Ildens børn

Ivy Mason er en ganske almindelig pige, hun går på en ganske almindelig skole, og hun er forelsket i den ganske (u)almindelige, lækre dreng Xander Halliwels.
Det er ikke altid så lige til at være forelsket, og da slet ikke når man er et ildbarn.

Ivy vil snart lære Xander bedre at kende, da de bliver labratorie-makkere, men én dag da de skal forberede deres project, opdager Ivy en skrækkelig hemmelighed om Xander.

4Likes
3Kommentarer
1653Visninger
AA

1. Prolog

Kærlighed har aldrig rigtig været mit speciale.. Ok, jeg mener; Helt ærligt? Alt det der crap med at "du ved at det er din kærlighed når du ser personen i øjnene" det er jo bare noget en gammel mormor har fundet på! Altså.. jeg har kigget ind i Xanders øjne MASSER af gange og jeg ved godt at jeg er forelsket i ham men jeg får jo ikke et tegn. Der står jo ikke ligefrem "Xander og Ivy er skabt for hinanden" , i hans øjne, VEL? Altså.. jeg tænker jo bare logisk? Men for at være ærlig.. jeg får nu et lille sug i maven når jeg ser Xander. Han er høj, har flotte grønne øjne, han er muskuløs og så har han det lækkreste, nøddebrune hår der ser mega hot ud når han kaster med det, når han laver et "skud" i det der net til det der bold-fod eller fodbold og det der.. halløj.

Nu vi taler om Kærlighed.. jeg ville virkelig ønske at Xander slog øjnene op, så han kunne se mig. Altså virkelig se mig. Ikke sådan "Nå, hej Ivy!" og så går han, men virkelig.. se at jeg er hans eneste ene! Viiiirkelig se det! Se mig!

Men det sker jo alligevel aldrig. Jeg elsker ham og hvis han også elskede mig, ville jeg da være lykkelig!.. selvom jeg alligevel aldrig ville kunne være sammen med ham.

Du tænker sikkert "Jamen, hvorfor ikke? Han kunne da godt være forelsket i dig? Måske er han!" og ved du hvad? Jeg synes det er såååå sødt tænkt af dig! Men desværre vil der aldrig være noget sødt ved vores (måske) forhold. Aldrig! Og tro mig, hvis der bare var en lille bitte, mikroskopisk´chance for at han kunne lide mig, jamen så ville jeg da være glad! Helt igennem glad! Utrolig lykkelig, faktisk!

Men sandheden er at jeg bare ikke kan være sammen med ham. Og jeg er egentlig lidt (meget lidt!!) glad for at han endnu ikke har fået øjnene op for mit skønne jeg..

For jeg er et ildbarn.

Han er et menneske.

Et ildbarn må aldrig, aldrig, være sammen med et menneske.

Og jeg hader det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...