I wish - One direction 2

Kate har fået det bedre.. Hun har enda mødt en super sød fyr, Daniel.
Men til Claires 18 års fødselsdag, dukker Harry uanmeldt op.
Dette er fortsættelsen af Another world.

115Likes
128Kommentarer
14710Visninger
AA

3. Lukes vrede udbrud.

Vække-uret ringede højt, indtil min hånd smadrede den ned i gulvet. Jeg sukkede, og prøvede at samle de forskellige stykker sammen igen. Jeg redte mit hår, og kiggede i mit skab om der var noget jeg kunne tage på. Til sidst blev det bare til en hvid skjorte og en rød slags sweater ud over, så man lige kunne se kraven af skjorten. Jeg fandt et par mørkeblå stramme jeans, som jeg lige skulle bruge lidt tid på at komme ned i. Jeg tog min lille halskæde jeg havde fået af Harry på, den hvor der stod "Gotta be you". Jeg lagde mascare, og eyeliner på den våde kant. Resultatet så nu meget godt ud. Jeg skyndte mig ned, og fik noget morgenmad. Luke sad også ved bordet, og spiste sin morgenmad i stilhed. "Hvordan går det med dig og Cristine?" spurgte jeg ham om. Cristine var en pige som han havde haft med hjemme et par gange, hun var ganske sød. Han svarede ikke, som om han var sur. "Luke? Luuukeee? LUKE? svar mig!" konstaterede jeg skingende "Hvordan går det med dig og Harry?" spurgte han bevidst om at det ville såre mig. Jeg tav "Jeg.. Ja, altså.. Jeg tror ikke at der er noget mig og Harry mere" mumlede jeg, han holdte op med at spise. Han tog sin tallerken og smed den ned i vasken, den gik ikke i stykker men Erin kom i hvert fald farende ud. "Luke, hvad i.. For pokker, Luke" sagde hun, hun gav Luke et blik som sagde at han skulle være mere forsigtig omkring mig - som om han han overhoved gad. Jeg tog det dog ikke så tungt, men bar bare min tallerken ud. Jeg tog kort tid efter min jakke og sko på, og min taske. Jeg sagde ikke et ord, men gik bare ud.

Da jeg nåede hen til skolen slog det mig pludslig at Luke og hende jo ikke var kærster. De havde aldrig været kærster, eller i hvert fald ikke hvad jeg ved af. Jeg følte mig dum, jeg sukkede. "Kate, hey" hørte jeg en råbe lidt længere nede af gangen, det var Daniel. Han skyndte sig over til mig "Hvorfor flygtede du sådan igår?" spurgte han "Åh, jeg skulle.. skynde mig hjem" sagde jeg, og kiggede på ham. Jeg fjernede hurtigt mit blik ned på gulvet "Du kunne i det mindste sige farvel" mumlede han "Undskyld, jeg skulle ha' sagt farvel.. Jeg havde bare totalt glemt tiden" sagde jeg i håb om at han ville købe den. Han nikkede og smilte så "Det er helt fint.. Vil du spise frokost med mig idag?" spurgte han, og aede min arm. Jeg flyttede mig hurtigt, han kiggede på mig. Mit blik var nede på mine fødder, tænk at jeg stadig gjorde dette. Jeg var ovre Harry, det var jeg!                           Daniel lænte sig ind over mig "Hvorfor opføre du dig sådan?" hviskede han, og gik så. Jeg stod tilbage lammet, indtil jeg blev skubbet frem ad af nogle elever.

Da det blev frokost tid, prøvede jeg at finde Daniel. Jeg kiggede mig omkring og fandt ham så endelig "Daniel, kan vi lige tale?" spurgte jeg ham, han og nogle af de fyre han sad sammen med vendte sig om. En fyr ved navn James rejste sig op "Desværre, Little miss Styles Daniel spiser sammen med os" sagde han, og gav mig et lille skub med to fingre. Totalt urespektløst, og fuldstændigt barnligt. Daniel rejste sig "Jeg klare den herfra, James" sagde han, og lavede et håndtegn om at han skulle gå tilbage. "Hvad?" spurgte Daniel "Undskyld.. Jeg er bare, sådan lidt.. Forvirret. En chance til?" spurgte jeg, han tænkte sig om, og løftede så panden "En chance" sagde han. Jeg smilte, og tog mig sammen. Jeg krammede Daniel, jeg krammede ham!. "Jeg var bare.. Jeg var lige kommet ud af et forhold med en der hed.." "Harry" afbrød Daniel mig, jeg kiggede mistænksomt på ham "Hvordan vidste du det?" spurgte jeg "Folk taler her omkring.. Det er uundgåligt at høre hvad de siger" sagde han og trak på skuldrende "Men, det er i hvert fald forbi" sagde jeg.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...