jægerens dåb

Jeg havde enlig ikke forventet at jeg skulle på jagt den dag. Det var den sidste dag i sæsonen og ende med at blive en af de største dage i mit liv.

0Likes
0Kommentarer
1194Visninger
AA

1. Jagten og det omkring.

Det hele startede med at jeg sad samme med min naturhold på efterskolen, og vi ventede bare på at vores lærer skulle komme ned til os. Vi snakkede om hvad vi skulle lave på håndværksholdet og hvor lang tid det mon ville tage. Så pludselig kommer Rasmus som er lærer på jagtholdet springende ned af trappen og spørge mig om jeg vil med på jagt over i skoven. Jeg siger selvfølgelig ja og får at vide at jeg skal møde op over i pejsestuen om 5 minutter. Derefter går jeg op på mit værelse og finder min jagt-jakke og går ned i pejsestuen. Nede i pejsestuen står nogle af de andre klar og jeg finder min gamle ”j.p. sauer shul” side by side frem, tager den over skulderen og putter nogle patroner i lommen. Til sidst skal der fordeles poster og planlægges hvordan klapperne skulle drive skoven af. Jeg ende med af få en post på en bakketop med en masse brombær krat på.
På vejen over i skoven følger jeg med Erling som også skal sætte mig af på min post over i skoven. På vejen snakker vi om hvor perfekt vejr og stemning der var på det tidspunkt. Det var klart solskin og der lå et fint lag sne over det hele. Vi snakkede også om hvor jeg ville kunne forvente at dyrene kom og hvor det var bedst at jeg stillede mig på posten. Han fortalte også om sidste jagt vi var på hvor han havde den samme post som jeg nu havde, under sidste jagt havde han fået et stykke råvildt på netop denne post.
Der sker det at når vi kommer op til posten kommer vi til at skræmme et rådyr vær fra os men det var okay så går Erling videre og på vej ind i krattet ser jeg et rådyr liste sig lidt væk og ligge sig ca. 15 meter ude i noget højt krat.
Ude på posten stod jeg bare og ventede på at klapperne skulle komme over mod mig og det tog sin tid. I den lange ventetid der nu var, skete der ikke meget ud over at der kom nogle krager flyvende hen over mig. Jeg måtte godt skyde dem men jeg valgte at lade være fordi jeg havde set rådyret i staten. Efter cirka en time begyndte jeg at fryse en lille smule og besluttede mig for at skyde til den næste krage der kom, men der kom ikke nogen næste krage i stedet kunne jeg høre at klapperne nu var på vej. Jeg kunne ikke gøre andet end at vente på at dyret måtte rejse sig. Jeg kunne kun håbe på at det ville komme den rigtige vej og ikke være i spring når det kom.
Klapperne var nu kun 150 meter væk og dyret havde ikke rørt på sig. De blev ved med at komme tætter og tætter på og da de var cirka 100 meter vær skete der så noget. Dyret rejste sig, jeg kunne kun se spejlet i det høje krat. Dyret gik meget stille, men da det kun var 1,5 meter fra det sted hvor jeg kunne skyde det valgte det at lægge sig bag et træ. Jeg blev nu nervøs for hvad der ville ske, for klapperne kom tætter og tætter på og de var nu kun 40 meter fra mig. Jeg tog geværet op til skulderen og tog sikringen, klapperne var nu kun 35 meter væk. Dyret rejste sig.
Det tog de få skridt det skulle tage for at jeg kunne få et forsvarligt skud på det. Så stoppede det bare og kikkede på mig, jeg ved ikke helt hvad der skete men det var som om at der var en forbindelse mellem mig og dyret. En forbindelse der ikke kan beskrives, som om at noget af dyrets sjæl kom over i mig. Så tog jeg aftrækket, skuddet gik og dyret blev ramt. Skuddet var et næsten perfekt hjerte, lever og lunge skud så dyret nåde ikke andet en at nærmest falde rundt i en halvcirkel på cirka 2 meter. Dyret lå nu helt roligt og var helt dødt omme bag et af de store træer. Jeg blev stående på posten i cirka 10 minutter til jagten var forbi, så gik jeg over til mit dyr. Dyret lå op af træet på en utrolig fredelig måde og hovedet lå oppe på siden af dyret og der var ingen tvivl om at dyret var dødt i skuddet.
Nu skulle vi bare have dyret hjem til skolen og have der brækket. Efter at have slæbt dyret hjem på skolen skulle jeg brække det altså få indvolde og den slags ting ud af dyret. Efter at have brækket dyret skulle jeg døbes som er en gammel jagt tradition hvor man får smurt blod fra ens første stykke råvildt i hovedet. Alt i alt en perfekt dag i mit liv.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...