Livet efter døden

Ever har glemt alt om sit liv før døden, hun lærer sit nye liv at kende, og tager på vilde, farlige og mystiske eventyrer. Hun finder ud af både gode og dårlige ting om hende selv.

7Likes
15Kommentarer
1172Visninger
AA

3. Kapitel 1

Da jeg kom ud af det sorte mørke, som jeg havde været forsvundet ind i, så jeg alle regnbuens farver, en klar verden. Jeg var så forvirret, hvor var jeg? hvem var jeg? det føltes som om alt var slettet, mine minder var hvide, helt blanke, som at se et hvidt stykke papir. Lige pludselig... blev jeg ramt af en duft, så lækker, så sød, jeg kunne ikke styre mig, mine tænder løb i vand. Jeg skulle finde den duft! Det var som en sød lækker muffin, eller det sødeste lækreste slik i verden! Jeg kunne ikke styre min krop, og lige pludselig hoppede jeg ud af vinduet, og glasset knuste i over tusinde små skinnende stykker. Og videre løb jeg, min fart var hurtig, jeg løb så hurtigt, hurtigere end en gepard, tror jeg. Duften blev stærkere og mere lækker, og ud af det blå stod der en skikkelse, et menneske. Jeg kunne ikke standse, og lige pludselig havde jeg fat i mennesket, hev hendes brune hår væk fra hendes nakke, og bed hende. Det var så lækkert og så sødt, jeg ville have mere og mere og til sidst var der ikke mere liv i hendes krop. Jeg var mæt, fuldendt, men jeg ville have mere. Med et sæt, var der noget, der rørte mig på skulderen, en hånd så kold, da jeg drejede mit hoved mod personen, så jeg hende. Det var hende med det silkebløde orangerøde hår. Jeg var i gang med, at komme mig over chokket, over hånden på skulderen, da jeg så ned i mit skød. Hvad jeg havde gjort, det var forfærdeligt! Jeg havde slået et menneske ihjel! Men hvordan? Jeg var stærk, hurtig og blodtørstig. Hvad var der sket ved mig? Jeg ville grade, men ingen tåre kom ud. Den smukke orangerødhårede kvinde, satte sig på hug ved min side, "Det hele skal nok gå, jeg skal nok hjælpe dig" sagde hun til mig. Hun lagde hendes arme omkring mig, som en trøst, hendes stemme var så blød og venlig. Hun rakte mig sin hånd, og jeg tog imod den. Mens vi gik mod en træhytten, kiggede jeg flere gange tilbage mod liget, men kvinden tog min bekymring, "Jeg skal nok tage mig af det, lad være med at tænke på det" sagde hun med en mild stemme. Da vi kom ind i træhytten, gik jeg rundt og beundrede de flot møblerede rum, imens kvinden stod og ledte efter noget i nogle skuffer. Hun hev nogle håndklæder og en pæn kjole ud og tog min hånd. Vi kom til et badeværelse med flot dekorerede vægge. Kvinden gav mig håndklæderne og kjolen, og sagde: "Du har nok brug for et bad" og kiggede på mig, da hun skulle til at lukke døren stoppede hun op og sagde: "Forresten mit navn er Camillia" og gav et stort smil, så lukkede hun døren. Jeg var vildt forvirret, over alle de ting der var sket, og der var så mange spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på. Jeg tændte for vandet, og begyndte at klæde mig af. Vandet var dejligt varmt, og det fik mig til at slappe af. Jeg kunne høre fuglene syng i skoven, og jeg begyndte at nynne med, det var så afslappende. Men en brummende høj lyd, kom farende imod mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...