Hvem er jeg?

Hanna er ligesom de fleste andre danske teenagerpiger, hvilket ikke siger så lidt om hendes til tider kedelige og skoleprægede hverdag. Hun er 16 år gammel og går i 9. klasse, hvilket efterlader hende i et dilemma, som mange unge piger kommer ud for i løbet af deres niende skoleår; skal hun tage på efterskole? Det er et spørgsmål der dagligt gnaver i hende, og som hun hver eneste dag vender og drejer. Hannas liv synes at være fuldstændig normalt indtil hun møder sin nye danselærer, Sarah, som virkelig får Hanna til at sætte spørgsmålstegn ved sin identitet. For hvad sker der når nogen sætter ens liv i et helt nyt perspektiv? Historien drejer sig om nogle ting som de fleste danske teenagepiger kan relatere til, så som: Seksualitet, kærlighed, lektier, forældre, veninder og hårde beslutninger.

6Likes
12Kommentarer
1911Visninger
AA

1. Pilot.

//Ligesom med en TV-serie skriver jeg her mit første kapitel for at se, om det er noget, folk gider læse.

 

"Lad den ligge."  "Er du sikker?" "Mhm..." "Det er Zack.." "Det havde jeg næsten gættet." Stilhed. Den stadig skinnende og blanke iPhone's skærm fadede ud i sort og efterlod dansestudiets omklædningsrum i stilhed, hvor der før havde lyt telefonens berømte ringetone. ”Jeg forstår virkelig ikke, hvordan du kan holde dig fra Zack, siden du var så skudt i ham engang,” lød det spydigt. Det var en muskuløs sorthåret pige ved navn Cecilie, der havde brudt stilheden. De andre to vendte afventende blikket mod Hanna, der nu havde tre par bedende hundeøjne plantet på sig, alle i håb om at få en forklaring. ”Det var hans egen idé at rejse til Spanien og efterlade mig herhjemme. Han skal da ikke tro, bare fordi han kommer tilbage, står jeg til rådighed,” vrissede Hanna og låste sit skab beslutsomt, mens de andre tre udvekslede sigende blikke bag hendes ryg. Zack var et følsomt emne for Hanna, og det vidste de andre tre jo godt. De to have haft noget kørende, trods aldersforskellen på seks år. Da han slog op med Hanna, var det med undskyldning om, at de to have befundet sig forskellige steder i deres liv, og at han godt ville ud og opleve verden.

”Det er også lige meget,” kvidrede den rødhårede Nikoline og sprang op fra sin plads på bænken. ”Jeg er bare glad for, vi har valgt at gøre det her sammen,” tilføjede hun og sendte sine tre veninder et bredt tandsmil. ”Bestemt,” svarede den lyshårede Nina og løftede blikket fra sin mobil. ”Jeg har kun hørt gode ting om den danseundervisning, de kører her,” fortalte hun de tre andre og nikkede fraværende mens hun fortsatte med at læse de vigtigste opdateringer på facebook.”Lad os gå ind,” sagde Hanna og pegede på nogle andre piger der stimlede sig sammen omkring døren til dansesalen, alle spændte og iført det mest moderigtige og stramtsiddende dansetøj.

Der gik blot få minutter før alle 25 piger havde fundet sig en plads foran det brede spejl, der dækkede hele den ene væg af dansesalen, og yderligere endnu et minut før deres danseinstruktør trådte ind ad døren. Danseinstruktøren var iført løstsiddende joggingbukser og en poset t-shirt. Hendes mørkblonde hår var sat op i en hestehale, og under armen havde hun en macbook, som hun hurtigt satte til anlægget. ”Hej tøser, jeg hedder Sarah og jeg er jeres danseinstruktør,” startede hun på godt afslappet københavnsk og sendte alle pigerne et bredt tandsmil, mens hendes blik vandrede over alle sine nye elever. Da Hanna fik øjenkontakt med Sarah, var det som om nogen havde hældt koldt vand ned langs hendes ryg. Hårene rejste sig på de spinkle arme, og hun kunne ikke undgå at gengælde det brede smil, men s hendes æblekinder blussede forlegent..  Resten af dansetimen gik som smurt, men det lod til at der var delte meninger bagefter.

 

Svedende væltede de fire veninder ud i omklædningsrummet og over til deres skabe, alle med forskellige miner siddende på deres kønne ansigter. Pludselig begyndte de alle fire instinktivt at le, og de lo som bare pokker. ”Er det bare mig, eller er hende Sarah VIRKELIG lesbisk?” spurgte Hanna og satte sig forpustet ned på en bænk, efter de fire var færdige med at grine. ”Hun flirtede da godt nok med alt der rørte sig.” Det var Cecilie der havde erklæret sig enig, mens hun stod og åbnede sit skab. ”Piger, helt ærligt.. Hun var da skide dygtig og havde bare en masse energi. Jeg ville ønske, jeg kunne danse som hende,” kommenterede Nina belærende og sendte Hanna et hævet øjenbryn. ”Jeg synes hendes såkaldte energi var meget intimiderende ”kom så piger, ryst den. Vis noget attitude,” efterlignede Nikoline og satte hånden i siden og truttede med læberne, sådan som Sarah havde gjort det få minutter før. De tre andre begyndte at skraldgrine af Nikolines ynkelige parodi.

Hanna gik smilende i seng den aften. Hun glædede sig allerede til den næste onsdag, hvor danseundervisning lå. Inden hun lukkede øjnene, kastede hun et flygtigt blik på sin mobil, og den lille boks der informerede hende om at Zack havde skrevet ’Er du vågen’? Det var lige meget. Det var lang tid siden hun havde været så glad og følt sig så godt tilpas. Og det bedste ved det var, at hun egentlig ikke vidste hvorfor. Alting såsom skole, lektier og Zack virkede ligegyldigt, og selvfølgelig faldt hun i søvn med et smil på læben.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...