Jenny og Jonas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2014
  • Status: Igang
Jenny er ikke en helt normal pige, lige som hendes familie lever hun evigt. Hendes liv er ikke en dans på roser, nej hun bliver mobbet af hendes klassekammerater og hendes bedste veninde. Hendes bedste veninde Megan, har kun to ting i hovedet, drenge og at blive populær. Men det ændre sig alt samme da der begynder en ny dreng i hendes brors klasse. Jonas og Jenny udvikler hurtigt et stærkt venskab. Og falder hurtigt for hinanden. Men Jonas er ikke helt som de andre drenge, han holder på en mørk hemmelighed. Og da Jenny opdager den hemmelighed, på en grusom mode. Er det som om han har ændret hendes liv forevigt. Hun er bange og ved hun ikke hvad hun vil mere. Skal hun tage ham, som det han i virkeligheden er. Eller skal hun holde sig væk fra ham, i ren og skær frygt, resten af hendes udødelige liv.

49Likes
102Kommentarer
10661Visninger
AA

12. Problemer med ankel, igen

Næste morgen, fulgtes jeg ikke med George, i skole. George skulle fulgtes sammen med Rebecca, også kunne jeg sagtens gå alene. Jeg gad ikke gå alene, men jeg havde åbenbart ikke noget valg. Fordi når fulgtes med Rebecca og George, var jeg som luft for dem begge to. Eller … på en måde skulle jeg følges med en anden. Jonas havde spurgte mig, om vi skulle følges i skole. Jeg havde sagt ja, mest fordi det var lang tid siden, at der var en der havde spurgt mig, men også fordi jeg godt kunne lide, at var i nærheden ad ham. Han var altid så rolig, fredelig, sjov også var god i mod mig. Jeg havde det altid godt, når jeg var sammen med ham.

”Jonas, er det i orden, at vi ser en anden film, jeg har det ikke så godt, med gysere.” sagde jeg genert. Vi gik stille, ned af den lange vej. ”Jo, men hvad skal vi så se? Eller skal vi bare lave noget andet?” spurgte han. Han tog det overraskende pænt, end jeg havde troet. Jeg trak på skuldrene ”Ved det ikke.” sagde jeg. ”Hey for resten, hvor har du enlig den der The Woman In Black fra, kommer den ikke først i biografen?” spurgte jeg forvirret. ”Jo, men Sabine har en fætter i USA. Og sommetider sender han mig, de nyeste gysere.” svarede han med et smil. Man kunne se hans perfekte hvide tænder. Jeg kunne ikke lade være med at smil tilbage ham. Der var et eller andet der fik mig til det, måske var det fordi han var rigtig god ven. Jeg kunne mærke noget der irriterede min ankel, men hvad det viste jeg ikke. Jeg måtte spørge min mor, når jeg kom hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...