Somebody that i used to know - CB&JB

Kate på 17 har haft det svært. Og da hun efter at have boet i både Stratford og London, flytter til Atlanta med sin mor bliver alt forandret. For hvad sker der når hun åbner op og lader nye personer få indflydelse på hendes liv igen og når den person hun aldrig ville se igen pludselig dukker op, hvad med de glemte følelser?

39Likes
85Kommentarer
11507Visninger
AA

13. Kapitel 12.

Han gik ind mod køkkenet og jeg fulgte stille efter. Caitlin sad ved spisebordet, jeg rømmede mig. Hun kiggede på mig og hendes øjne lyste op. "Der var du" sagde hun med munden fuld af mad, der unslap et lille grin fra min mund og det samme med Christian der stod ved siden af mig. Caitlin kiggede forvirret skiftevis på os, indtil hun igen smilte. "Jeg gør lige det sidste klar, bare bliv her Kate...Så kan Christian vel underholde dig imens" sagde hun og kiggede stramt på ham, han sukkede let og nikkede så. Der gik et par sekunder i fuld tavshed hvorefter Caitlin med raske skridt forsvandt op af den hvide trappe.

Der var en akavet stemning efter Caitlin gik, ingen af os sagde noget jeg listede bare stille rundt i køkkenet og undersøgte det hele, ikke fordi det var specielt spændende bare for at have noget at lave. "Hvad er klokken?" spurgte jeg nervøst mens jeg gik hen mod Christian. Han kiggede hurtigt på sin mobil, "den er næsten syv" sagde han og smilte skævt. Jeg nikkede let og prøvede på en eller anden måde at bryde tavsheden. Der var stille i den store stue som vi stod i, den eneste lyd der kom, var fra den lille luft ventilator der sad i væggen, som fuldstændig formålsløst blæste luften rundt i stuen med en irriterende lyd som man ellers ikke ville lægge mærke til. Jeg sukkede irriteret og smed mig ned i sofaen, Christian stod stadig i dørkarmen og kiggede på mig. Han trippede utålmodigt med foden og kiggede skiftevis på mig og uret på hans mobil. "Øhm..." sagde jeg og brød stilheden "mens vi venter, må jeg så ikke se dit værelse eller noget" spurgte jeg ganske uinteresseret. "Det må du vel godt" sagde han en smule ligeglad. Han begyndte at gå op af trappen og jeg fulgte efter, han åbnede en dør der lå lidt vedsiden af Caitlins værelse. Jeg gik ind af døren og studerede grundigt hans værelse, det var stort, drenget og hvidt, jeg satte mig forsigtigt i hans bløde seng. Han satte sig nervøst ved siden af mig og kiggede så på mig. Mit hjerte bankede hurtigere end før og jeg følte mig en smule svimmel. Jeg kunne ikke, jeg kiggede hurtigt væk, hans blik var for gennemtrængende som om han læste mig som en åben bog. Det var så lang tid siden jeg havde følt sådan, og sidst var det med Justin, bare det at tænke på ham gjorde ondt. Det var ikke fordi jeg kunne lide Christian eller noget, langt fra...jeg tavng virkelig mig selv til at hade ham. Det gjorde for ondt, han mindede mig for meget om Justin og jeg ville gøre alt for at slippe af med den smerte der kom hver gang jeg tænkte på ham. Jeg gik langsomt ud af værelset og gik ind til Caitlin, hun var her ikke så jeg satte mig ved hendes skrivebord og ventede. Jeg tog min forvirret til hovedet indtil jeg hørte Caitlins stemme "hey Kate, jeg tænkte på om du ikke ville sove hos mig iaften. Det er jo fredag". Jeg vendte mig om mod hende og smilte stort "jo selvfølgelig vil jeg det" sagde jeg og smilte endnu mere, det samme gjorde hun og sammen gik vi ned i køkkenet.  

"Christian, skal du med eller hvad?" råbte Caitlin da vi stod klar i hoveddøren. Få sekunder efter kom han løbende ned af trappen. Han skænkede mig end ikke et blik, det her var simpelthen for pinligt...typisk mig. Ingen sagde noget under køreturen over til skolen, jeg sad som altid og kiggede drømmende ud af vinduet på de tusind små krystaller der glimtrede i morgen solens lys. Sneen lå der stadig som en stor hvid dyne over landskabet, jeg håbede inderligt at på at der snart ville blive varmere.

Skolen gik hurtigt, nu var det endelig weekend hvilket var lige hvad jeg trængte til. Vi havde ikke fået nogen lektier for men havde til gengæld lavet gruppearbejde. jeg var i gruppe med en dreng der hed Coey. Utrolig flink fyr, bare ikke lige min type. Jeg gik sammen med Caitlin ud mod skolens pakeringsplads. "Jeg tænkte på om vi ikke lige kunne smutte hjem til mig og hente nogle ting før vi tager om til dig?" spurgte jeg sødt, da vi havde sat os ind i bilen. Hun nikkede og smilte og fortsatte så sin snak mens vi kørte.   Jeg låste døren op og skyndte mig ind for at pakke en taske. Da jeg kom ned i køkkenet stod Caitlin & min mor og snakkede. De smilte begge da de så mig i døren, "skal vi køre?" spurgte jeg Caitlin. hun nikkede og gik ud mod døren. Jeg sagde farvel til min mor og gav hende et kys på kinden. Vi var hurtigt hjemme Caitlin, vi skyndte os ind på hendes værelse hvor vi ellers smed os i sengen. Vi snakkede og fjollede rundt, mens Caitlin forgæves forsøgte at sætte mit hår. Klokken var allerede halv seks om aftenen og vi var begge begyndt at blive en smule sultne. Vi gik ned i køkkenet og varmede noget mad. Hendes forældre var ikke hjemme og hun tog ikke hensyn til Christian, jeg vidste ikke engang om han var hjemme og selvom jeg håbede han ikke var her var det alligevel som om noget i mig gerne ville have ham her. Jeg skød tanken ud af hovedet. altså jeg kendte ham jo knap nok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...