One more time? (CB)

Adriana Sehri er en helt normal pige fra Birmingham, England, som pludselig flytter til Stanford, Canada, pågrund af økonomiske problemer. Vil hun finde kærlighed, eller ender hun med de dejlige hasselnøddesfarvet øjne i hovedet for evigt?

4Likes
16Kommentarer
1894Visninger
AA

5. Omg, er du seriøs?!

 

Jeg stirrede bare på ham og bedte til, at han ikke satte sig ved siden af mig. Jeg lod som om, jeg kiggede ud ad vinduet, indtil han var gået forbi. ”Må jeg sætte mig her?,” var der en, der spurgte mig. Jeg kiggede op. Ingen person? Jeg rettede blikket mod et sæde lidt længere fremme men stadig på min række. Han sad på sædet ved siden af min nabo. Hun havde en naturlig skønhed. I ved.. Sådan en pige der bare er så smuk, at hun slet ikke behøver at bruge Make-Up. Hun havde længere hår end jeg. Lyst, nærmest blond. Jeg følte et stik af jalousi. Wtf? Jeg var jo ikke ligefrem forelsket i ham eller noget. Jeg havde set ham én gang, nu to. Jeg lod det passere og tog høretele-foner i. Efter 10 minutter eller sådan noget var vi ved skolen. Jeg steg af sammen med resten af bussen, men som den første. Jeg hørte latter bag mig tæt på skolen. Jeg kiggede i smug bagud og så ham og hende. Jeg fnyste og gik videre mod skolen af. Jeg stod foran skolen og kiggede op på mit klasseværelse – vi 'boede' på 2. sal. Jeg lod mit blik falde over på den anden side af gaden. Medion High School. De troede altid, de var bedre end andre. Det modbeviste vores skole så i stavekonkurrencen forleden. Jeg smilte en smule og gik videre ind i skolegården og videre hen til første time. Jeg skulle have Geografi. Jeg gik ind i klassen, men.. Der var ikke nogen? Ingen mennesker overhovedet! Pludselig hørte jeg larm længere nede ad gangen. Jeg undrede mig over det og besluttede at undersøge sagen nærmere an. Jeg små løb ned til mit skab og smed min taske derind og løb videre ned for at se hvad der skete. Jeg maste mig igennem menneskeflokken for at se det. Det kunne ikke passe! Der var et stort banner midt i salen, hvor der stod; ”Vi kræver revanche! Adriana Sehri mod Christian Beadles!”. Jeg stod bare og stirrede, men det var jeg vidst ikke ene om. ALLE stod og stirrede på mig eller rykkede lidt væk fra mig, som om jeg var giftig. Jeg sank en klump og trak vejret lidt hurtigere end normalt. Jeg hadede at være i centrum. Jeg var meget genert og meget følsom. Man skulle tro det var løgn. Jeg bakkede bagud, vendte mig om og begyndte at løbe. ”Adriana, vent!,” hørte jeg, Jenna råbte. Jeg løb videre, indtil jeg nåede pigetoilettet. Jeg løb derind og ind i én af båsene. Jeg smækkede døren i og satte mig op på toilettet. Jeg trak mine ben op under mig og foldede mine arme rundt omkring mine ben. Jeg sad og stirrede ned i gulvet da døren gik op..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...