Somebody that i used to know - CB&JB

Kate på 17 har haft det svært. Og da hun efter at have boet i både Stratford og London, flytter til Atlanta med sin mor bliver alt forandret. For hvad sker der når hun åbner op og lader nye personer få indflydelse på hendes liv igen og når den person hun aldrig ville se igen pludselig dukker op, hvad med de glemte følelser?

39Likes
85Kommentarer
11500Visninger
AA

28. Kapitel 27.

Jeg tog mine ting som lå på sengen og løb. Jeg havde brug for noget luft. Jeg følte mig som en stor idiot, jeg vidste hvordan det føltes at blive svigtet på den måde og nu havde jeg selv udsat en anden for den smerte. Jeg var nået et godt stykke ind i skoven og satte mig forpustet på en bænk. Det var næsten helt mørkt, kun et lille glimt af den lyserrøde aften sol kunne ses i horisonten bagved træerne. Jeg tog min mobil op af lommen, ingen ubesvarede opkald eller beskeder, men hvad havde jeg dog regnet med. Jeg sukkede og lagde den tilbage i lommen. Hvad skulle jeg gøre, klokken var næsten ti og om mindre end en halv time ville skoven være dækket af uendelig mørke. Jeg ville på ingen måde kunne finde hjem.

Noget vibrerede i min lomme og hurtig fiskede jeg min mobil op. En ny besked, ikke fra Christian, ikke fra Caitlin og heller ikke fra Justin eller min mor.

Jake - Kate, hvor bliver du af?

Hvad snakkkede han om, tænkte jeg og rynkede panden.... Pludselig huskede jeg det.

Mig - Er der om lidt.

Jeg lagde hurtigt min mobil tilbage og skyndte mig afsted. Ikke hjem heller ikke tilbage til Christian. Nej, nu skulle jeg til fest. Jeg ville have den her beskidte skyldfølelse ud af kroppen.

Det var ikke svært at finde hen til Jake's hus. Jeg kendte halvdelen af vejen og resten var bare at følge lyden af mennesker og høj musik. Det vrimlede med folk udenfor huset, Jake var ingen steder at se i mængden så jeg skyndte mig bare ind for at finde i det mindste et genkedeligt ansigt. Jeg kunne se Emma i den anden ende af huset, hun stod og snakkede med et par stykker fra skolen og nogle andre jeg aldrig havde set før. Jeg gik målbevist mod hende og prikkede hende på skulderen. Hun vendte sig om og klappede glad i hænderne da hun fik øje på mig. "Endelig kom du" råbte hun glad for at overdøve musikken. Jeg smilte bare og tog fat i hendes hånd, "kom, vi skal have noget at drikke" råbte jeg tilbage og trak hende mod bordet med drikkevarer.

De første par genstande var hurtig røget ned og skyldfølelsen var for længst forsvundet sammen med fornuften. Vi sad i en stor sofa, mig, Jake, Emma, Ian og fem andre som jeg ikke kendte. Jeg havde skiftevis danset med Ian og en eller anden dreng jeg ikke kendte navnet på og jo mere jeg fik at drikke jo lækre så de ud. Pludselig rejse Ian sig og trak mig med. "Hvad skal vi?" råbte jeg grinene og fulgte med, han svarede ikke men holdt mig bare fast så jeg ikke faldt. Han gav slip og satte sig ned, først der fandt jeg ud af at vi stod udenfor. Jeg satte mig på kanstenen ved siden af ham og smed stiletterne. "Hvad så?" spurgte jeg og kiggede på ham. "Jeg havde bare brug for lidt ro" svarede han og smilte. Han trak en pakke op af lommen og kiggede spørgende på mig "vil du ha' en?" spurgte han. Jeg kiggede forvirret på ham og så ned på pakken. Jeg bed mig svagt i læben, men takkede så ja. "Her" sagde han og kastede en lighter mod mig. Jeg fumlede rundt for at gribe den, mine svage bold evner blandet med alkohol gjorde at jeg endte med at få den i hovedet. Ian udstødte en grin og det samme gjorde jeg. "Nu skal jeg" sagde han sødt og samlede lighteren op fra jorden. Han tændte min smøg og rakte den til mig. "Tak" mumlede jeg og tog den op til munden. Jeg tog det første sug og lod røgen sive ind i mig. Tusindevis af minder væltede igennem mig og jeg nød det. ___________________________________________________________________________________________ Undskyld jeg ikke har skrevet i meget land tid, men har simpelthen haft så meget andet at tænkte på. Skal nok begynde at skrive noget mere og der er snart en ny novelle på vej. Ved også godt at den ikke har været så spændende indtil videre, men nu bliver den bedre. Tusind tak fordi i læser den, i aner ikke hvor meget det betyder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...