Jenny og Jonas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2014
  • Status: Igang
Jenny er ikke en helt normal pige, lige som hendes familie lever hun evigt. Hendes liv er ikke en dans på roser, nej hun bliver mobbet af hendes klassekammerater og hendes bedste veninde. Hendes bedste veninde Megan, har kun to ting i hovedet, drenge og at blive populær. Men det ændre sig alt samme da der begynder en ny dreng i hendes brors klasse. Jonas og Jenny udvikler hurtigt et stærkt venskab. Og falder hurtigt for hinanden. Men Jonas er ikke helt som de andre drenge, han holder på en mørk hemmelighed. Og da Jenny opdager den hemmelighed, på en grusom mode. Er det som om han har ændret hendes liv forevigt. Hun er bange og ved hun ikke hvad hun vil mere. Skal hun tage ham, som det han i virkeligheden er. Eller skal hun holde sig væk fra ham, i ren og skær frygt, resten af hendes udødelige liv.

49Likes
102Kommentarer
10398Visninger
AA

1. Prolog

Jeg har aldrig, i hele mit liv været så bange, som jeg er nu. Hvordan kunne nogen overhovedet gøre sådan noget? Jeg så ham knække halsen over, på den ene af de mænd, der havde forsøgt at skære i mig, fordi jeg sige at jeg ikke havde nogen penge. Blodet strømmede ud fra halsen. De andre forsøgte at flygte, men han var for hurtig for dem. Før jeg viste af det lå de alle og vrid sig af smerte, men det var over for de viste af det. Der var en der stadig kæmpede imod. Men Jonas for hurtig for ham, selvom han gik stille roligt hen i mod manden, der forsøgte at flygte. Han tog fat i mandens fod, og bid ham i benet. Manden forsøgte at komme væk, men uden held. Jeg kunne se at Jonas sugede blodet ud af benet. Så manden døde langsomt. Jeg kunne høre mandens skrig. Til sidst lå manden, ubevægelig og død. Jeg forsøgte at stoppe den blødning, der var på siden af min mave. Jeg kiggede op igen, og så at han var på vej hen i mod mig. Han øje så kærlige ud, men hans ansigt så farligt ud. Jeg skubbede mig selv ind mod muren. Han stoppede med at gå. Jeg så skræmt på ham. Jeg kiggede på blodet på hans mund, trøje og ben. Han fulgte mit blik, og så ned af sig selv. Så så han på mig igen. Han så trist ud nu. Han virkede ked af det. Han kom tættere og tættere på. Jeg lukkede øjne, og ventede på at han skulle dræbe mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...