The Love You Never Forget ~ One Direction.

Sara Harrison tager på sommerferie med sine 2 veninder, Isabell Jones og Jennifer Brown. Der bliver holdt et bal på deres hotel nogle dage efter. Et maskebal. Hun møder den her fyr. Hun synes hun har set ham før, selvom hun ikke rigtigt kan se ham pga masken, men hvem er han egentlig?

10Likes
23Kommentarer
2285Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Lige nu stod jeg og drak et glas cola. Jeg havde bestemt mig for at jeg ikke ville drikke alt for meget alkohol i aften, da jeg plejer at blive fuldstændig umulig når jeg bliver fuld. Jeg kiggede lidt rundt på de mange mennesker, men jeg ledte nu egentlig kun efter ham den flotte lyshåret. Jeg sukkede lavt, jeg kunne ikke finde ham og Jennifer og Isabell var smuttet ud for at danse med 2 drenge. Jeg følte mig helt forever alone... Jeg bestemte mig for at gå rundt og kigge lidt. Det var virkelig flot udsmykket. Det lignede nærmest et slot. Jeg havde ikke regnet med det helt store, men det var virkelig stort. Jeg gik i mine egne tanker, og af en anden grund endte jeg udenfor. Det var en flot park hotellet havde. Der var en masse flotte blomster. Mest roser. Der var en stor vandfontæne midt i parken. I midten af fontænen sprøjtede vandet op så det lignede et hjerte. Jeg vidste ikke lige hvordan de havde fået det lavet sådan, men det var virkelig flot. Jeg satte mig på en hjerteformet bænk og kiggede ud på alle roserne og fontænen. 

Jeg fik et chok da jeg pludselig mærkede at der var nogle der satte sig ved siden af mig. Jeg havde været helt væk i mine tanker at jeg slet ikke havde opdaget der var kommet nogle. Jeg kiggede til siden og så ind i de flotteste blå øjne. Jeg blev fuldstændig mundlam og kunne ikke bevæge mig det mindste. Jeg fik et sug i maven og sommerfuglene fløj rundt der inde. "Hej." hørte jeg en blød stemme sige. Jeg rystede hurtigt på hovedet for at komme tilbage til jorden igen, og kiggede nærmere på ham. Det var ham med det lyse hår jeg så før i dag! Gud han havde flotte øjne... Og et sødt smil... Han kiggede underligt på mig og jeg forstod først ikke hvorfor, men så kom jeg i tanke om at jeg ikke havde svaret ham. Jeg begyndte at rødme svagt, og det fik ham bare til at smile stort. "Hej..." svarede jeg så og smilede skævt til ham. Hvor var det dog pinligt. "Undskyld hvis jeg forstyrede dig, men jeg kunne simpelthen ikke lade sådan en smuk pige sidde helt alene her ude." sagde han efter nogle minutter, og jeg blev helt blød i knæene. Lige der var jeg glad for at jeg sad ned, hvis jeg stod op var jeg faldet. Jeg rødmede endnu en gang og skyndte mig at kigge ned inden han så det, men jeg var tydeligvis for langsom for han begyndte at grine en lille smule. Han havde virkelig et sødt grin! 

Jeg kunne lavt høre at der blev spillet en stille sang, og da jeg lyttede bedre efter kunne jeg høre at det var I'll be - Edwin Mccain. Jeg elskede virkelig den sang. Den lyshårede dreng stillede sig op, og jeg kiggede underligt på ham da han rakte en hånd ned til mig. "Må jeg få denne dans?" spurgte han om og jeg smilede stort og nikkede. Jeg tog hans hånd og lod ham trække mig op. Jeg lagde mine hænder rundt om hans nakke og lagde mit hoved på hans skulder, mens han havde sine hænder rundt om mit liv. Lige så stille begyndte vi at danse frem og tilbage. Jeg havde aldrig danset før, men det gik faktisk meget godt. Han dansede godt og han førte mig forsigtigt rundt. Pludseligt kunne vi høre et brag og vi kiggede begge op på den næsten sorte himlen, hvor stjernerne skindede flot, og hvor der lige nu blev fyret fyrværkeri af. Det var som en drøm det her. Og jeg elskede hvert sekund af det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...