Døden og det søde liv

Sille og Milla ligger på hver deres afdeling på sygehuset. Milla har Leukæmi, og Sille har Tumor, som er kræft i hjernen.Hvis du vil vide mere så læs. :D

1Likes
0Kommentarer
808Visninger
AA

1. Stilen (Sygehuset)

Det er det jeg har skrevet som stil :D

 

 

Sille og Milla ligger på hver deres afdeling på sygehuset. Milla har Leukæmi, og Sille har Tumor, som er kræft i hjernen. ”Nå, nu skal du altså hen, og få taget blodprøver,” sagde sygeplejersken lidt hårdt. ”Men jeg vil ik’ det gør så ondt,” Sagde Milla efter noget tid. Til sidst gik Milla med. Da de var ved at være der, gik der en pige på ca. Millas alder forbi, hun skulle ind i rummet ved siden af, hvor man skal have taget røntgenbilleder af ens hoved. Milla blev flyttet til en anden afdeling, hvor hun skulle dele værelse med en. Der var ikke nogen da hun kom, men det gjorde der sikkert snart. Milla lå og sov, da der kom nogen ind på værelset. Hun vågnede ved, at der var en der brokkede sig over et eller andet. Hun blev liggende under dynen, hvor hun falde i søvn igen. Men hun sov ikke længe før der var en der rullede med hendes seng, Hun sprang op, og så at det var den pige fra dagen før ”hvad har du gang!? Du kan da ikke bare rykke med mig!!” ”Undskyld undskyld. Jeg plejer bare at ligge ved et vindue. Jeg hedder Sille,” Sagde pigen der hed Sille, og rakte hånden frem mod Milla. Milla havde selvfølgelig givet hende hånden, og sagt at hun hed Milla. De talte i timevis, Milla fortalte om hendes liv og hendes liv, det samme gjorde Sille. Sille fortalte at hun havde Tumor, Milla spurgte hvad det var, men før Sille nåede at svare, kom mad damen ind med aftensmaden til dem. Senere på aften kom begge deres familier på besøg. Millas storebror William Var hurtig henne ved Silles storesøster Victoria. Sille fik det dårligere og dårligere, så de så ikke hinanden så meget, fordi Sille skulle helst være alene, og få ro til hovedet. En dag da Milla bare lå og så fjernsyn, kom der en eller anden klovn ind ”Hej jeg hedder Jackob, det ser ud som om du keder dig var,” ”ja det gør jeg for Sille har det ikke så godt for tiden,” svarede jeg ham lidt trist. ”nå for den, men skal jeg ikke få dig på andre tanker,”  Milla nikkede og kiggede på ham. Han havde taget et kortspil op af lommen, De spillede hele aften. Milla strakte sig og gabte, hun kørte sengen op, så hun kunne se fjernsyn. Lige da hun havde lagt sig godt, kom morgenmaden og hendes mor ”Hej mor,” sagde hun med en hæs stemme, hun blev overrasket over hendes stemme. ”hej skat, hvordan har du det,” Milla svarede at hun havde det fint, men at hun var lidt sulten. Hendes mor hentede maden, og satte det på bordet ved siden af sengen. Milla tog en ordentlig bid af brødet, men fik det dårligt, hun knækkede sig sammen ud over sengekanten, og brækkede sig. Milla skulle til analyse, for at se om der var noget andet galt. Hun fik at vide, at der var nogle knuder i hendes hoved. Hun skulle have fjernet dem, så hun skulle have en tur under kniven(opration). Imens for Sille det dårligere, hun har været gennem meget, hun havde haft langt gyldenbrunt hår, men det er alt sammen røget af. Hun lå i sin seng, og snakkede med Jackob. Hun havde lært ham at kende, dagen efter han havde mødt Milla. Jackob havde været sammen med dem på skift. Lige nu spiller han med Sille, fordi Milla er under kniven(opration). Jackob spurgte, om hun havde det godt, men hun svarede, at hun bare var så træt af at kæmpe med det, og at skulle igennem alt den smerte. Lidt efter rejste Jackob sig, og gik hen til hende, gav hendes hånd et klem ”jeg kommer igen, det lover jeg,” sagde han det og gik ”farvel,” hviskede hun så lavt, at ingen undtagen hende selv kunne høre det. Sille lagde sig, og lukkede øjnene. 1-2 timer efter, kom mad damen, hun gik hen og rykkede med Sille, men hun vågnede ikke. Hun hev i snoren der tilkaldte en læge, hun var i panik. Sygeplejersken kom ind, hun mærkede ved Silles puls, men der var ikke nogen puls. Milla var færdig med oprationen, men hun var stadig bedøvet. Hendes mor sad ved hendes side, indtil hun vågnede. ”Hej skat, hvordan har du det?” spurgte hendes mor ”fint bare lidt træt. Er det gået godt?” spurgte Milla lidt usikkert ”Ja du lever da, og du har ikke nogen form for sygdom nu,” ”fedt! Hvor er Sille det må jeg fortælle hende.” Der var tavshed noget tid, men så sagde moren, at Sille var død. Milla spurgte hende, om hun ikke lige måtte være selv. Hun lå og græd lydløst, da Jackob kom ind ”du skal bare tænke på, at hun er et bedre sted nu,og at hun ikke lider mere,” sagde han for at trøste hende lidt. Hun forblev tavs. En måned senere, var Milla så god som hun kunne være, og de flyttede til USA.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...