Historier for BØRN

børnehistorie :D

2Likes
1Kommentarer
930Visninger
AA

1. Eventyret om den lille benny

Der var engang en lille pige, der hed Benny. Benny var en sød og livsglad lille pige. Hun havde nogle fantastiske forældre og 47 dejlige søstre. Benny og hendes familie boede i en vidunderlig lille hytte i Eventyrland, så selvom hytten var lillebitte, var det plads nok til dem alle sammen. Haven var stor og smuk. Græsset havde en vidunderlig grøn farve. Blomsterne var så smukke, at du ikke kan forestille dig det. Over alt i haven var der en dejlig duft af jasmin og nede bagerst i haven løb en yndig lille bæk og over den var den flotteste lille, hvide bro. Alt den tid Benny havde levet, havde hun fået at vide, at hun aldrig måtte krydse den bro, for der var aldrig nogen, som havde krydset den, der var lykkedes for at komme tilbage igen. Lige siden hun var tre år, havde hun tænkt på, hvad der mon var på den anden side, men hun havde aldrig turet at gå over den. En dag for lang, lang tid siden, da hun var ni år, var hendes elskede kæreste Sanoj gået over broen. Han havde ikke andet valg. Han var blevet forvist fra Eventyrland, fordi han havde spist syv af guru Simons jordbær. Ni lange år havde hun brugt på at finde på en måde at regne ud, hvordan man kom over broen og tilbage igen, men det var ikke lykkedes for hende. Nu var hun atten år og længtes så skrækkeligt efter hendes Sanoj. Så hun pakkede hendes ting og da det blev nat sneg hun sig ud. Hun gik ned af den lange smukke sti gennem haven ned mod broen. Hun stod længe og kiggede på den dejlige, lille, hvide bro, så vendte hun sig om, og tog et sidste kig ud over den smukke have og gik derefter over broen. Hun mærkede et sug i maven, da hun krydsede broen og på den anden side var det højlys dag. Hun stod på en bakke. Der var slik over alt. Jorden var af slik. Træerne var af slik. Floderne var af slik. Ja selv skyerne var af slik. Men hun kunne ikke se nogen mennesker. Benny elskede slik og løb alt, hvad hun kunne ned til det første og bedste træ, der var, og spiste en helt masse slik. Lige pludselig kom der tre bjørne og begyndte at slå løs på hende, fordi det var deres træ. Benny kunne ikke gøre noget og da den ene bjørn slog hende i hovedet, faldt hun om på stedet. Tre dage senere, da hun vågnede, lå hun i en lille seng af jordbærbolsjer i et lille rum med vægge af skumbananer og et lille sengebord af lakrids. Hendes mave var helt underlig og hendes hoved snurrede rundt. Da hun havde ligget og kigget rundt i rummet i fem-ti minutter, gik chokoladedøren op og der kom en pige på hendes egen alder ind. Hun havde en kort lille kjole af guldkarameller på og det smukkeste, lange karamelfarvede hår. Hun sætter sig på sengekanten og kigger på hende. ”Er du okay?” spørger hun. ”Tja, jeg har det lidt underligt. Min mave gør ondt og mit hoved kører rundt,” svarer Benny. ”Hvad var det, der skete? Og hvem er du?”. ”Jeg hedder Karameline og det var vingummibjørnene, som passer på vingummitræerne. De ville dig ikke noget ondt. De passer bare deres arbejde,” svarer Karameline. Benny sætter sig op i sengen. ”Ja okay, jeg skal nok passe på med at spise af deres træer. Du ved vel ikke, hvor jeg kan finde min elskede Sanoj?”, spurgte Benny. ”Det er da vel ikke Prins Knud Sanoj, du mener?”, svarede Karameline. Benny kiggede overrasket. ”Er han prins?! Men ja, det må være min Knud Sanoj. Ved du, hvor jeg kan finde ham?”. Karameline smilede til hende og bad hende komme med. De gik udenfor og helt om på den anden side af huset, hvor der stod en seksbenet chocofant i et lillebitte lille læskur af skumfiduser. Karameline hentede et tæppe og lagde op på ryggen af den og kaldte på Benny. Hun tog hendes hånd og hjalp hende op på chocofanten. ”To sekunder, jeg henter lige noget”, sagde Karameline og løb ind i huset igen. Benny sad og nussede chocofanten og tænkte på, hvor dejligt det ville blive at se hendes elskede Sanoj igen. Da Karameline kom tilbage, havde hun en fin, lille tyggegummitaske med. Hun sprang op på ryggen af chocofanten foran Benny og så red de af sted. De rejste over isbjerge, sorbetsumpe, de tørre, tørre skumfidusørkner og til sidst nåede de til Bolsjeslev, Sliklands hovedstad. Der var enorme dumlehøjhuse over alt og der var mennesker over alt på gaderne. De red videre op til slottet i den anden ende af byen. Det er stort og lyserødt af candyfloss og voldgraven er fyldt til randen med hindbærmilkshake. Vagterne ville først ikke lukke dem ind, men Karameline flirtede bare lidt med dem, så Benny kunne komme ind. Vagterne inde på slottet ville heller ikke have hende der, så hun løb alt, hvad hun kunne uden at vide hvorhen, med alle vagterne i hælene. Hun løb gennem 47 værelser, 12 badeværelser, et enormt køkken og kom til sidst til en enorm hal, hvor tyggegummikongen Bobbel og Prins Sanoj sad og snakkede. Hun løb direkte hen til ham, mens hun råbte ”Åh, min elskede Sanoj. Ni lange år har jeg ventet på at se dig igen. Jeg har længtes så ufatteligt meget efter dig og endelig har jeg fundet dig igen”. Prins Sanoj rejste sig op med et sæt, da han hørte hendes stemme og løb hende i møde, og så kyssede de. Senere holdt de en kæmpe fest for at fejre, at de havde fundet hinanden og så giftede de sig i weekenden, hvor de festede i tre dage og tre nætter. Da de så var helt udkørte, tog de på bryllupsrejse til Bahli og de levede lykkeligt til deres dages ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...