I love you and I will always do it

Den 16 årige pige Bella har lige mistet sin far, som var hendes sidste familiemellem hun havde. Men hendes forældre havde tanke på det, fra den dag hende mor blev indlagt.
Hun bliver tvunget til at vokse op på en gård, hos nogle af hendes forældres nærmeste venner. Hvor hun bliver forelsket i deres søn Daniel. Daniel og Bella finder hurtigt kærligheden, men der opstår problemer, da Bella går lidt for meget op i skolen, og om at få en uddannelse. Og det irriterer Daniel grænseløst.

14Likes
51Kommentarer
5376Visninger
AA

3. En trist begravelse

Begravelsen var kortere ind jeg havde troet, men meget mere trist ind jeg havde regnet med. Der var mange mennesker med til begravelsen. Jeg kendte dem ikke alle sammen, men jeg kunne godt genkende deres ansigter. De havde også været her for cirka et år siden, til min mors begravelse. Og nu var de selv samme mennesker, og så til min fars begravelse. Maria sad og forsøget at trøste mig, Daniel sad på den anden siden af mig. Han forsøgte og så at trøste mig. Han gav mig, nogle små servietter, som jeg tørte øjnene med.

Jeg smed en rose ned til ham. Der lå mange blomster i hans grav. Det var den samme grav min mor, var blevet begravet i. Maria forsøgte at trøste mig, men uden held. Så var det værste over. Maria fulgte mig ned til hendes bil. ”Er du okay Bella?” spurgte hun, da vi lige var kommet ind i bilen. Jeg havde sat mig bagved, fordi jeg ikke havde lyst til at sidde foran, ikke sådan som jeg havde det nu. Jeg rystede på hovedet. ”Du skal bare sige til hvis der er noget du gerne vil snakke om.” sagde hun med en stille stemme. Jeg nikkede. Hun startede for motoren, og kørte stille ud af parkeringspladsen. Jeg kiggede ud af bagvinduet på bilen. Jeg kunne se at Daniel kiggede trist på mig. Hans far Tom kørte, så han lage ikke mærke til mig. Jeg kunne se at Daniel snakkede til Tom, Tom svarede ham. Men hvad de snakkede om, viste jeg ikke. Jeg sad bare og forsøgte at slappe af, at tage det roligt men uden held. Jeg sad bare og græd, hulkede og tude. Tårerne strømmede ud af mine øjne, som et vandfald. Jeg havde aldrig følget mig så alene, som jeg gjorder nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...