Loveless

(Boy x Boy - så er du advaret)
I et hensides land kaldt Ethyn har en tragisk nyhed netop nået folket. Men det kom ikke som et chok, bredte kun sorg. Landet Ethyn har i længere tid været plaget af pludselige tragedier. Dødsfald. Folket har deres mistanker, men alle ved, at det er forbudt at tale negativt om prinsessen. Straffen for det er døden. Men det er dog ikke noget nær de samme dødsfald, som dem, der forekommer om natten...

5Likes
10Kommentarer
1376Visninger
AA

2. Ønsket om Døden

Kaito

Jeg stod ude på balkonen og betragtede byen, Rimga, som slottet nu engang lå i. Hvordan håbløsheden havde bredt sig på disse få måneder. Folket i byen sultede. Blev fattigere for hver dag. Syge sad i gaderne. Deres familier havde ikke medicinen, de skulle bruge for at redde dem. Jeg så børnene, der engang havde været så livlige, hænge på gaderne, syge, men de græd. Måske havde de allerede mistet deres forældre. Til sygdom. Til sult.

Jeg så alt dette og hadede det. Men jeg kunne ikke hade ham for det. I stedet hadede jeg mig selv. Og måske havde det været bedst, hvis jeg bare var sprunget herfra ud til folket, som jeg tilhørte, hvis jeg var død på samme måde som dem.

Men noget forhindrede mig i det.

"Kaitooo?"

Jeg vendte mig ved lyden af den lille, yndige stemme. Den smukke stemme, der tilhørte prinsessen. Hans blå skørter fløj omham , da han kom løbende tværs gennem rummet og ud til mig gennem den åbne dør. Jeg åbnede mine arme, og han sprang næstetn op i min favn.

Dette lille væsen. Sådan en skrøbelig og uskyldig eksistens. Jeg løftede hånden og strøg hånden og hans perfekte blonde hår. Men prinsessen ønskede ikke kærtegn lige nu. Han trak sig væk fra mig igen, smilede dog stadig. Som han næsten altid gjorde.

"Er der noget, De ønsker af mig?" spurgte jeg og smilede svagt. Mest fordi prinsessen ikke ville bryde sig om det, hvis jeg ikke smilede.

"Jeg var bekymret for dig, da Gakupo ikke vidste, hvor du var. I er vist gode venner?" sagde han, og stemmen var så fin, som havde det været en yngre pige, der havde talt. Da han nævnte Gakupo, fik det mig til at vende blikket bagud mod byen.

"Egentlig ikke... Men vi er jo nød til at passe på Prinsessen, ikke?" Jeg skævede til ham og smilede halvt, selvom jeg virkelig prøvede at virke mere ægte. Men jeg var ødelagt. Denne smukke skabning havde taget mit hjerte og revet det over. Gjort mig til sin personlige slave.

"Jo, det er I. Og jeg stoler på jer. Det er derfor, I har den status, I nu har." Og med de ord vendte han sig om og gjorde tegn til at gå. "Kom til mit værelse senere i aften." Jeg nikkede, og han forsvandt.

Der blev stille. Jeg hørte ikke gråden fra byen, hørte ikke deres had og deres nød. Jeg vendte mig mod gitteret og lænede mig op ad det. Hvilede hovedet i hænderne. Hvis der var noget, jeg ønskede mig lige nu, var det at dø. Livet var en byrde. Jeg havde ingen at dele mit liv med.

Mit eneste formål var at udføre alle prinsessens groteske idéer og planer. At slå ihjel, når han befalede det....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...