Flere verdener

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2012
  • Opdateret: 11 sep. 2012
  • Status: Igang
Tyler er en ung mand på 18 år, han har en meget anerledes stil, end mange andre på hans alder. Han bor i Midtjylland, ved sin familie. Han bruger meget af sin fritid på skole, vennerne og sine fritidsinteresser. Efter 2 år, er han begyndt at tage kontakt til nogle helt bestemte gamle venner, som han har haft en god fortid med.

Han aftaler med dem at mødes til en vigtig snak. Og det er der Tylers største eventyr begynder, og hemmeligheder begynder pludselige at komme frem.


1Likes
0Kommentarer
1240Visninger
AA

3. Den mystiske unge dame

Der gik ikke meget tid før Brandon og Tyler stod foran togdørene og ventede på at komme ud. Tyler kunne stadig se Robert i gennem glasset i dørene. Han kiggede en meget rundt efter dem for at se hvor de kom ud henne.

Togdørene gik op og Tyler løb nærmest ud for at komme hen til Robert der kiggede en hel anden vej. Med taskerne omkring sig gik det ikke så hurtigt. Derimod var Brandon der var mere stille og rolig. "Hold kæft mand! Så står du bare her og venter!?" Råbte Tyler i glæde ned igennem mængden af mennesker der ventede på at komme med toget. Robert reagerede ikke på det Tyler råbte. Mængden af mennesker der snakkede i munden på hinanden var nok for høj til han kunne høre ham. Tyler skyndte og maste sig for at komme hurtiger hen til Robert. "Robert!" Råbte Tyler der kun stod en meter væk fra ham. Han fik hurtigt vent sig om med et sjovt smil på læberne. "Kæft det er godt at se dig!" Tyler fløj hen for at give Robert et kram og klappede ham på skulderen. "Hvor er Brandon?" Spurgte Robert og kiggede sig lidt omkring. "Øhm... Lige der!" Råbte Tyler og pegede på Brandon der kom gående langsomt mod dem. "Hvor er Andrew og David henne?". "Fjolserne sidder oppe ved pølsevognen og væder om hvem der kan æde flest hotdogs uden at kaste op." Robert pegede op af trapperne for at vise hvad retning de var i. Tyler begyndte at gå hen mod trapperne. Men det blev hurtigt til løben op af trapperne og kun hver andet trin af. 

"Hvor fanden er de henne?" Tyler kiggede sig lidt omkring. Hvor efter han så Brandon og Robert der kom gående langsomt op af trappen bag ham. Han lavede tegn for at vise han ikke kunne se dem. Robert kiggede op på Tyler og svarede ved at pegede til højre for Tyler. Han kiggede nogle få sekunder til højre for ham. Der var alt for mange mennesker til at kunne se noget som helst. Tyler gik bare ind i flokken af mennesker og prøvede så godt han kunne på at bore sig igennem, til den anden side. Folk skubbede og maste til hinanden, uden at tænke særlig meget over det. Han begyndte langsomt at kunne se butikkerne og deres reklame skilte. Han kunne stadig nemt se Robert der først lige var kommet op af trapperne sammen med Brandon. Men det så ikke ud til han kunne kunne få øje på Tyler eller nogen andre han kiggede efter. Tyler vendte sig om for at kigge efter Andrew og David. Men det tog ham ikke lang tid før han fik øje på David der hang med sit hovede i skraldespanden, og kastede op, Mens Andrew sad ved bordet ved siden af skraldespanden og spiste hotdogs. 

Tyler løb hen til dem og begyndte smile på vejen der hen. Pludselig ud af ingenting rammer Tyler nogetmed hovedet på vej der hen. Han åbnede øjne langsomt mens han holder sin hånd til hovedet. "Aaaav..."  Tyler kunne mærker der han slå hovedet. "Er du okay?" Tyler kiggede forvirret rundt. "Hvad? Hvem sagde det?". Tyler kiggede langsomt op til venstre. En ung dame på omkring Tylers alder står foran ham med en mærkelig formet taske og smiler til ham. "Det var noget af et slag du fik dig der. Du løb nærmest ind i skiltet". Tyler var mundlam. Han havde aldrig set en som hende i hele hans liv. Hun var anerledes på en måde han ikke kunne beskrive. "Ja.. Jeg skyndte mig nok bare lidt for meget" Tyler kunne knap presse ordne ud af ham. Han havde aldrig følt sådan før når han skulle snak med en anden. "Her.. Lad mig hjælpe dig med dine ting" sagde hun og smilede sødt til Tyler. "Jo, det vil være dejligt" Tyler kom på benene og begyndte at samle tingene op. Hun satte sin taske og begyndte at hjælpe til. "Spiller du guitar?" Hun stod med guitar-tasken i hånden og kiggede på Tyler med nogle glade blå øjne. Tyler kiggede langsomt hen på hende. "Ja, det har jeg gjort i nogle år." Tyler var mærkeligt nervøs for at sige noget til  hende. "Fedt! Jeg spiller klaver. Det har jeg også gjort i nogle år nu. Derfor jeg har min taske med" Hun kiggede ned på sin taske for at vise Tyler den. "Cool, jeg elsker klaver" Tyler vidste ikke rigtig hvad ellers han skulle sige. "Fedt.. Nå men du har vist alt nu?" Hun gav ham guitar-tasken og samlede sin egen taske op. "Ja, det har jeg vist.." Tyler kiggede på alle taskerne. "Meeen så er det vel okay?" Hun kiggede bare på Tyler og kiggede nogle få gange hurtigt i jorden. "Det er det vist.. Tak for hjælpen.. Men jeg må nok videre" Tyler havde det mærkeligt. Han vil ikke sige farvel, men han vidste ikke hvad ellers han skulle sige. "Det må du vel så..." Hun mistede lidt smilet og kiggede ned i jorden. "Hej" Sagde Tyler og smilede akavet og vinkede farvel. Hun kiggede hurtigt op "Hej hej" Hun smilede hurtigt igen. Men det forsvandt i det Tyler var i stykke væk fra hende. Tyler havde det mærkeligt. Han følte sig ked af det og vildt glad på samme tid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...