I love you and I will always do it

Den 16 årige pige Bella har lige mistet sin far, som var hendes sidste familiemellem hun havde. Men hendes forældre havde tanke på det, fra den dag hende mor blev indlagt.
Hun bliver tvunget til at vokse op på en gård, hos nogle af hendes forældres nærmeste venner. Hvor hun bliver forelsket i deres søn Daniel. Daniel og Bella finder hurtigt kærligheden, men der opstår problemer, da Bella går lidt for meget op i skolen, og om at få en uddannelse. Og det irriterer Daniel grænseløst.

14Likes
51Kommentarer
5373Visninger
AA

7. Pjækkedag

Jeg vågnede før vækkeuret. Jeg havde det dårligt, plus jeg var mega træt, det føltes som om jeg slet ikke havde sovet i nat. Min ene hånd hang ud over sengekanten, den rørte ved noget som var blødt. Jeg kiggede ud over sengekanten, for at se hvad det var. Det var bare Daniels hår, hans mørkebrune hår. Jeg lage mit hoved på sengekanten, mens jeg nullerde ham i håret. Han sov stadig, men selvom han sov, kunne jeg se at han kunne lide det. Nej lide det var vist ikke det rigtige ord, han nød det. Da jeg var ved at tage hånden til mig, fulgte hans hoved med, så jeg lod stille min hånd falde ned igen, og nullerde videre i hans hår.

Efter noget tid, var han langsomt begyndt at vågne. Jeg tog et hurtigt kig på uret, den var kun fem minutter over ni. Vent var den fem minutter over ni! Shit, jeg kunne mere end en time forsent i skole. Og ikke nok med det, Daniel kom også forsent, og det var helt sikkert min skyld. Shit. Jeg trak hånden væk fra Daniels hår, han så op på mig. ”Hvorfor gjorder du det?” spurgte han træt. Jeg tøvede lidt med at svare, men jeg var nød til det ”Vi kommer forsent i skole.” svarede jeg uroligt. Jeg lå i sengen, jeg var ved at gå i panik. ”Jeg slukkede for dit vækkeur i går. Fordi du ikke havde sovet så godt i nat.” forklarede han. ”Men hvorfor er du så ikke i skole?” spurgte jeg forvirret. Det gav ingen mening, hvorfor var han hjemme, hvorfor var jeg hjemme, hvorfor var vi ikke i skole. ”Min mor bad mig om at blive hjemme, så jeg kunne holde øje med dig.” svarede han roligt, lidt for roligt hvis man spurgte mig. ”Hvor ved din mor det fra?” spurgte jeg forvirret. ”Hun bad mig om at se til dig i går, fordi du sov uroligt.” svarede han. Han gabte et kort øjeblik. ”Og så bad hun mig om at slukke for dit vækkeur, så du fik sovet ud.” sagde han træt. Jeg satte mig op så jeg bedre kunne se ham. ”Også sagde hun til mig, at jeg lige så godt kunne holde øje med dig, for at være sikker på at du fik sovet ud.” sagde han. Han vente sig om, så han lå på ryggen. ”Fik jeg sovet ud?” spurgte jeg. Jeg følte mig ikke helt udsovet, men jeg var også lige vågnet. Han gabte igen, før han sagde ”Nej, jeg kunne næsten ikke falde i søvn, så uroligt sov du.” Jeg nikkede. ”Jeg ked af at du ikke fik sovet så meget.” sagde jeg forlegent. ”Det skal du ikke være, jeg kan sove når jeg bliver gammel.” sagde han med et varmt smil. Jeg lo kort og stille. Selvom jeg havde hørt det tusindvis af gange før, så var det på en eller anden måde anderledes.

Efter noget tid, stod vi begge to op. Daniel hang lidt med hoved. Han var træt, meget træt. Vi gik ned i køkkenet. Daniel stod lænet op ad døren i til køkkenet. Hans hoved hang, hans øjne var lukkede, han halvsov vist lidt. Jeg gik hen til ham, han oppede ikke øjne. Jeg strøg hans hår væk fra hans pande, så jeg bedre kunne se ham. Han oppede stille øjne. Han havde et kærligt blik i øjne, det fik mit hjerte til at hamre vildt. ”Hvorfor sover du ikke på sofaen eller noget?” spurgte jeg, og tog min hånd til mig. Han trak på skuldrene ”Fordi jeg ikke gider gå derind.” svarede han træt. ”Altså jeg tror at sofaen er meget blødere end en stor kold væg.” sagde jeg med løftede øjenbrun. Han smilede, mens han så ned på mig. Han var meget høj, i forhold til mig. ”Du er så klog.” sagde han med et varmt smil. Han gik ind i stuen, smed sig på sofaen. Og forsøgte at falde i søvn.

Jeg fandt nogle æg, og noget bacon. Jeg stagede det på en pande, det duftede godt. Jeg fandt to tallerkener, og lage æg og bacon ud på dem begge. Jeg tog dem begge to med ind i stuen til Daniel. Jeg lage den ene foran ham. Og satte mig i dan anden ende af sofaen. Han vågnede ikke, så jeg puffede til hans hoved med min ene fod. ”Gå væk.” sagde han og skubbede min fod væk. ”Din mad bliver kold.” sagde jeg. Det fik ham til at vågne op. ”Hvorfor har du lavet morgenmad til mig?” spurgte han forvirret. Jeg tænkte mig om. Sandheden var jo, at jeg gerne ville spise morgenmad sammen med ham. Plus ville jeg bare få det dårligt hvis jeg spiste for næsen af ham. ”Undskyld.” sagde jeg en smule trist. ”Du skal ikke undskylde. Jeg er glad for at du gad.” sagde han med et skævt smil. ”Er du sikker? Det er bare fordi jeg ville få det dårligt, hvis jeg bare sad og spiste, når du ikke fik noget.” sagde jeg en smule usikkert. ”Jeg er helt sikker.” sagde han, hans smil blev breder og breder. Jeg smilede usikkert tilbage til ham.

Vi spiste sammen. Daniel begyndte at drille mig, med at mit hår linde en fuglerede. Det gjorder det sikkert også, men lige nu var jeg ligeglad. Efter vi havde spist, lage vi tallerken i en opvaskemaskine. Bagefter lage Daniel sig på sofaen igen. Jeg tog et tæppe og lage det over ham. Jeg gabte selv, træt men glad. Jeg satte mig på sofaen, og lænede mig lidt op ad Daniel. Han skubbede mig stille, så jeg ladede ved siden af ham. Jeg havde lukket mine øjne, så træt var jeg. Han hev mig ind til sig, og lage tæppet over mig. Jeg puttede mig ind til ham, han var dejlig varm. Mit hoved var lige på hans hals, jeg havde armene om ham. Han lage stille sine arme om mig. Måske følte vi det samme for hinanden. Jeg kunne høre hans hjerte, det slog en rolig rytme, mens mit galoperede af sted. Der gik ikke lang tid før vi begge faldt i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...