Han valgte mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2012
  • Opdateret: 17 sep. 2015
  • Status: Igang
Sharon er lige startet på Ethelyn Akademi, og hun får med det samme selskab af tvillingerne Dominique og Unique, som viser hende rundt på akademiet. Lidt efter møder hun Angelia som viser sig at være sød mod hende. Men det er ikke kun venskab hun finder. Hun finder også kærligheden, hos en fyr ved navn Xavier, Men der er noget mystisk og dragende over ham, som om at han skjuler noget. Men det finder hun dog hurtigt ud af, da han tager hende med hen til hans hjem. Og det er ikke et almindeligt hjem.

37Likes
124Kommentarer
6301Visninger
AA

10. Beruset

Vi trådte ind i et kæmpe lokale, med hvide marmor søjler op til loftet, en scene, en kæmpe disko kugle, et stort buffet bord med forskellige madvarer og drikkelse. En åben bar og et kæmpe anlæg, så gik fra gulv til loft. Hvordan de har fået alle de ting ind, er mig en gåde. "Wow" udbrød jeg, og de andre kluklo. "Angelia!" Var der en som råbte, og en pige med sort hår kom løbende hen til hende. "Maya? Jeg troede du var gået ud af Akademiet?" Spurgte Angelia og så undrende på hende. " Det var også meningen, men jeg ombestemte mig i sidste ende. Jeg kan ikke bare forlade alle mine venner, så jeg bliver et år mere." Sagde hun og smilede. Angelia nikkede stille. "Skal vi få gang i den her fest eller hvad?" Spurgte Unique og puffede til sin bror, og nikkede hen mod dansegulvet. De gik med det samme hen til en flok piger, og jeg stod sammen med Angelia og lige pludselig fangede mit blik noget. Noget forførende og dragende. Hvem var han? Hans rav farvede øjne lyste op da han så mig, og jeg rødmede. Hans hår havde en speciel mørke brun farve, og havde sådan en kastanjebrun glød i sig, at jeg fik helt lyst til at lade mine fingre glide ind i det, og se om det smittede af på mine hænder. Hans hud, så perfekt og lyst, at hvis solens stråler ramte ham, ville han lyse helt op. Og hans læber. Så tiltrækkende at det næsten gjorde ondt. Hvorfor havde han denne effekt på mig? Han sendte mig et skævt smil, og gik over mod mig. Jeg kiggede rundt og anede ikke hvad jeg skulle gøre, og Angelia kiggede underligt på mig. "Hvad er der?" Spurgte hun, men tav så da han stoppede op foran os. "Xavier..." Han kiggede op på hende. "Længe siden, hva'?" Angelia kiggede ned. "Hey, jeg smutter lige på toilettet. 2 sek." Jeg kiggede undrende efter hende da hun gik mod udgangen. "Nåh, hvad hedder du så?" Sagde han og smilede. "Sharon," Mumlede jeg og turde ikke rigtig at kigge op på ham. "Jeg kan rigtig godt lide dit navn. Jeg hedder Xavier," Sagde han og tog blidt fat i min hånd, og kyssede den. Jeg kiggede væk og rødmede. "Må jeg byde på en drink?" Spurgte han og tog et glas champagne som en tjener gik rundt med inde i salen. "Tak," Sagde jeg hurtigt og nippede forsigtigt til den. Boblerne kildede på min tunge og den tunge alkohol varmede min hals. "Jeg går ud fra at du er ny her?" Jeg nikkede og smilede lidt. "Ja, jeg kom for en uge siden." Han nikkede stille. "Vil du med ud og få lidt frisk luft? Her ved at blive lidt varmt," Sagde han og blinkede kækt til mig. "Okay," Han tog fat i min hånd og trak mig med ud på balkonen og vi satte os på en hvid stenbænk som stod over i hjørnet. "Hvor er månen dog smuk herfra," Sagde han og kiggede op mod den store, lysende hvide måne. "Ja.." Han vendte sig om mod mig, og mit hjerte sprang et slag over. Han var helt vildt smuk, og jeg kunne nærmest begrave mig i hans øjne. Han tog blidt fat i min hage, og lænede sig langsomt fremad mod mig. Ville han kysse mig? Men vi havde jo lige mødt hinanden? Men på den anden side, så gjorde det mig heller ikke noget. Ikke spor. Han stoppede tæt ved mit øre og hviskede noget på et andet sprog, og kiggede så intens på mig. "Jeg har endelig fundet dig igen, Sharon." Jeg stoppede helt med at trække vejret, da hans læber strejfede mine, og han lagde sin hånd på min kind. Jeg sukkede dybt, og ville ønske at jeg kunne slappe af, og ikke virke så nervøs. Men han var så vidundelig. Han trak sig langsomt tilbage, og hev en flaske op af sin taske, med noget rødligt væske i. Han tog en slurk, og opdagede at jeg kiggede nysgerrig på ham. "Vil du smage?" Spurgte han, og hans øjne havde fået en gylden farve. "Hvad er det?" Han smilede. "Noget godt, prøv det." Jeg tog forsigtig imod flasken og kiggede lidt på den, inden jeg satte den for læberne. Jeg nippede først lidt til det, og begyndte stille at drikke det. Det smagte faktisk ret godt, i forhold til hvordan det så ud. "Pas nu på, det er stærke sager for sådan en som dig," Sagde han og tog den grinende fra mig igen. Det hele snurrede lidt rundt for mig, og jeg holdt fast i bænkens kanter. Min hals begyndte at brande, og jeg kiggede over på Xavier og følte en underlig trang til at kysse ham. Jeg lænede mig fremad mod ham, og han stivnede helt. "Sharon.." Men jeg pressede blidt mine læber mod hans, og stoppede ham i at sige noget. Jeg glemte tid og sted, og pressede ham ned at lægge, og satte mig oven på ham. Jeg trak mig lidt tilbage, og kiggede ned på ham. Hans øjne havde en rødlig glød, eller var det bare det rødlige væske som jeg drak, der påvirker mit sind? Jeg lod mine fingre glide op ad hans kind og stoppede lige ud for hans øjne, og han sukkede stille, og lagde sin hånd på min. "Vi må nok hellere gå ind igen." Jeg rejste mig op og svimmelheden skyllede over mig, jeg var lige ved at tippe da Xavier greb mig og holdt om mig. "Pas nu på," Hviskede han ved mit øre, og begyndte at hjælpe mig med indenfor. Jeg skælvede ved lyden af høj musik, og havde lyst til at slå mig løs. Og bare lade musikken føre mig frem. "Hey!" Unique kom slentrende hen til mig, og gav mig en high five. "Jeg kan se du har fundet dig en at snakke med?" Han nikkede hen mod Xavier, og smilede. "Hej, mit navn er Unique." Sagde han. Xavier nikkede. "Xavier." Unique vendte sig om mod mig. " Dominique er gået total basark i en dansedyst. Vil i ikke med over og se på?" Jeg grinede og fattede næsten ikke engang hvad han sagde mere. Jo mere jeg lyttede til musikken, jo mere begyndte min bevisthed at falde fra hinanden. "Kom, det kan være at det ikke er slut endnu," Sagde Unique og tog fat i min anden hånd og fulgte mig igennem mængden af elever. Lige pludselig holdt jeg op med at gå, og min hånd gled ud af Uniques greb. Og det eneste jeg kunne huske hvad der skete efter, var Uniques skrig og Xaviers urolige blik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...