Perfekt? Never!

det er en novelle som ikke er tidsbestemt! Og tiden mellem de forskællige ting er ikke rigtig!

0Likes
5Kommentarer
1387Visninger
AA

1. Sidste gang!

Jeg kunne se det i hans øjne. Han vil gøre det igen. Jeg måtte gøre noget. Det var som om det hele gik i slow motion. Hans hånd kom langsom nærmer min kind. hvorfor er det han gør det her?spurgte jeg mig selv. Det er kun et par dage siden sidste gang! Hans hånd ramte mig hårdt, lige så hårdt som det plejede at gøre. Det sveg under min hud. Nu skal jeg gå med solbriller endnu en uge! Han råbte af mig, men jeg hørte ikke efter. Det var jo bare ord. Ligesom han plejede at sige. Jeg kiggede ham i øjnene. Jeg så at han kunne set mit had. Had! Mit had. Mit had til ham! Han løftede sin anden arm, for at slå mig igen. Jeg måtte gøre noget denne gang. Da hans hånd var få centimeter væk fra min hånd blåkerede jeg den, gav ham så et alpugeslag på de øverste ribben, så ham trak sig sammen, og til slut et slag lige over næsen, så han faldt til gulvet med et bumb.

Det var det her jeg havde ventet på hele mit liv. Han lå der. lige der foran mig. "Jeg sagde det jo! Denne gang vil være den sidste!" sagde jeg til ham. Jeg løb op ad de kolde trapper, og ind på mit værelse, og fandt min kuffert frem.  Det var så lang tid siden jeg havde pakket den. Flere år siden. Den gang mor var her. Før hun skred. Før alt blev til helede. Men heldigvis jeg stadigvæk passe tøjet fra den gang. Jeg tjækede at det hele var der. Tøj til en hele måned, sparebøssen med et par tusind kroner jeg havde sparet op, make-up og toilet sager, og så pakkede jeg min computer og min pung med kortet til min børneopsparing og alle de andre ting i. 

Jeg løb ned af trappen med kufferten. Han lå der heldigvis stadig. Heldigvis. Jeg kunne mærke at jeg boblede af vred. Hvordan kunne han gøre det? Hvorfor? Jeg stilte kufferten henne ved hoveddøren og gik hen til ham. Jeg kunne se hans brystkasse bevæge sig. Han var i live. Jeg var så sur på ham, men jeg kunne ikke gøre noget! "Du skal ikke betragte mig som din datter mere!" var det eneste jeg kunne sige. Jeg vendte mig om, stak hænderne ned i mine bukselommer og gik over til kufferten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...