De usynlige ar

Den her historie er halvt om halvt af virkelige hændelser. Egne oplevelser.. Jeg vælge at fortælle.

4Likes
7Kommentarer
1641Visninger
AA

1. En 'normal' dag

Dj Bonnie - Concrete Angel ...

 

Dagen starter som den nu engang altid gør: Mobilens alarm ringer, jeg vågner med en snerren i stemmen sætter mig op og vælter mig over mod tv'et hvor mobilen ligger ved siden af. Det er den eneste måde jeg kan få mig selv til at vågne rigtigt på. Hvis jeg ikke næsten står op før jeg slår alarmen fra så ender det med at min mor må stå og råbe af mig og det er noget af det værste hun ved. At råbe af sin datter som hun elsker mere end alt andet. Det såre hende faktisk rigtig meget når hun bliver nød til at hæve stemmen overfor mig. Hvor kom jeg fra? Når ja.. Jeg er stået op, går på badeværelset, og glor i spejlet som om jeg ser mig selv som.... som hvad? En skygge? en skikkelse fra et ukendt univers? Jeg finder ansigtsprodukterne frem og prøver at se hvordan mit ansigt bliver frisket op. Bare for at andre ikke skal væmmes ved at se mig.  

Spiser den sædvanlige krydderbolle, og drikker det sædvanlige krus mælk eller saft eller hvad det nu kan være. Jeg går ind på mit værelse, der roder som hvis en bombe var sprunget men jeg gider ikke gøre noget ved det lige nu. Jeg finder mit tøj og tager det på.. ordner mit store krussede hår med mit glattejern på omkring 200 grader. Kigger på klokken... som altid har jeg ca. 10 min. til at blive færdig inden jeg skal over til min bedste veninde. Jeg når lige at pakke min taske og børste tænder. *Heeej!* Min dejlige bedste veninde åbner døren, og jeg går ind i entréen som jeg nu gør hver dag. Minbedste veninde er noget helt specielt for mig! Hun har altid været der for mig. Siden jeg startede på vores gamle skole i slutningen af 3. klasse. Vi har været igennem en million ting sammen! intet har endnu efter 6år kunne skille os ad! Ingen dreng kan skille os ad, fandt vi ud af efter... Jeg kan sige at vi kender den samme fyr riiiimlig godt.. At hun forlod mig i et helt år til Canada har ikke skilt os ad, selvom vi liige skulle finde hinanden igen da hun kom hjem. Men det vigtigste var at vi fandt hinanden. *Kommer du?* Min veninde står og venter på at kunne låse døren efter os. *Ja, jeg tror jeg er lidt træt idag..*  

Jaa.. Det er sådan en helt normal dag starter for mig idag. Og jeg mener idag som i mit 'nye' eller 'rigtige' liv, for sådan har det ikke altid været..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...