Er jeg forkert?..

Jeg lukkede mine øjne og løb ud i mørket, jeg vidste ikke hvor hen. Jeg løb bare. Jeg ville væk, væk fra det hele.. Jeg kunne ikke klare mere. Jeg følte mig forkert!.. Jake Martinez er en ny elev på Dramaskolen i Paris. Han har sort hår som tit er sat op, brune øjne, ikke så høj og en speciel stil. Jake går meget op i hvordan han er sammen med andre. Jake er blevet venner med Taylor Salianto. Som har mørkebrunt hår der går ned over hans pande, grønne øjne, en smule højere end Jake og hans stil er meget mode rigtig.

10Likes
15Kommentarer
2033Visninger
AA

1. Kærlighed mellem venner!<3 [Jakes synsvinkel]

Jeg gik gennem gangene og så fra væg til væg en seddeler med det store bal på i aften.

Mine tanker gik på hvorfor ingen havde spurgt mig med til ballet.. Var det fordi jeg var ny på skolen eller måske fordi alle synes jeg var underlig? Eller........ Måske fordi jeg havde sagt nej til alle de piger som havde spurgt mig.

Det var ikke fordi de var grimme men de var bare ikke noget for mig. Jeg gik ud mod fodboldbanen hvor Taylor løbede rundt i sin store dragt. Han var med på det amerikanske fodboldhold for skolen. Han var den bedste på holdet og min bedste ven.

Jeg satte mig på græsset i den ene side af banen og kiggede på ham. Jeg var næste lige begyndt for omkring en 2 uger siden og han var den første der snakkede med mig. Han var åben og kærlig mod mig lige fra starten.

Jeg havde hver dag gået ned og set på ham træne med sit hold. Han kiggede over på mig en enkelt gang og smilede gennem sin store hjelm. De fik 5 min. til at få lidt vand og hvile sig lidt.. Han kom hen til mig og satte sig ved siden af mig.

Han prøvede på at åbne sin hjelm men den sad fast, han kiggede over på mig med et lidt sødt blik. Jeg tog stille fat på hjelmen og fik den af ham. Han åbnede sin vand flaske og tog en slurk. Jeg kiggede på ham med store øjne som om han var det eneste for mig i hele verdenen. Han smilede stort til mig og grinede lidt.

"Hvorfor kigger du på mig sådan?.. Hehe." Spurgte Taylor mig, med et smil på læben, rystede jeg mit hovede.

"Bare for sjov. Du ved.." Svarede jeg med et lille uskyldigt blik. Han klappede mig på skulderen og rejste sig op.

Han rakte en hånd ned til mig, greb fat i hans hånd og han hjalp mig op. Han gav mig et knus og smed sin vand flaske ned ved siden af hans taske. "Hvornår er din træning færdig i dag?" Spurgte jeg. "Om 10 min. tror jeg nok. Du kan tage min ting og vente ude i omklædning så kommer jeg snart. Jeg skal nok prøve om jeg kan komme lidt før ud" Sagde han.

Jeg nikkede og tog hans taske over skulder og gik ind i omklædning for drenge. Jeg kiggede en enkelt gang tilbage på ham og han løb ud på banen og snakkede med sin træner. Jeg fjernede mit blik og lukkede døren til omklædning.

Jeg satte mig på en af bænkene der inde. Jeg kiggede rundt på skabene for at se om jeg kunne finde Taylors men det var lidt svært når de alle sammen lignede hinanden på en prik bare med hver deres tal på.

Jeg kiggede på klokken, han burde komme om lidt tænkte jeg, de 10 min. var næsten gået. Efter lidt tid kom alle drengene gående ind. De begyndte at tage deres tøj af, ingen af dem tog sig virkelig af mig, som sad midt i det hele.

De havde alle sammen set mig før ude ved banen og til idræt så de havde intet problem med mig.

Taylor kom hen til mig og åbnede tasken. Han fat noget tøj frem og lagde det ved siden af mig.

Da han ikke havde mere tøj på kiggede jeg væk, han tog en håndklæde omkring sig og grinte lidt af mig.

"Tør du ikke kigge på mig når jeg ikke har noget tøj på eller hvad? Haha." Spurgte Taylor.

Fik lidt røde kinder, jeg kunne se det i et af spejlene som stod tæt på os. Jeg tænkte fuck og kiggede hurtigt op på hans ansigt. Han prøvede at holde mit blik i et stykke tid men jeg kiggede hurtigt væk.

"J-jo... Men jeg øhhh.. Ja... Øhm.. Det nok mig der sidder ned og dig der står, ikke en gang 1 meter væk fra mit ansigt vel."

Sagde jeg. Han rystede på hovedet med et smil og gik ind i bad. Nu kom nogle drenge som var færdig i bad uden håndklæde omkring sig. Jeg kunne mærke i mine kinder at jeg blev helt rød, jeg skreg indeni mig selv og jeg fik sådan en kilden følelse i maven. Jeg panikkede da Taylor kom ud fra badet på samme måde som de andre, jeg løb ud fra omklædning mens jeg vidste i mig selv at drengene kiggede sært efter mig. Jeg gemte mit ansigt i mine hænder.

Taylor kiggede rundt på de andre drenge og med et underligt blik. "Hvad var der med ham?" Spurgte han, en af drengene svarede "I don't know.. Måske kan bare ikke lide os nøgne."

Jeg satte mig udenfor op af et træ som stod ude foran skolen. Jeg tænkte hvorfor mig.. Hvad er der i vejen med mig?.. Hvad er det der sker indeni mig..? Få det væk jeg kan ikke lide det. Jeg vil ikke være anderledes!. Jeg råbte af mig selv indeni. Efter noget tid kom Taylor ud fra omklæningsrummet, han kiggede efter mig. Men jeg prøvede så godt som muligt at gemme mig bag træet men han kunne kende mine sko, lidt af den neon grønne t-shirt og mit hår.

Han løb hen til mig og grinte lidt. Han smed sine ting ned og satte sig. Han tog min hånd og smilede lidt. Jeg kiggede op på ham, min kinder var blevet normale igen men jeg var stadig lidt nervøs.

"Er du okay Jakie?" Sagde han med en rolighed i sin stemme som fik mig til at slappe mere af.

" Ja. Jeg havde bare brug for lidt luft." Svarede jeg stille. Jeg kiggede op i træet mens jeg tog mine hænder ned i lommerne. "Har du så en date til ballet?" Spurgte jeg. Han kiggede på mig med en glød i sine øjne og et smil på læben.

"Ja, jeg skal følges med Miranda. Hva med dig Romeo?" Sagde han, vi grinede lidt sammen og rejste os. Klokken ringede vi skulle til time igen.

"Nej. Jeg gad ikke nogle af pigerne." Sagde jeg mens vi gik ind til Dramalokalet. "Du må være sindssyg." Grinede han.

"Hvorfor nu det?" Spurgte jeg.. " Fordi seriøst.. Pigerne elsker nye drenge her omkring." Sagde han.

Vi kunne desværre ikke snakke sammen i timerne fordi vores som stykke vi var i gang med skulle være færdigt.

Vi spillede - Romeo og Julie.- .... Og selvfølgelig var jeg Romeo, en af grundene til at pigerne kunne lide mig.

Da vi fik fri gik jeg hjem for at gøre mig klar til festen i aften. Da jeg havde fået skiftet til en lilla t-shirt og nogle stramme jeans med en lille kæde i og sat mit hår, satte jeg mig ned ved min computer og kiggede lige på min Facebook.

Jeg havde nogle billeder som kun jeg kunne se, det var med mig og Taylor i sidste uge efter hans træning, vi havde nogle sjove billeder sammen hvor vi stod helt tæt. Af en eller anden grund kunne jeg lide og se på dem. Jeg kiggede også på de billeder som jeg havde fra 8 klasse, som jeg gik i på en anden skole. Der var nogle billeder af mig og de andre drenge hvor vi stod ude på stranden sammen. Jeg havde sommerfugle i maven mens jeg kiggede på dem men jeg følte det ikke var rigtigt jeg lukkede computeren sammen og smed mig i sengen. Jeg kunne mærke mit selvhad stige. Jeg vidste ikke på nogen måde hvad der skete med mig eller hvad jeg kunne gøre. Jeg råbte ud i værelset "HVORFOR!? HVORFOR ER JEG SÅDAN HER!?!?" Jeg kastede mig ned i gulvet og sad på hug. Jeg slog med alt den kræft jeg havde i mig ned i gulvet som om jeg ikke havde andet i mig end had men det var jo ikke rigtigt.

Jeg havde kærlighed i mig og glæde men bare ikke noget til mig selv. Jeg ville ikke indrømme noget for mig selv. Jeg drømmede om at være normale som alle andre omkring mig. Jeg kunne høre min moster kalde på mig neden for trappen.

Jeg rejste mig, fjernede de små  tårer der var kommet ned over mine kinder mens jeg havde siddet på gulvet. Jeg gik ud til bilen og blev kørt hen på skolen. Klokken var omkring 23:11 og festen var startet for 20 min. siden. Der var dog ikke gået specielt meget tid men der var alligevel godt gang i festen da jeg kom. Jeg stod op af en væg i starten men pludselig kom Taylor over til mig men lige i røven på ham var Miranda. Jeg kunne ikke klare hende jeg hadet hende mere end noget andet, hun havde ikke været sød mod mig en eneste gang mens jeg havde gået på skolen.

"Hey Jake! Jeg er mega glad for du kom." Sagde Taylor, jeg smilede til ham. Jeg tog hænderne op af lommerne.

Han skubbede lidt til mig og grinte. "Hey Taylor. Jaja det siger du jo." Sagde jeg og grinte af ham.

"Kom du skal med ud på dansegulvet!.." Sagde Taylor. Han tog min hånd og trak Miranda og jeg med sig. Miranda prøvede at fjerne noget af sit lysehår fra hendes ansigt. Da vi stod på danse gulvet, sagde DJ'en at om lidt ville han spille en stille sang til alle de forelskede par på skolen. Jeg kiggede på Miranda og Taylor som var nogle meter væk fra mig. "Yes! Så skal vi da danse og kysse til sidst ikke Taylor?" Spurgte Miranda med store øjne og et falsk sødt smil. Han kiggede lidt på hende og han mistede sit flotte smil. Jeg havde en trang til at gå hen og rive hende i små stimler og stikker hendes øjne ud. Hun havde gjort mig så vred. "Arrgh.... Det ved jeg ikke helt." Sagde Taylor med en lidt usikker stemme. Mirandas ansigt ændrede sig til et fake trist ansigt. Jeg ville så gerne gå hen og slå hende lige i ansigtet. Jeg holdte øje med dem som en kat på en mus. "Jamen okay da.." Sagde hun med en lidt irriteret stemme.

"Okay... Så kysser vi til sidst." Sagde Taylor. Jeg kunne mærke mit hjerte falde sammen og mine øjne blev helt våde.

"F*ck dig Taylor!" Råbte jeg gennem alle menneskerne der dansede rundt om os. Han kiggede på mig med et underlig blik. Miranda tog hans hånd mens de andre om os begyndte at sige alt muligt efter mig. "Hvorfor bliver du sur?" "Hvad er der i vejen med dig?" "Haha! Bliver du Jaloux? Hahahaha" "ADDD! Han er bøsse! HAHA!!" "BØSSE!" "HAHAHAHA!!!" "HAHAHAHA!!!" "HAHAHHA!" Jeg kiggede rundt med et trist blik på alle omkring mig,  jeg så hen på Taylor en sidste gang.

Jeg lukkede mine øjne og løb, jeg vidste ikke hvor hen jeg skulle bare væk, væk fra det hele.. Jeg kunne ikke klare mere. Jeg følte mig forkert!.. Jeg kunne høre Taylor råbte mit navn men jeg kiggede ikke tilbage, ikke en gang. Jeg løb mod Eiffeltårnet, jeg tog op til den næst øverste balkon. Jeg tog min t-shirt af og gik hent til kanten for at kigge ud over hele byen som blev lyst op at alle de smukke lys. Jeg tænkte på hvorfor jeg havde råbte det efter ham. Han var jo min bedste ven men jeg følte mig knust da han sagde det til Miranda. Som om min verden faldt sammen. Mit eneste ønske var at være normal, jeg ville ikke have mere end det. Jeg kunne høre nogen komme bag ved mig, jeg kiggede hurtigt over skulderen og så Taylor. Han kom alene for at se til mig. Han stillede sig ved siden af mig og kiggede ned på byen. "Hvorfor kom du?" Mumlede jeg, "Jeg ville se hvordan du havde det?" Sagde Taylor. "Jeg er okay." Svarede jeg.

" Det er jeg nu ikke helt så sikker på.."  Sagde han. Han kiggede på mig og tog min hånd, "Jeg er forkert!.." Sagde jeg, han smilede og svarede med en mild stemme "Du er ikke forkert. Du er bare ikke til piger men til drenge... Og det kaldes at være homoseksuel lille ven." "Jeg vil være som dig og de andre drenge.." Sagde jeg lidt trist. Han tog sin røde t-shirt af og kiggede ned af mig. Nu stod han uden trøje som mig. "Hvis du er til drenge så er du som mig... Jake jeg er homoseksuel.." Sagde Taylor. Jeg kiggede ham i hans flotte grønne øjne som blev lyst op af byen og jeg fik et lille smil på læben. "Så du forstår mig?" Spurgte jeg uskyldigt. Han gik tættere på mig så vi stod helt tæt op af hinanden, hans overkrop mod min. Jeg kunne mærke hans hjerte bankede så hurtigt som om det ville springe ud af hans bryst, præcist som mit. Han lænede sig hen og hviskede mig i øret "Ja og jeg elsker dig på samme måde som du elsker mig." Han tog sit hovede væk fra mit øre, vi begyndte at holde om hinanden på en kærlig måde. Vi kiggede hinanden dybt i øjne. Vi kom tættere og tættere på hinanden, til sidst mødtes vores læber i et slag. Jeg blev fyldt med glæde indeni og jeg vidste han havde det på samme måde. Taylors tunge der kørte rundt om min igen og igen. Jeg fik endelig min fyr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...