Where are you?

Har du nogensine prøvet at vente på nogen? Længe? Hvad tænker du på? Hvem venter du på? Hvad venter du på at få af vide?

1Likes
16Kommentarer
1400Visninger
AA

1. Blå valmuer

Jeg gik ned af stien langs med marken og lod min hånd glide gennem de røde valmuer der blomstrerede lystigt, her midt på sommeren. Jeg kiggede op fra blomsterne og så ned af stien. For enden af stien stod en sten bænk og ventede på mig. Jeg smilede til den og så ned på blomsterne igen. Jeg standsede ved den største og flotteste valmue. Jeg satte mig på hug og tog et let greb allernederest på stilken med min højrehånds tommel - og pegefinger. Jeg knækkede blidt stilken over og rejste mig igen nu med valmuen i hånden. "At leve er som at dø..." mumlede jeg og holdt valmuen indtil brystet. Jeg rettede blikket mod stenbænken med et smil og gik det sidste stykke mod den. Den smilede til mig og jeg smilede tilbage. Jeg satte mig stille ned på den og så ned over stien jeg for få sekunder siden var gået hele vejen op af. Jeg lagde valmuen ved siden af mig og bed mig kort i læben. Og hvad så nu? Adan havde lovet at møde mig....

 

Adan tog min hånd og førte den op til sin kind. Han smilede ned til mig. Han var næsten et helt hoved højrer end mig og jeg blev nød til at stille mig en smule på tæer før mine læber kunne nå hans mund. Han lo blidt og skubbede mig ned på hælene. Jeg kunne mærke smilet falme fra mit ansigt. Hvorfor ville han ikke kysse mig? Var der noget galt med mig? Havde jeg gjort noget forkert? Sagt noget forkert? Jeg bed mig i læben og så ned på mine hænder. Jeg vidste det jo godt. Jeg var ikke køn nok. Ikke god nok til ham. Men han havde taget min hånd. Sagt at han elskede mig? Jeg kunne mærke en varm finger blive lagt under min hage og mit hovedet blev blidt løftet op og jeg blev tvunget til at se ham i øjnene. "Der er ikke noget galt med dig. Du må forstå, det er meget indviklet. Det er en hemmelighed" havde han hvisket. Jeg havde spurgt hvorfor jeg ikke måtte få det at vide. Tryglet ham om at fortælle det. "Du får det at vide i aften. Mød mig ved valmueparken på stenbænken"

 

Det var helt ordret hvad han havde sagt. Hvad der var sket. Hvorfor jeg gik på af stien ved valmueparken og sad her på stenbænken. Alene. Jeg så ned på den blå valmue. Jeg tog den op i mine hænder og trillede den mellem mine pegefingre. En hemmelighed... Det måtte være meget vigtig. Jeg satte en finger på det første blad, så det andet, så det tredje.  Der var 21 blade på valmuen i alt. Jeg lagde blomsten ned igen. Et af bladende løsrev sig og dalede langsomt til jorden. Tyve. Jeg så længe på den lille på klat på den støvede sti. Et lille vindpust fejede hen over stien og fiskede bladet med sig. Det hvirvlede op i luften og fløj med vinden væk fra stenbænken. Jeg rejste mig langsomt og så efter det. Vinden legede med mit hår og hvirvlede det ind foran mit ansigt. Jeg fejede håret væk og tabte bladet ud af syne. Nu var det væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...