{2min} Brotherly Love

Det har stået på i et år. Lige siden Minho fandt ud af, at hans lillebror, Taemin, var forelsket i ham. Minho har lige siden da slået Taemin, kaldt ham navne og været alt andet, end en god storebror. Da Taemin så vil komme sig over Minho, ved at få en kæreste, begynder raseriet at koge over inde i Minho, af én eller anden grund... [Denne historie kan indholde voldeligt og seksuelt indhold, så sarte sjæle rådes til at springe over de kapitler, der indholder dette...]

168Likes
216Kommentarer
15978Visninger
AA

5. Hvad han vil

Taemin P.O.V.

 

 

 

Jeg trådte indenfor i huset, og til min overraskelse, så jeg Minho, som stod og ventede inde i stuen. Han rettede straks sit blik mod mig, da jeg lukkede døren i gangen, og jeg sank en klump. Jeg tvang mig selv til at fjerne mit blik fra min storebror, og så omkring mig.

”Hvor er mor og far? Er de ikke kommet hjem endnu?” spurgte jeg lavt, og bad til at de var her, så jeg ikke ville få flere slag af den person jeg elskede mere end noget andet på jorden. Minhos øjne fulgte mig, kolde som de altid havde været.

”De er ikke kommet hjem endnu, de er stadig på arbejde,” sagde Minho, og jeg sank endnu engang en klump. Det betød, at de ikke var her til at hjælpe og beskytte mig. De vidste jo ikke, hvordan Minho var, når de ikke var hjemme. Jeg ville heller ikke sladre om ham, jeg elskede jo Minho så meget. ”Hvordan gik jeres date så? Hvor mange gange havde I sex?” spurgte Minho. Jeg himlede med øjnene og trak på skuldrene.

”Fem gange,” svarede jeg koldt. Minho smilede skævt og lænede mig mod væggen, med ham foran mig. Han plantede straks sine hænder på hver side af mit hoved, for at fange mig, og jeg måtte tvinge mig selv til, ikke at se ham i øjnene, endnu engang, da mine kinder blev røde.

”Og du tænkte på mig, gjorde du ikke din afskyelige hore? Du tænkte på mig! Hvert. Eneste. Sekund!” hviskede han koldt i mit øre og jeg lukkede mine øjne stramt sammen. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte begyndte at hamre hurtigere mod indersiden af mit bryst, helt ufatteligt, og Minho kunne både mærke og høre det.

”Nej jeg gjorde ej,” mumlede jeg lavt og mærkede mine kinder blive endnu mere røde end før. Det gav dog bare Minho et endnu bredere smil, end han havde i forvejen.

”Vel gjorde du så! Din billige, lille hore,” sagde Minho koldt og lænede sig længere mod mig, imens han gned sit knæ mod mit skridt, som fik nogle få støn til at flygte fra min mund, ud hvor han kunne høre det hele.

”Jeg vidste det… Selv det her nyder du, og jeg er endda din storebror. Du er så afskyelig,” hviskede han ned ad min nakke, som gav mig kuldegysninger.

”M-Men hvorfor gør du det så?” mumlede jeg bange, imens jeg ikke turde gøre modstand. Jeg havde ikke lyst til, at gøre modstand. Det var jo helt ligesom dengang han opdagede mig for et år siden. Dengang turde jeg heller ikke gøre modstand, og jeg havde ikke lyst til det heller, fordi jeg elskede Minhos berøringer, selvom det var uden kærlighed, fordi han bare ville tilfredsstille sine lyster og pine mig…

 

”Jeg så det hele, Tae…” sagde Minho, imens han havde store øjne. Jeg sørgede for, at dække mine nederste dele til, så godt jeg kunne, med min dyne. Mine kinder brændte som bare fanden. Det var så akavet, at han havde set det. At han havde hørt, at jeg stønnede hans navn.

”U-Undskyld,” hviskede jeg. ’Undskyld’, det var nok det mest ubrugelige ord, der fandtes, især på et tidspunkt som dette. Han gik over mod mig og satte mig på kanten af min seng, og jeg trak mig en lille smule væk fra ham.

”Det er for sent nu, Taemin…” hviskede Minho i mit øre, imens han lænede sig længere mod mig, først der opdagede jeg den bule, han havde i sine bukser, og jeg vidste udmærket godt, hvor stor han var!

”M-Men Minho…” gispede jeg bange, da han tvang mig ned at ligge, imens han lænede sig over mig. Mine øjne blev store, og jeg anede ikke, hvad der foregik, det var næsten ligesom en drøm, en fantastisk drøm, som endelig blev til virkelighed.

”Taemin, kan jeg have dig, bare denne ene gang?” spurgte Minho blidt, og det begyndte straks at kilde i min mave. Jeg rettede mit blik overraskende mod Minho.

”J-Ja, hyung…” mumlede jeg lavt, og lod Minho have mig på den måde, han ville. Jeg ville elske hvert sekund af det, fordi jeg elskede ham. Lige meget hvad han gjorde, ville jeg altid elske ham, også selvom han afskyede mig bagefter.

Kun fordi jeg sagde de tre ord, som ville bestemme min skæbne. Jeg ville aldrig være i stand til, at have et normalt liv på grund af de ord…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...