I wish - One direction 2

Kate har fået det bedre.. Hun har enda mødt en super sød fyr, Daniel. Men til Claires 18 års fødselsdag, dukker Harry uanmeldt op. Dette er fortsættelsen af Another world.

115Likes
128Kommentarer
14149Visninger
AA

1. Ingen fysisk kontakt!

Jeg løb rundt om hjørnet, men snublede over en bunke affald. Jeg skyndte mig videre, hvis jeg skulle nå at komme til tiden. Claire stod og ventede utålmodigt ude foran skolen, jeg spurtede forbi nogle første års elever. "Endelig" mumlede Claire, jeg tog hende under armen som om vi gik op ad alteret sammen. Til at starte med havde vi Science, jeg forstod ikke rigtigt det dér. Min lærer Mr. Watson stod og forklarede hvad vi skulle gøre med alle kemikaliererne, så det ville blive rigtigt. Jeg hørte ikke efter.. "Ja, men altså..Okay så. Vi har en ny dreng, bla bla bla.. Han hedder Jason" sagde Mr. Watson "Daniel" rettede fyren ham, Mr. Watson mumlede utydeligt. "Du kan sidde nede i hjørnet... Ved Grace" sagde Mr. Watson, "Kate" rettede jeg uden at se op. Hvis der blev råbt Grace ud i klassen, mente han mig. Jeg kiggede op uden at vide hvad der forgik, en fyr kom og sættede sig på stolen ved siden af mig. Nu havde jeg ikke noget til at sætte fødderne på, jeg sukkede. "Daniel" Sagde han med en yderst charmerende britisk accent, ikke den man havde i området her. Han rakte hånden frem, jeg tog den ikke. Ingen fysisk kontakt med andre end Claire, jeg kiggede på hans hånd. Jeg satte mig derefter til at kigge op på tavlen, han lavede et blik ´Okaaaaaaay´. Vi havde alle fået nogle gyselige forklæder på, i hvide med misfarvning. Vi havde også fået nogle rædsomme briller på.. Jeg stod med et glas, med blåt vand i. ´Daniel´ Hældte noget lyserødt i, bagefter noget grønt. Jeg hældte så det blå i "Wow, wow.. Stop lige!" sagde han og tog min hånd. Et stød gik igennem min krop, jeg gav slip på glasset. Det landte på gulvet, og gik i tusind stykker. Alle kiggede på os, men jeg stod bare som forstenet. Mr. Watson kom over til os "Se nu der, altså.." sukkede han.

Da timen sluttede, var jeg den første der kom ud. Jeg låste vredt mit skab op, jeg tænkte stadig på øjeblikket da han rørte mig. Jeg smed mine bøger ind, og fandt mine engelsk bøger. "Det må du undskylde" sagde en stemme bag mig, jeg smækkede skabet hårdt i og vendte mig. Det var Daniel, han stod og kiggede på mig. "Kate, ikke?" spurgte han, jeg nikkede. "Det var min fejl.." mumlede han "Nej, nej.. Det var mig der gav slip på glasset" sagde jeg "Nej, det var min skyld.. jeg skubbede det ud af hånden på dig" konstaterede han. Også stod vi og diskuterede over hvis skyld det var, indtil vi lod det gå. Jeg kiggede på ham. Mørkt hår, og blå øjne. Han var da meget pæn, men altså.. lige meget. Vi gik sammen hen til kantinen "Daniel, vil du sidde med os?" spurgte Nate som vi også havde Science med, Daniel nikkede. "Vi ses" sagde Daniel, og strejfede min arm. Det gav mig et chok, og pludslig vågnede jeg bare. Jeg satte mig over ved bordet Claire og nogle andre piger sad. Jeg satte mig ved siden af Claire og Isabel. "Claire, du bliver atten næste måned.. Du bliver en kvinde, en voksen" sagde Joan, en buttet pige med røde krøller. Isabel og Patricia nikkede. Isabel og Patricia var tvillinger, begge med mørkt hår og gyldne øjne. Patricia havde nogle små briller som hun gik rundt med, hun havde i virkeligheden ikke brug for briller.. Hun synes bare at hun virkede mere moden med dem på. "ham den nye.. Daniel, var det ikke det han hed?" spurgte Joan, jeg nikkede..

På en eller anden måde kom jeg til at tænke på Harry.. Hans krøller som faldt så perfekt, jeg savnede ham. Jeg kan huske de første par uger var et maridt. Jeg græd mig selv i søvn, hvis jeg overhoved faldt i søvn. Harry havde ikke ringet, han sagde at hans mobil var gået i stykker.. Sikke noget vrøvl. Han havde været væk i tre måneder og 17 dage, ikke at jeg talte..

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...