Keep it in the closet ❧ Justin Bieber

Kedelig novelle, uden handling, er ikke spændende, og slutningen er dårlig. På ét kapitel.

5Likes
6Kommentarer
1069Visninger
AA

1. Keep it in the closet..

Hans stemme, den fik mig til at ryste over hele kroppen. Den kunne få mig til at vise mig de værste syn, som kan skræmme livet af mig. Jeg har aldrig været normal, og det er måske en af grundene til, at jeg lider en frygtelig skæbne. Nej, sådan kan det da ikke være. Jeg har aldrig gjort noget forkert, aldrig, aldrig, aldrig. Jeg har elsket folk hele mit liv, som har elsket mig. Jeg har beundret dem, der har turde være sig selv. Jeg har givet mine kære gaver og tanker, så de kan se jeg elsker dem.

Kære familie

Her sidder jeg, ved mit skrivebord, og skriver med en rystende hånd, med min pink betrækkede pels-kuglepen, jeg fik til min otteårs-fødselsdag. Det gør så forfærdelig ondt, at skrive dette betydningsfulde brev. Jeg elsker jer så højt, og det håber jeg I ved! Det har aldrig været meningen at forlade jer, men det er jeg nød til nu. Jeg har selv valgt det, men alligevel føles det forkert. Men jeg ved det er det rigtige, jeg ved det.. Jeg ved det bare. Alle vores sjove, triste og underlige minder sammen, kommer tilbage i mit hoved. Hvilken søster og datter er man, når man forlader det bedste i sit liv? Sin højt elskede familie, der har hjulpet en igennem alt.

Jeg vil fortælle dig mor, at jeg elsker dig meget højt, og beundre dig stort. Du er mit idol, blandt andet fordi du håndtere livet så godt. Du har hjulpet mig igennem en masse ting, der hører sammen til at blive teenager. Du er som min anden halvdel, selvom vi er så forskellige. Vi ligner ikke hinanden, vi er aldrig enige og vi har aldeles ikke den samme personlighed. Alligevel, føles det som om vi er bedste veninder.

Jeg vil fortælle dig far, at jeg elsker dig højt, på trods af alle de gange du har hadet mine kærester. Du er måske lidt overbeskyttende, men det er også godt, fordi når jeg har kærestesorger, kommer dig og dine jokes løbende, som straks får mig i godt humør. Du starter altid ud med et; ”Hvad sagde jeg!” Du har ret, når du siger jeg burde lytte til dig. Du stoler på absolut ingen dreng, der er i nærheden af mig. Du tror de alle vil knuse mit hjerte, og bagefter efterlade mig. Det har du lov til at tænke. Du er trods alt min far – og sådan er fædre.

Jeg vil fortælle dig William, at jeg elsker dig også, rigtig højt. Du er min egen søde bitte lillebror, som jeg har elsket, lige fra den dag mor fødte dig på hospitalet, og jeg måtte holde dig. Jeg kan stadig huske din skaldede isse, og din små nuttede fingre. Jeg blev så rørt over jeg skulle blive storesøster. Jeg lovede mig selv, at jeg ville være den perfekte storesøster. Vi er vist begge to enige i, at det løfte har jeg ikke holdt. Jeg har behandlet dig som lort til tider, men jeg mener også selv, at jeg har været elskende nogle par gange. Jeg håber du kan bærer over med mine fejl. Du er kun fem år – du kan ikke læse dette, men jeg regner da med en anden læser dette op for dig. Når du engang bliver ældre, og har lært at læse, håber jeg du en dag finder dette brev, og læser min hilsen til dig op. Hvis du lover det, ved jeg også du ikke glemmer mig.

Jeg vil fortælle dig Jack, at jeg også elsker dig højt. Måske er du min irriterende og provokerende storebror, men du er også min bedste ven. Vi ligner hinanden – vi har de samme meninger – og vi har samme personlighed. Vi opfører os som tvillinger. Nogle gange, siger vi det samme, i munden på hinanden. Det kommer jeg til at savne; Savne stuen fyldes med vores latter, fordi vi sang den samme linje, fra den samme sang. Alle de gange du har brast ind på mit værelse, gjort mig pinligberørt, og ødelagt mine dates med drenge, har jeg alligevel været dig taknemmelig. Jeg elsker dig så forfærdelig højt, og det mener jeg virkelig. Jeg ved ikke om du har tænkt dig at forlade mig, men jeg vil altid blive ved din side.

I ved slet ikke engang hvorfor jeg skriver dette brev, andet end jeg skal væk. Væk fra alt og alle. Alle dem jeg elsker, som har gjort mig til den jeg er i dag, og alle de ting der har interesseret mig. I kender mig, I ved hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Planeter, rettere sagt, hele rummet har altid interesseret mig, og det ved I jo godt. Jeg kommer til at savne at ligge i min lune seng hver aften, under min store bløde dyne, og læse i en af mine mange videnskabs-bøger. I aner ikke hvor ondt det her gør. At sige farvel til jer, er at som at sige farvel til livet, og goddag til døden. I skal vide at jeg elsker jer så højt, selvom jeg måske ikke siger det så tit! I skal ikke prøve at opsøge mig, I skal glemme mig, gemme mine ting, og fortælle alle jeg kender om dette. Jeg vil have folk skal huske mig, så I skal derfor holde en fest, hvor I alle er glade. Der skal være alle de ting jeg elsker – chips, sodavand, vandkamp, karaoke, musik, alt. Jeg har blot ét ønske, som jeg så inderligt husker I vil opfylde. Det er op til jer, om I vil opfylde mig drøm, som måske er en smule egoistisk. Ønsket betyder meget for mig, derfor håber jeg virkelig I vil hjælpe mig, med at få det opfyldt.

Lov mig I aldrig vil glemme mig..

Hilsen jeres Angel.

Jeg skynder mig at forme brevet som en konvolut, og få dem væk fra mig, inden mine tårer falder ned på brevet. Jeg har aldrig prøvet noget hårdere end dette, aldrig. Jeg har været til begravelser, blive mishandlet, set en ven dø, så mange ting. De ting har dog aldrig gjort så ondt, som dette, og det lyder sikkert dumt, men det er den banebrydende sandhed.    Nu er jeg færdig med det brev, nu mangler jeg blot ét mere. Det bliver også hårdt, men jeg klarede dette, så kan jeg også klarer det. Desuden, betyder ingen mere for mig, end min højt elskede familie. Det er i hvert fald hvad jeg håber.

Kære Justin

Hvad kan jeg dog skrive, sige, råbe, skrige, synge, mumle, hviske, stamme, græde uden du siger noget klogt? Jeg kan ikke kontrollere mig selv, når du kysser mig. Jeg er så tæt på at besvime, men jeg gør det ikke, fordi jeg vil beholde dine læber. Jeg ved du ved jeg elsker dig, og jeg ved du elsker mig. Vi har sagt det til hinanden 124 gange, jeg har nemlig talt. To år Justin, to år har vi indåndet den samme luft. Det er ikke lang tid hvis man tænker sig om, men det føles som om vi har kendt hinanden i evigheder, gør det ikke? 

Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det her gør ondt på mig. Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre. Jeg er alligevel ikke din store kærlighed, din fremtidige kone, eller moderen til dine børn. En god kæreste, ville aldrig forlade en. Du ved vidst godt hvad jeg mener. Jeg vil have, du skal få en bedre kæreste end mig. En der ikke bare forlader dig det tidspunkt, I er mest forelskede. Jeg kommer til at savne alt ved dig. Jeg kommer til at savne dine funklende øjne, dit gode humør, og dit hjerte af guld. Bare ved at tænke på, ikke at komme til at se dig hver dag, får mig lyst til ikke at tage af sted. Jeg håber du aldrig vil glemme mig, selvom du er en superstjerne, og snart sikkert har glemt alt om mig. Dog håber jeg du altid vil huske på mig. Du vil i hvert fald altid havde en speciel plads i mit skrøbelige hjerte. Justin .. Der er især noget jeg kommer til at savne; Ringen på min finger. Ringen på min fingre, der har en lilla diamant i sig, og små diamanter ude i siderne. Den må have kostet dig en formue at købe, men du har sagt det er ligemeget. Du vil give mig alt, uanset hvor meget det vil koste dig. Jeg fortryder jeg sagde ja, til at gifte med mig dig. Allerede der, vidste jeg, jeg snart skulle væk. Jeg kunne bare ikke sige nej til dig. Jeg ønskede jo at gifte mig med dig – og det gør jeg stadig! Det er bare.. jeg skal af sted, Justin. Jeg duer heller ikke til langdistance-forhold. Undskyld, Justin.

Hilsen din pige.

Det er det. Nu er jeg færdig, og jeg skal bare gå nu. Jeg ligger også dette brev i en konvolut, en hvor jeg har tegnet et lilla hjerte, som symbolisere mig og Justins kærlighed – et hjerte, og hvor meget jeg elsker Justin – lilla. Det får mig til at græde en smule, men jeg bider mig selv i underlæben, fordi at stoppe. Jeg ligger de tro breve ved siden af hinanden, med et stykke papir over begge breve, hvor der står ”familie” over brevet til min familie, og ”Justin” over brevet til Justin. Jeg rejser mig op og står i dørkammen. Jeg kigger ud over mit værelse, som jeg altid har elsket. Alle farverne gør mig i bedre humør, og det har de altid gjort. Billederne indsat i rammerne bringer minder frem. Mit tæppe jeg har haft i flere år nu, har altid ligget ovenpå min bløde dyne. Mig og min mor syede det, da jeg var helt lille. Vi har syet en masse mønstre, så det fremstiller en slags tegning. Jeg kommer til at savne under det. Jeg kommer til at savne alt. Jeg lader døren stå åben, men snitter lige håndtaget, mens jeg bevæger mig hen ad gangen. Jeg åbner udedøren op, og går udenfor i det varme vejr. Solen skinner ned på min sarte hvide hud, og jeg kan allerede nu, mærke stenene på jorden presse sig mod min fod. For enden af det hele, skimmer jeg et gyldent lys, som jeg vælger at gå imod. Jeg går .. og går .. og går, indtil verdens ende. Enden på det hele. It's the end of a tragical lovestory.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...