Somebody that i used to know - CB&JB

Kate på 17 har haft det svært. Og da hun efter at have boet i både Stratford og London, flytter til Atlanta med sin mor bliver alt forandret. For hvad sker der når hun åbner op og lader nye personer få indflydelse på hendes liv igen og når den person hun aldrig ville se igen pludselig dukker op, hvad med de glemte følelser?

39Likes
85Kommentarer
11504Visninger
AA

11. Kapitel 10.

"Det er lige der" sagde jeg og pegede da jeg kunne se mit hus lidt fremme. Caitlin drejede ind og holdte bilen, "tak for idag smukke, vi ses imorgen" sagde hun og gav mig et kram. "Ja vi gør" sagde jeg og smilte. Vi havde shoppet i flere timer og mine fingre brændte af de tunge poser, så jeg skyndte mig op til døren og låste op. "Jeg er hjemme" råbte jeg ud i huset, men der var tilsyneladende ingen hjemme, jeg fik ihvertfald intet svar.

Sløvt åbnede jeg døren til mit værelse, jeg smed mig i sengen og det samme med poserne. Normalt ville jeg kigge alt igennem af hvad jeg havde købt og endda prøve det igen. Men jeg var så udmattet, udmattet i kroppen og i sjælen. At flytte hertil var indtil videre en god ting, det havde bare taget hårdt på mig følelses mæssigt. Måske var det bare en fase, en fase jeg nok skulle kommen igennem. Jeg sukkede og satte mig derefter op i sengen, med uregelmæssige skridt bevægede jeg mig ud på badeværelset. Jeg tændte vandet i bruseren og tog så mit tøj af, jeg betragtede mit ansigt i spejlet over vasken. Jeg blev en smule skræmt da jeg kiggede mig selv i øjnene, mit blik var dødt og følelses løst, måske bare fordi jeg var udmattet, eller hvad?

Idag kunne jeg godt tillade mig et langt bad og jeg kunne alligevel heller ikke få mig selv til at slukke for bruseren. Det varme vand der skyllede ned over min kolde krop, fik ligsom mine tanker sat på plads. Nogengange overvejede jeg om min hjerne var skruet forkert sammen, om jeg så verden ligsom alle andre ser den. Måske er det ikke normalt at føle som jeg føler, at se tingene som jeg ser dem, at binde sig til folk som jeg binder mig. Og jeg tror på når folk siger at det er ens første forelskelse der sårer mest og sårer dybest. Ihvertfald for mit vedkommende.

Jeg sad med hovedet dybt begravet i min bog, en bog jeg havde fået af min far engang. Eller det var enlig en bog han havde glemt at tage med da han flyttede, jeg fortrækker nu at kalde det 'skred fra os'. Det var jo sådan set det han gjorde, bedre kunne det ikke beskrives. Mit forhold til ham stod for mig som en underlig følelse, en følelse af had og kærlighed på en og samme tid. Min mave rumlede hvilket brød stilheden, de små ting som mad havde jeg fuldstændig smidt ud af hovedet. Jeg kiggede hurtigt på klokken og derefter ud af vinduet hvor man i mørket knap kunne ane de små snefnug der langsomt faldt til jorden. Klokken var allerede seks om aftenen og det undrede mig at min mor ikke var kommet hjem endnu. Sulten overvandt fornuften og jeg gik ned i køkkenet for at finde noget mad. Da jeg var godt igang med at stege kyllingen på panden hørte jeg hoveddøren gå op. "Hej min skat" sagde min mors stemme da hun trådte ind i køkkenet. "Hej mor, har du haft en god dag?" spurgte jeg sødt "jo tak helt fin, hvad med dig?" svarede hun smilende. "Også helt fin" svarede jeg og smilte svagt.

Spisningen foregik i stilhed da vi sad ved spisebordet, min mor sagde ikke særlig meget men smilte tilgengæld en del. Jeg derimod sad mest med en fast blik og hakkede en smule i min mad, sulten var forsvundet og jeg havde enlig ikke lyst til noget. "Er der noget galt?" spurgte min mor pludseligt.. "nej, jeg er bare træt" svarede jeg efter en tids tøven. Jeg ryddede min tallerken væk og skyndte mig ovenpå. Jeg sukkede da jeg tog fat i håndtaget og trådte ind, jeg var på randen til gråd, det kunne vælte ud af min når som helst. Jeg smed mig lydløst i sengen og stirrede op i loftet, sådan lå jeg i en del tid. Der var ingen tårer bare en hel masse smerte der ventede på at tømme min krop for alt lykke, hvis der var meget mere at tømme af.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...