Jenny og Jonas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2014
  • Status: Igang
Jenny er ikke en helt normal pige, lige som hendes familie lever hun evigt. Hendes liv er ikke en dans på roser, nej hun bliver mobbet af hendes klassekammerater og hendes bedste veninde. Hendes bedste veninde Megan, har kun to ting i hovedet, drenge og at blive populær. Men det ændre sig alt samme da der begynder en ny dreng i hendes brors klasse. Jonas og Jenny udvikler hurtigt et stærkt venskab. Og falder hurtigt for hinanden. Men Jonas er ikke helt som de andre drenge, han holder på en mørk hemmelighed. Og da Jenny opdager den hemmelighed, på en grusom mode. Er det som om han har ændret hendes liv forevigt. Hun er bange og ved hun ikke hvad hun vil mere. Skal hun tage ham, som det han i virkeligheden er. Eller skal hun holde sig væk fra ham, i ren og skær frygt, resten af hendes udødelige liv.

49Likes
102Kommentarer
10697Visninger
AA

17. Kærlighedensmærke

Jeg sad og spiste aftensmad, sammen med min familie, eller ikke hele min familie, min far var til møde, ude på hans arbejde. Jeg var begynd at savne ham lidt, nej jeg savnede ham meget. Jeg havde ikke set ham så meget. De eneste der var til bords, var George og min mor. Jeg skubbede min tallerken ind på bordet. Jeg havde ikke spist så meget, mest fordi jeg havde delt en pizza med Jonas. "Er du allerede færdig?" spurgte min mor, lidt forvirret. "Ja, jeg har spist det her, også har jeg delt en halv pizza med Jonas." forklarede jeg. "Hvorfor gider han enlig, spilde sin tid, sammen med dig." sagde George, han stoppede helt med at spise. "Jeg ved det ikke, måske skulle du spørge ham." sagde jeg irriteret. "Stop begge to." sagde min mor. George gav sig til at spise igen, som om ingen ting var sket. Jeg så halv glad på min mor, i steden for ondt på min bror. "Bare sæt tallerken i opvaskemasinen." sagde hun, til mig. Jeg tog min tallerken, min kniv og gaffel, og lagde dem til opvask. Så gik jeg op mit værelse, så min mor og George kunne spise i fred.

Jeg tog mit nattøj på, tog min computer over på sengen, så jeg kunne sidde med den, ind til jeg blev træt. Jeg tænde for den. Jeg åbnede for mit vindue, og kiggede på månen. Den ville blive fuld, valentinsaften. Jeg elskede fuldmånen, den var smuk at se på, og den var den eneste der gav lys, om natten. Vi minede lidt om hinanden. Begge to alene. Min mor havde en gang sagt, at jeg ikke skulle være alene, forevigt. Men det troede jeg ikke på. Hvem ville havde sådan en som mig. Jeg lukkede for vinduet igen, og satte mig ned til min computer. Jeg gik ind på Facebook, Youtube også havde jeg bare lige Google åben, hvis nu der var et eller andet, jeg skulle finde ud af. Jeg søgte The Hunger Games, inde på Youtube, fordi jeg ikke havde set trailer, endnu. Jeg havde godt nok, læst bogen, men filmen kunne jo være andeledes. Twilight, Harry Potter og Narnia var andeledes i forhold til bøgerne. Jeg glædede mig til, at se det del 2 af Breaking Dawn. Men det kom først til November. Jeg havde set (næsten) alle Twilight filmene, alle Harry Potter filmene, og det første tre film af Narnia. Kæft, The Hunger Games så mega god ud på traileren, man jeg glædede mig til Marts, så jeg kunne se den. Jeg loggede ind på Facebook, for at se om der skete noget specielt. Denne gang skete der noget specielt. Eller specielt for mig. Jonas havde lag traileren, til The Woman In Black ud. Af ren nysgerrighed så jeg den, og man den ser uhyggelig ud. Godt at jeg ikke så den, sammen med Jonas. Jeg vidste godt at det bare var en film, men selvom at det bare var en film, så blev jeg altid så bange. Det var anden gang, jeg kiggede ind på hans profil. Han havde ændret profilbillede. Han sad sammen med to af hans venner, og lavede et sjovt ansigt, sammen med dem. Jeg kiggede ned i chatten, for at se om han var online. Nej, ikke denne gang. Nå men man kan ikke være online, hele tiden. Jeg slukkede for min computer, og lagde den hen på det lille bord, ved siden af sengen. Jeg slukkede for lyset, og lagde mig ned, for at falde i søvn.

* * *

Næste morgen, kunne jeg lugte noget, som lugtede som en rose mere. Jeg åbnede øjnene, og så at det ikke var en rose, men tre. Jeg satte mig forskrækket op, da min ankel gjorder ondt igen. Jeg ignorerede det, og tog de tre roser op. Der var nogle små riser i dem, nej det var små bokstaver. På den ene stod der "I", den anden "Love", og den trejde "You". Jeg så bange på roserne, men på den anden side var jeg også glad. Jeg så på min fod, og så at der lå blod over hele min seng. Eller i fod enden. Jeg hev dynene væk, og så min ankel, var blødt voldsomt igennem. "Mor!" tænkte jeg højt. Der gik ikke ret lang tid, før hun kom ind på mit værelse. "Hvad er der?" spurgte hun. Hun så chokeret på alt det blod, der lå på enden af sengen. "Hvad er der sket her inde?" spurgte hun forfærdet. "Jeg ved det ikke. Men jeg ved at alt blodet, kommer fra min ankel." forklarede jeg. Hun gik hen til sengen, satte sig ved siden af mig. "Må jeg se din ankel?" spurgte hun. Jeg nikkede, og hun tog stille min fod. Hun tog forbeningen af, for bedre at kunne se. "Har du allerede fået Kærlighedensmærke?" spurgte hun, mest til sig selv. "Kærlighedensmærke?" spurgte jeg forvirret. Jeg så fovirret på hende, mens hun tørede noget af blodet af. "Kærlighedensmærke, er noget man får, når man finder sit livs kærlighed." sagde hun. "Hvem. Er. Mit. Livs. Kærlighed?" spurgte jeg mere forvirret. "Det ved vi om et par uger." sagde hun, og smilede til mig. Jeg så forvirret på hende. "Hans fulde navn, vil stå på din ankel." forklarede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...