Kommunegulv og stikkontaker

Sher har det som om der er noget galt. Hun ved ikke hvad. Der er bare noget forkert i luften. Hele dagen har hun fornemmet det. Hvorfor stirrer alle på hende?

3Likes
4Kommentarer
1173Visninger
AA

1. Fornemmelser

Det var tydeligt at der var noget galt. Stemningen i klasseværelset virkede anspændt nok til, at man kunne skære en kniv gennem luften. Jeg rykkede mig nervøst på stolen og skrabede min fod rundt på det utrolig normale gulv. Det var det samme grå-hvide gulv der ”prydede” hele skolens gulv. Utrolig kommune-agtigt. Egentlig burde alt egentlig være normalt. Lige så normalt som gulvet. Fysiklæren havde gang i sin monotone enetale. Ingen havde hånden oppe. Undtagen Andrew selvfølgelig, men han talte altså ikke rigtig med. Hans hånd hang uafbrudt oppe, som var han styret af et par tråde, som en anden marionetdukke. I nakken kunne jeg klart mærke hele klassens laserblik på mig. Røntgen fotograferede mig nærmest, med deres ellers dovne blikke. Jeg forsøgte at fjerne fokus og bare koncentrere mig om det ikkeeksisterende mønster i gulvet.  Med en næsten uhørlig rømmen flyttede jeg mig igen lidt på stolen og skævede til min ene sidemakker – væggen. En indrammet plakat hang trist og ensomt. Jeg prøvede forgæves at finde ud af hvad det forstillede. Mine øjne blev mere og mere tunge og jeg sad forstenet. Måske sov jeg. Hvem ved? Dumt spørgsmål. Det vidste min fysiklærer.

"Sherlynn, kan du fortælle mig det?", kom det pludselig bag mig. Jeg glippede med øjnene og et lynnedslag slog ned gennem min mave, så jeg forskrækket hoppede op.

"Jeg - ehm. Det er, øhm, h2o?", stammede jeg febrilsk. Det eneste jeg endnu vidste om fysik var, efter at have haft faget i tre år, at h2o var en formel og at man ikke måtte åbne boksen med det gule atom tegn på. Ja, flot. Andrew udbrød en irriteret lyd og stønnede opgivende.

"H2o, kære lille Sherlynn, er formlen for vand. Jeg er ret sikker på at der ikke vil komme vand ud af det, hvis du farver glas med MnO2, altså Mangan-dioxid, og CaF2, altså Calcium-flourid. Ser du...", gryntede han overlegent og begyndte på endnu en enetale.

Han nåede dog ikke ret langt før klokken ringede højt og skingert, og jeg skyndte mig at rejse mig, hvilket jeg ikke skulle have gjort, da jeg nu væltede alle mine ting, plus jeg smadrede to reagens glas på gulvet. Jeg bandende lavt for mig selv og begyndte at samle mine ting sammen. Alle forlod lokalet og jeg var nu alene i lokalet med ham. Altså læren. Jeg kunne fornemme ham komme bagfra. Jeg sank en klump og kiggede ned i kommunegulvet. Shit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...