans glade smil og de dybe brune øjne, som lige nu var gemt væk bag et par solbriller. Hvor jeg dog savnede dem. Nu lukker du Charlie! Tag dig sammen. Bare smil og lade som ingenting. Keep smiling! I det mindste havde Christian ikke kigget direkte på mig, så ville jeg højs sandsynligt have besvimet eller totalt gået i panik.

Caitlin og jeg begyndte at snakke. Ikke kigge op drenge, var mine eneste tanker. Jeg kiggede på mit ur og fik store øjne: ”Jeg må desværre gå. Vi ses!” sagde jeg og vendte mig hurtigt om for at gå. Jeg knipsede og jeg vidste Chris, at var lige i hælene på mig.

Christian’s synsvinkel

Vi kiggede alle undrende efter pigen, som lige var gået med hunden i hælene. Den var åbenbart godt opdraget, hun knipsede og den gik med hende. Pigen, Rewena, mindede mig sådan om en eller anden. Jeg vidste bare ikke lige hvem.

”Nå Justin, hvornår skal din koncert holdes?” spurgte jeg. Justin kiggede glad på os: ”I morgen.” Jeg nikkede og vi begyndte at gå. ”Payton og Rebecca kom i morgen, ikke?” spurgte Caitlin med begejstring i øjnene. Jeg nikkede glad. I morgen ville min smukke kæreste komme.

”Så hende Rewena egentlig ikke godt ud?” spurgte Ryan pludselig. ”Jo.” sagde Justin, ”det gjorde hun godt nok.” Jeg nikkede enigt. ”I tænker sku ikke på andet.” sukkede Caitlin, ”jeg synes da hun lød sød, jeg gloede ikke på hendes røv eller udseende. Jeg kiggede på hendes personlighed.” sagde Caitlin strengt. Vi grinede bare af hende. Jeg klappede hende på ryggen: ”Det godt Cait.” Hun prustede irriteret og rullede med øjnene. ”Og du har en kæreste bette Chris. Husk lige det! Du kan jo lide Rebecca, ikke?” sagde hun igen strengt. Jeg nikkede bare ligegyldigt og sparkede til en lille sten, som lå i vejen. Der trillede langt foran os.

”Åh!” mumlede jeg. Det slog mig lige. Det var sikkert bare en tilfældighed, men alligevel, hunden hed jo Chris. ”Hvad?” sagde Justin. Jeg rystede på hovedet. Det Charlie og jeg engang havde talt om til en basketballkamp. Det var da lidt mærkeligt. Men bare tilfældigt selvfølgelig. Hende Rewena havde bare en god smag i navne.

Charlie's synsvinkel

Jeg var nu henne på arbejdet. Jeg lagde min taske og jakke i baglokalet. Jeg skiftede til et par sorte højtajlede shorts, en hvid T-shirt og et mørkeblåt forklæde. Navneskiltet, hvor der stod Rewena, kom på højre bryst og sorte Converse på fødderne. Det var så vores uniform. Faktisk rimelig smart.

Chris var med inde i caféen, alle gæsterne var efterhånden vant til ham. De klagede endda, når jeg ikke havde ham med. Han blev bare tykkere og tykkere, fordi alle gav ham noget mad. Det klædte altså ikke en labrador. De skulle se maskuline ud, ikke buttet.

Jeg sukkede, fik et falsk smil over mine læber og begyndte at arbejde. Totalt ukoncentreret og tankerne fyldt.

Jeg havde nu fri om en halv time. Klokken var 17:30. Jeg stod bare ved kassen og ventede på, at jeg fik fri. Pludselig, kom nogen genkendelige stemmer ind ad døren. Første tanke: Skrub ud! Jeg sukkede irriteret, men samtidig, ville jeg have, at de skulle genkende mig og tage imod mig igen. Jeg savnede dem så forfærdeligt meget. Især Chris.

Chris, min hund, gik mod dem. ”Chrisser!” kaldte jeg. Han kiggede dovent op på mig og kom luntende tilbage. Jeg lagde ikke mærke til drengen, der reagerede på kaldenavnet, jeg tænkte heller ikke over, at det var det, jeg plejede at kalde ham.

Jeg satte mig ned på hug og kælede med ham. ”Hva’ så Chrisser?” sagde jeg og lavede kysselyde, så han blev helt mærkelig. Man kunne ikke lade vær med at grine af ham. Han begyndte at fjolle rundt.

Der var en der hostede: ”Undskyld?” jeg rejste mig hurtigt op. ”Æh, undskyld! Hvad skulle det være?” spurgte jeg og fandt min noteblok og kiggede personen ind i øjnene. Aha, det var så Justin, med Chris lige ved siden af.

”Åh dig! Det var Rewena, ikke?” spurgte Justin, jeg nikkede og så mod mit navneskilt. Han grinede og sagde så: ”Vi skal have en jordbær smootie, en banan milkshake, en hindbær og jordbær smootie, en cola light og en jordbær-banan milkshake.” remsede han op. Jeg nikkede og skrev op. ”Kommer straks.” De satte sig ned igen.

Jeg lavede det og servede. Jeg gav Caitlin jordbær smootien, hun kiggede overrasket på mig, Chris fik banan milkshaken, hindbær og jordbær smootien fik Chaz, cola lighten fik Ryan og jordbær-banan milkshaken fik Justin. De gloede alle overrasket på mig. Jeg fik store øjne, da jeg opdagede, hvad jeg lige havde gjort. Ups, det var ikke min skyld, at jeg vidste, hvad de ville have. ”Heldigt gæt.” mumlede jeg og gik.

Mickey kom ind ad døren. Justin var oppe ved kassen og var i gang med at betale, da de lige var blevet færdige. ”Hey Charlie!” sagde Mickey glad. Han fik store øjne, da han så Justin og han holdte sig straks for munden, hans hjerne tænkte hurtigt. Justin kiggede forvirret på ham og jeg stammede: ”Jae, det er mit kælenavn.” han nikkede uforstående og gik ned til de andre, han begyndte at hviske med dem.

”Skal vi smutte i biografen, Matt?” sagde jeg og kiggede surt på ham, han smilede uskyldigt. ”Jeg skifter lige, okay Matt?” sagde jeg hånende og prikkede ham i panden, hvorefter jeg gik ud i baglokalet.

Jeg skiftede til lange hvide cowboybukser, en sort top og en mørkeblå cardigan. Jeg tog mørkeblå Converse på og satte mit hår op. Derefter gik jeg ud i caféen og gjorde mig klar til at gå. ”Kom så Mickey!” sagde jeg, måske lidt for højt og tog min taske over skulderen. Jeg bankede mig selv i panden. ”Så er vi gået!” Vi løb begge ud ad døren med bette Chris i hælene.

”Shit Mickey! Hvad gør vi?” spurgte jeg og kiggede desperat på ham. Han rystede på hovedet. ”Tror du, at de opdagede noget?” spurgte han. ”Ærligt, så ja. Det er jeg bange for.” sagde jeg nedslået. ”Det gik jo lige så godt.” sukkede jeg håbløst. Mickey nikkede enigt.

”Rewena!” var der en, der råbte efter os. Jeg sukkede surt og vendte mig om. Det var Justin. ”Hvad er dit fulde navn?” spurgte han. ”Det er Rewena Hope Adams. Hvorfor?” spurgte jeg om og smilede usikkert. Hans øjne mistede sin desperation og han slog blikket ned. ”Æh, jeg troede bare, at jeg kendte dig.” ”Det tvivler jeg på. Hvor skulle du kende mig fra?” sagde jeg og smilede sødt til ham. ”Det ved jeg ikke. Glem det.” mumlede han og vendte om igen. Inde i mig selv jublede og græd jeg. Jeg savnede dem så forfærdeligt meget. Jeg savnede ham. Den rigtige Chris.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...