Hallucinationer

16-årige Cindy lever et vildt og barskt liv. Alkohol og rygning er ikke noget der skræmmer hende, men da hun til en klassefest eksperimentere med Psilocybin, et hallucinogen fra en svamp, bliver hun for alvor skræmt. Et pludseligt mareridt begynder, og Cindy er sikker på at hun skal dø.

Udklip fra novellen: "De var sorte og ækle, og de vrimlede ud af hendes øjenkrog. Biller. Store, sorte, ækle biller."

3Likes
0Kommentarer
920Visninger
AA

2. Du er død!

Hun kunne ikke forstå det. Hvor kom al den blod fra? Hendes vejrtrækning blev ustabil, og hun blev nødt til at støtte sig til vasken. Hun kiggede stift ind i spejlet igen. De var sorte og ækle, og de vrimlede ud af hendes øjenkrog. Biller. Store, sorte, ækle biller. Cindy fik pludselig kvalme. Hun kunne mærke indholdet i sin mavesæk vende sig, og så kom det. Opkastet væltede ud og landede i vasken. Hun skreg et smertefuldt skrig. Cindy faldt ned på knæ og tog sig til hovedet. Hun opdagede, at hun sad i en blodpøl, og tanken strejfede hende. ”Skal jeg dø?” Cindys ulykkelige øjne blev blændet af det skarpe lys fra pæren i loftet. Tårerne løb ned ad hendes kinder, men Cindy så det som blod. Virkeligheden var forsvundet. Hallucinationerne havde taget over. Hun rev sig selv i håret, mens hun råbte: ”Jeg vil ikke dø!” Hun hørte en stemme. Hun prøvede at rejse sig op, men fik et chok da hun kiggede på væggen.  Der stod skrevet med blod: ”Du skal dø Cindy!” Hendes vejrtrækning blev hastigt mere ustabil, og hun havde svært ved at trække vejret. Cindy havde aldrig i sit liv været så bange som nu. Hun var overbevist om, at det var den sidste dag i hendes liv. Hun fik taget sig sammen og rejste sig op. Hun kiggede ind i spejlet igen. Et øjeblik var alt normalt. Hun lignede sig selv. Ingen blod. Ingen biller. Hun lukkede øjnene og håbede inderligt, at det stadig ville være normalt, når hun åbnede dem igen. Lettelsen skyllede igennem hende, da hun åbnede øjnene. Hun lignede sig selv. Men det ændrede sig pludselig. Hun lignede ikke længere seksten-årige Cindy. Hendes ansigt blev gradvist ældet. Hun kunne ikke tro sine egne øjne. Huden blev rynket, håret gråt, og hendes hænder blev knoldede. Men det stoppede ikke der. Det blev ved, og til sidst kunne hun kun se et skelet. Hendes eget spejlbillede var et skelet. Hun holdt sin hånd hen over håndleddet. Ingen puls. Et ekko rungede inde i hovedet på Cindy. ”Du er død! Du er død! Du er død!” Inde i festsalen var nogle af de andre elever begyndt at undre sig over, hvor Cindy var blevet af. Amanda og Line kiggede bekymrende på hinanden. De var begge overbeviste om, at hun var kommet til skade på grund af de der stoffer, hun havde taget. ”Vi skulle havde stoppet hende! Hun kan være død nu! Hvorfor fanden stoppede vi hende ikke?” Sagde Line med grædende stemme. Amanda prøvede at trøste hende, men det var tydeligt at Line aldrig ville tilgive sig selv. Hun var overbevist om, at Cindy var død.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...