Dark Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2012
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
I en storby der delt i to, bor Elena sammen med sin far. Elena lever som en halv vampyr og halv engel, men er mere engel end vampyr. Elena ønsker inderlidt at vide mere om hendes mor, men der er det lille problem, hendes far aldrig fortæller noget om hende. Mest fordi han stadig sorger over hende død. Elena er ikke en normal engel, hun har sorte vinger, og på en eller anden måde, kan hun tale med fuglene. Med tiden undre Elena sig over, hvorfor hun ikke nå gå over på den anden side, men den dag Elena går over på den anden side, bliver hendes liv forandret for at tid.

87Likes
194Kommentarer
21918Visninger
AA

6. For sent hjem

I stedet for at vise mig den hurtige og direkte vej hjem. Insisterede på at vise mig nogle stier. Til sidst var jeg tvunget til at sige ja. Jeg gik mellem James og Alexander, Eric gik ved siden af James. Både Eric og James gjorde nar af Alexander, fordi han havde troet jeg var vampyr.

Jeg så på Eric. Eric begyndte at rødme lidt, da han lige havde raket tunge af mig, i stedet for Alexander. James lo af ham, men da jeg rettede blikket mod han, så han forlegen på mig.

”Så kan i lære det,” sagde Alexander hånligt.

De så irriteret på Alex. Jeg gik over på den anden side af Alexander. Jeg ville ikke blandes ind i en slåskamp. Men heldigvis begyndte de ikke at slås, de begyndte bare at håne hinanden i stedet for.

Da vi havde gået lidt begyndte min telefon at ringe. Jeg var lidt bange for at det var min far, som ville spørge hvor jeg var henne. Det var ikke min far, det var Felix.

”Undskyld mig.” sagde jeg til dem. Jeg gik over til et træ, og satte mig ned ved træet. Jeg lægende mig ind til træet, og tog telefonen.

”Hej Felix.” sagde jeg glad.

”Elena, hvor fanden er du, du sagde kun en time, eller to. Der er næsten gået tre nu.” sagde han bekymret.

Jeg se på de tre drenge i et øje blik. De havde sat sig over på dan anden side, af stien.

”Slap af Felix.” sagde jeg beroligende. ”Jeg har det fint. Men jeg kommer måske lidt sent hjem. Skriv til mig, hvis jeg glemmer tiden, eller hvis min far spurgte efter mig.” sagde jeg.

Der gik noget tid før han svarede mig.

”Okay. Men hvad nu hvis, de opdager at du er … har sorte vinger.” sagde han endnu mere bekymret.

”Det har jeg styr på.” løj jeg.

Jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre, hvis de fandt ud af det. Men lige nu var jeg ligeglad med det.

”Okay ses.” sagde han usikkert.

”Vi ses Felix.” sagde jeg roligt.

Han læge på. Jeg rettede blikket mod Eric, James og Alexander. Eric sad op af træet. James var fløjet op i en af grenene, hvor han lå lænet op af et træ, og slappede af. Alexander lå på jorden, med lukkede øjne. Jeg satte mig over til dem. Vi sad alle fire, og nød varmen.

 

Jeg vågnede op, med en telefon der ringede vildt. Jeg nåde kun lige at se det var Felix, da jeg tog den.

”Hej Felix.” sagde jeg en lille smule træt.

”Elena er du klar over hvad klokken er?” spurgte han uroligt.

Jeg så på uret, klokken var fire.

”Felix hvis min far spørg efter mig. Så hold ham hen.” sagde jeg usikkert.

Jeg så mig omkring, og så at jeg lå op af Alexander. Jeg rødmede da han så på mig.

”Alt for dig… Jeg mener skynd dig.” sagde Felix flovt.

”Ses” sagde jeg.

Jeg havde næsten ikke lagt mærke til, det første han sagde.

”Skal du gå?” spurgte Alexander.

Jeg nikkede og sagde ”Er du sød at sige til de andre at grunden til at jeg går, er fordi min far sommetider bliver lidt urolig for mig.”

Han nikkede. Jeg så ham ind i øjnene, de kønne sorte øjne.

”Men jeg skal nok komme igen.” sagde jeg en smule usikker.

Han havde fjernet blikket fra mig. Han kiggede rundt på Eric og James. Han fik et ondskabsfuldt udtryk i ansigtet.

”Vi ses bare.” sagde han venligt ”Jeg skal lige tage hævn.”

”Bare du blander mig udenom, så er jeg lide glad.” sagde jeg.

Han nikkede langsomt. Jeg rejste mig op, og slog mine vinger ud. Jeg løb, det var for at komme hurtigt på vingerne. Da jeg var oppe i luften, kunne jeg meget bedre se skoven. Den var meget større end jeg havde troet. Byen var også meget smuk, her over på denne side.

 

Jeg fløj direkte hjem. Jeg ville ikke have problemer med min far. Så jeg løb ud på badeværelset. Gjorde mig færdig på 30 sekunder. Jeg løb så hurtigt jeg kunne i på mit værelse. Tog en roman, og lage mig sengen. Jeg lod som jeg læste. 5 minutter senere kom min far ind. Det var helt normalt, at han kom ind og kiggede til mig.

”Sov godt Elena.” sagde han med et smil.

”Ses i morgen far.” sagde jeg og smilede tilbage.

Han lukkede stille døren. Jeg lukkede min bog, og lage den på boret. Jeg lage mig godt til rette i sengen, før jeg slukkede lyset, og lage mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...