Jenny og Jonas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2014
  • Status: Igang
Jenny er ikke en helt normal pige, lige som hendes familie lever hun evigt. Hendes liv er ikke en dans på roser, nej hun bliver mobbet af hendes klassekammerater og hendes bedste veninde. Hendes bedste veninde Megan, har kun to ting i hovedet, drenge og at blive populær. Men det ændre sig alt samme da der begynder en ny dreng i hendes brors klasse. Jonas og Jenny udvikler hurtigt et stærkt venskab. Og falder hurtigt for hinanden. Men Jonas er ikke helt som de andre drenge, han holder på en mørk hemmelighed. Og da Jenny opdager den hemmelighed, på en grusom mode. Er det som om han har ændret hendes liv forevigt. Hun er bange og ved hun ikke hvad hun vil mere. Skal hun tage ham, som det han i virkeligheden er. Eller skal hun holde sig væk fra ham, i ren og skær frygt, resten af hendes udødelige liv.

49Likes
102Kommentarer
10727Visninger
AA

7. Kold bror

Jeg vågnede før mit vækkeur, jeg så forskrækket på det, klokken var 04.47 kunne det virkelig lade sig gøre. Ved siden af mit vækkeur lå der en ny rose, den linede den første, og den duftede lide så godt som den første. Jeg kunne ikke lade være med at smile, jeg viste ikke engang hvor den, rettelse de kom fra. Jeg lage rosen på boret igen, og forsøgte at falde i søvn igen. Det kunne jeg ikke, jeg havde alt for mange spørgsmål i hoved.

For det første hvor kom rosen fra?

For den anede hvorfor var Jonas så god ved mig, når alle andre behandlede mig som en boksebold.

For det tredje hvorfor var Megan så ond ved mig, hun plejede ikke at flippe ud, på den måde. Hun plejede ikke at tage hævn eller at mobbe folk, så de græd.

For det fjerde hvorfor var hun så vild med Jonas, hun kender ham næsten ikke.

De spørgsmål fløj rundt i hovedet på mig, det var irriterende. Jeg besluttede at stå ud af sengen, jeg ville ikke tænke på det mere. Jeg fandt noget tøj, som jeg kunne tage på. Normalt ville jeg bare finde noget, der passede sammen og tage det på, men i dag var det ikke sådan, jeg ville havde noget lidt pænere på. Jeg fandt en sort hættetrøje, et par stramme cowboybukser, og en hvid top. Det var alt sammen fra Only. Det meste af mit tøj var fra Only. Jeg gik ud på badeværelset, og skiftede fra nattøj til det jeg havde fundet. Jeg børstede mit hår, mine krøller blev bløde. Jeg gad ikke sætte mit hår op, jeg ville bare havde at det skulle hænge. Jeg børstede mine tænder, så de blev pæne og hvide. Jeg gik ud fra badeværelset, ind på mit værelse for at se på uret, den var kun 05.03 om morgen. Jeg gik neden under, for at få noget at spise. Jeg spiste nogle cornflakes fra pakken, og drak et glas mælk ved siden af. Der var et eller andet galt med mig, men hvad viste jeg ikke. Jeg kunne at der var en der gik på trappen, det var nok min far. Og jeg havde ret det var ham. Han kom træt ind i køkkenet, han tog mælkekartonen i køleskabet, han lage ikke mærke til mig. ”Hej far.” sagde jeg og smilede til ham, han fik et chok, ”Jenny er du ude på at tage livet af mig.” sagde han med et smil, jeg rystede på hovedet. ”Hvad laver du enlig oppe så tidligt?” spurgte han forvirret over at jeg var oppe så tidligt om morgen, ”Jeg vågnede, og så kunne jeg ikke falde i søvn igen.” svarede jeg roligt, ”Du ser træt ud, har du ikke sovet så godt?” spurgte jeg bekymret, ”Jo, jeg har sovet godt.” svarede han med en rolig stemme, ”Men din mor vækkede mig, fordi jeg hvis havde lagt mig på ryggen af hende.” sagde han med et forlegent smil, ”Ikke igen.” sagde jeg sarkastisk, ”Jeg ligger faktisk godt på hende, hun er bedre en min hovedpude.” sagde han med et smil, ”Jeg tror nu ikke at hun mener det samme.” sagde jeg og smilte tilbage, han rystede på hovedet, og tømte mælkekartonen, ”Vi ses i aften.” sagde han, jeg vinkede til ham.

Jeg sad inde i stuen med min computer, jeg ventede kun på George, som havde sovet over sig. Så jeg havde god tid foran min HP. Jeg havde fået en venneanmodning fra Jonas Augustus. Hvem fanden var det? Jeg kiggede på personens profilbillede. Når, nu viste jeg hvem det var. Jeg viste ikke at Jonas hed Augustus, til efternavn. ”George! Viste du godt at Jonas hedder Augustus til efternavn?!” råbte jeg. George kom ind i stuen.  Jeg kunne se at han var meget træt. Han så på min computer, ”Nej.” sagde han lidt forvirret. ”Jeg viste ikke engang at han havde Facebook. Jeg troede måske han havde Twitter.” Jeg slukkede for min computer. ”Hvorfor vil han dog være venner med dig?” spurgte George hånligt. Det sårede mig lidt, men ikke ret meget. ”Aner det ikke. Måske skulle du spørge ham. I staden for at håne mig.” sagde jeg irriteret. Jeg stoppede mig computer ned i min rygsæk. ”Undskyld.” sagde han ligeglad.

Jeg var lidt irriteret over, at George ikke havde fortalt mig, at han havde aftalt med Rebecca, at de skulle følges. I det meste gik de langt foran mig. Så slap jeg for at høre på hvad Rebecca sagde, men hendes tanker slap jeg ikke så let for. Hade tanker stemmede ud af hendes hoved, og ind i mit. Men inde jeg nåde at tænke mere over det, ringede min telefon. Jeg kunne se på den, at det var Megan. Gad vide hvorfor hun ringer til mig. Kan jeg nu bruges. Jeg tog den og sagde ”Hvad vil du Megan?” sagde jeg irriteret. Ikke nok med at hun havde gjort mig til grin, men hun havde også hånet mig. ”Hej Jenny. Jeg ville bare sige at jeg er virkelig ked af at jeg gjorder dig ked af det. Det var ikke min mening. Jeg ville bare gøre indtryk på Jonas. Og …” Hun nåde ikke at sige mere, før jeg afbrød hende. ”Megan. Jeg tilgiver dig.” sagde jeg ærligt. ”Gør du?” spurgte hun forvirret. ”Ja. Du gjorder det for kærlighed.” sagde jeg, et lille smil blomstrede omkring min mund. ”Tak Jenny. Tak fordi du forstår mig. Du er virkelig en rigtig god veninde.” sagde hun glad. Ikke bare glad, men meget glad.

Da George, Rebecca og jeg nåde hen til skolen. Var det som om de ikke kede mig. George gik bare, sammen med Rebecca uden at sige farvel, eller vi ses. Han gik bare. Men jeg glemte det hurtigt, da Megan løb over til mig, for at give mig et knus. ”Åh Jenny, det må du virkelig undskylde. Jeg er så ked af det.” sagde hun. Hun slap mig kort tid efter. ”Da jeg kom hjem i går. Havde jeg det så dårligt over det.” sagde hun trist. ”Det er okay Megan. Jeg har sagt at jeg tilgiver dig.” sagde jeg med et smil. Hun smilede tilbage, glad over at jeg havde tilgivet hende. ”Hvad sker der for din bror?” spurgte hun en smule irriteret. ”Gør det samme som Rebecca. Lader som om jeg ikke eksistere.” sagde jeg lige så irriteret, som hende. ”Sikke en nar.” sagde hun. Normalt sagde Megan ikke ”Sikke en nar.” hun sagde normalt: Spasser eller bøsseræv hvis det var en dreng. Bitch, og nogle gange kunne hun finde på at sige, ludder til en pige. Det fik normalt pigerne til at græde. Men Megan var altid ligeglad.

Megan og jeg fuldes til den første time. Vi havde 5 forskellige timer sammen. Men i dag havde vi kun en time sammen, og det var engelsk. Jeg havde altid hånden oppe i engelsk. Fordi jeg for det meste var den eneste der kendte svaret. Vent. Jeg kendte altid svaret, uanset hvilket fag det var. Jeg læste ikke engang lærernes tanker, for at finde ud af svaret. Det var lidt irriterende. Hver gang jeg havde ret, var der nogen der hostede taber. Det gjorder mig lidt trist, men ikke ked af det. Grunden til at det gjorder mig trist, var at behandlede mig sådan. Jeg var ligeglad med taber, jeg havde det fint med at jeg var en taber. Det var tusinde gange bedre en at være populær.

I spise pause, sad jeg mellem Jonas og Megan. Min bror sad ved den anden side af Jonas. De snakkede løs. Rebecca snakkede også med dem. Jeg så på Megan, hun så nervøs ud. ”Sig et eller andet til ham.” tænkte jeg til hende. Der gik lidt tid før jeg fik svar. ”Ja men hvad? Jeg ender bare med at gøre mig selv til grin.” tænkte hun. ”Prøv at sige Hej Jonas. Og se om han svare dig.” tænkte jeg. Hun tænkte sig om, før hun til sidst til sig sammen. ”Jeg kan ikke, det er for pinligt” tænkte hun. Jeg kunne se hvor flov hun var. Hun skulle bare være glad for at pause snart var forbi. Det var jeg. Jeg havde forsøgt at tale med George hele dagen, men vær gang jeg spurgte ham om noget, gik han sammen med Rebecca. Det var næsten som om han prøvede at undgå mig, undgå hans egen søster. Kæft han hvor var han kold.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...