Show me your love - Justin Bieber.

Aya Sherwood skulle forestille at være en fuldkommen normal teenage pige. Så er der bare det, at hendes bedste ven og såkaldte far ligger døden nær. Ayas far har en bedste ven, Martin, som står Aya meget nær, ligesom hendes far. Hun har overvejet konsekvenserne hendes fars død vil bringe med sig. Aya og hendes mor kan ikke udstå hinanden, så hun vil bo hos Martin. Men hvad gør Aya når det går op for hendes mor, at hun ikke kan klare at bo alene? Hun kan ikke klare tanken om, at hendes datter bor hos en anden end hende selv. Så hun sender hende da på lejr i ingenmandsland. Lejren er dog ikke en helt normal lejr. Aya har brugt det meste af sit liv på at opbygge en facade, hvilket viser sig at være nyttigt, når hun ankommer til lejren.

16Likes
90Kommentarer
3724Visninger
AA

7. Ayas synsvinkel - Optaget.

"Aya jeg har en slags god nyhed" sagde hun, en smule utydeligt.

Jeg kiggede på hende og åbnede munden, men lukkede den så igen. Hun kiggede forsigtigt op på mig og sagde så:

"Justin Bieber. Du ved ham den kendte popstjerne..? Han er på lejren og skal undervise i forskellige ting"

Det føltes som om at glæden lige pludselig faldt helt ned, som om jeg skulle til helvede og ikke på en lejrcamp. Justin fucking Bieber? Jeg ville nødig indrømme det, men jeg havde haft de særeste og sødeste drømme om ham, med ham. Justin Bieber og jeg. Hvad sker der for det? Jeg hader hans musik, jeg hader hans udseende. Argh! Jeg kan ikke udstå en eneste ting ved ham. Han virker, som en af dem der tror de kan sno alle om deres lillefinger. Sådan en selvfed, egoistisk stjerne. Han skal ikke føle sig hellig, han skal ikke spille hellig. Ikke overfor mig!

Den aften drømt jeg ikke om min far eller noget andet. Jeg drømte overhovedet ikke.

 

Jeg havde fået alle ting pakket de sidste to dage, nu var det fredag og jeg skulle af sted på lejrcamp. På en måde var jeg virkelig glad for, at jeg måske kunne møde nogle nye mennesker. Jeg kunne muligvis få nye venner, nogle som ikke svigter mig i den hårdeste tid. Min mor stod sammen med hendes nye kæreste - Jeremy - da bussen kom. Folk kiggede ud af ruderne og stirrede koldt på mig.

"Mor jeg er lidt utryg ved det her" mumlede jeg, da jeg vidste hun var bag mig.

Hun gav bare min hånd et klem og sagde så farvel. Ikke noget med et kram, hun gav kun min hånd et klem.

"Farvel Aya" lød det fra Jeremy, han stod og vinkede stille og roligt.

Jeg havde snakket med Martin og Melissa, men de kunne desværre ikke komme og sige farvel. Desværre. Det gik nu også nok.

Jeg sagde farvel til min mor, Addison, og Jeremy. Chaufføren kom ud og tog min kuffert, han lagde den ind under bussen, ind til nogle andre tasker. Med tunge skridt gik jeg ned igennem bussen, jeg kunne føle folks stirren. Det var virkelig ubehageligt. Jeg kom til at tænke på, om JB skulle med denne bus. Eller om han - som den selvglade stjerne han nu er - skulle have privat transport derhen. Jeg satte mig bagerst i bussen, der var ikke andre end mig hernede, hvilket var dejligt nok. Jeg lagde min håndtaske på sædet ved siden af for, at vise ingen skulle sætte sig.

"Må jeg sætte mig her?" spurgte en blid stemme.

Jeg kiggede op og mødte nogle varme, nøddebrune øjne. Det gik op for mig, at jeg sad overfor selveste Justin Bieber, men jeg ville ikke flippe ud som så mange andre. Jeg hævede et øjenbryn og sagde så nej. Han grinte en smule og kiggede så seriøst på mig. Der sad 2 drenge foran mig og til højre for dem sad en pige og en dreng. Var det hans venner? Pigen lignede i hvert fald hende, folk tit skrev om hvis det handlede om Justin Bieber. Hende Caitlin Beadles mener jeg det er. Ved siden af hende sad ham der vidst nok var hendes lillebror, Christian Beadles. Så måtte de to andre jo være Ryan og Chaz. Jeg var ikke Bieber fan, men man kunne ikke undgå at høre om dem i tv'et en gang imellem.

"Hvad?" snerrede jeg, og kiggede irriteret på Bieber fyren som ikke ville flytte sig.

"Hvorfor må jeg ikke sidde her?" spurgte han så og sendte mig et skævt smil.

Det smil som enhver anden pige ville falde for, sådan var jeg bare ikke. Synd for ham. Jeg sendte ham et flabet smil og forklarede så, at her var optaget. Selvfølgelig kiggede han underligt på mig igen, men jeg var ligeglad. Jeg gjorde tegn med hånden, om at han skulle gå væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...