Dark Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2012
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
I en storby der delt i to, bor Elena sammen med sin far. Elena lever som en halv vampyr og halv engel, men er mere engel end vampyr. Elena ønsker inderlidt at vide mere om hendes mor, men der er det lille problem, hendes far aldrig fortæller noget om hende. Mest fordi han stadig sorger over hende død. Elena er ikke en normal engel, hun har sorte vinger, og på en eller anden måde, kan hun tale med fuglene. Med tiden undre Elena sig over, hvorfor hun ikke nå gå over på den anden side, men den dag Elena går over på den anden side, bliver hendes liv forandret for at tid.

87Likes
194Kommentarer
21960Visninger
AA

29. En træt morgenmad

Næste morgen havde jeg det bestemt ikke særlig godt. Mit hoved dunkede, og gjorde ondt. Min mave havde lyst til at smide alt maden ud, gennem min mund. Jeg var stadig væk meget træt, selv om jeg havde sovet mine sædvanlige otte timer, faktisk havde jeg sover en time mere. Jeg satte mig op i sengen, og begynde at tænke tilbage, bare for at se hvad der enlig var sket. Jeg kunne huske at jeg havde drukket, at James var mega fuld, at Alexander havde kysset mig. Jeg fik det pludseligt meget bedre. Jeg kiggede på mine vinger, som var sorte i stenden for hvide. Det var ikke normalt, gad vide hvor længe de havde været sorte. Jeg tog fat i min mobil, den havde kun fået en bedsked fra Christina, det var lidt over syv den var blevet sendt. Jeg kiggede hen på uret, klokken var otte om morgen. Jeg kiggede på bedskeden fra Christina, der stod 'God morgen Elena, bare skrive når du er vågen.' Jeg besluttede mig for at besvare hende nu, det tog jo nok lidt tid for hende at komme ned til mig. Jeg skrev 'Jeg er vågen nu, du kan bare kommer ned til mig.' Mens jeg ventede på et svar, fandt jeg noget rent tøj frem. Jeg fandt et par hvide shorts, en blå top, en hvid bh og naturligvis også et par hvide trusser. Jeg tog det på, og lige da jeg havde fået mit tøj på, viebrarede min mobil, jeg havde fået en besked. Jeg tog den, og så hurtigt at den var fra Christina. 'Er der om fem minutter.' stod der på beskeden. Jeg tog min mobil i lommen, og løb ud på badeværelset. Jeg børstede mine tænder, børstede mit hår og satte det op i en fletning, så hurtigt jeg kunne.

Lige da jeg var færdig, bakkede det på døren. Jeg løb ud til døren, men stansede op lige foran den. Min mave var ikke så glad for at jeg løb. Jeg holde mine arme rundt om min mave, i et kort øjeblik, så lod jeg mine arme falde ned på vær side af kroppen igen, og åbnede for døren. Christina stod og smilede til mig, og jeg kom til at gabe i staden for at smile. "Er du træt?" spurgte hun venligt. "Ja lidt, men jeg kan ikke sove mere." sagde jeg. Jeg gik ud af døren, låste for den. og vi begynde at gå ned af den lang gang. "Var det en god fest?" spurgte hun. Jeg kiggede på hendes alt for nysgerrige øjne. "Nej. Jeg er ikke rigtig den der elsker fester." forklarede jeg. Hun nikkede forstånede. "Skete der slet ikke noget sjovt til festen?" spurgte hun. Jeg rystede på hoved, og sagde. "Det var enlig en kedelig fest. Men jeg fik da tiden til at gå, med at snakke med Eric og Alexander." fortalte jeg. Stilhed, en stilhed der først forsvandt da vi kom ned i kantinen.

James sov ovenpå hans toastbrød, Alexander så ud som om han kunne kaste op, når som helst, og Eric så opgivende på dem begge to. "Skal vi sætte os over ved dem?" spurgte jeg. Jeg havde mest af alt brug for at snakke med Alexander. Jeg ville vide om han havde tænkt sig bare lidt om, da han ligepludselig kyssede mig igår. "Skal vi ikke først havde noget mad, som vi kan spise over ved dem?" spurgte Christina forvirret. Hun så forvirret på mig. "Når jo selvfølgelig. Det havde jeg lige glemt." Det sidste var løgn, jeg var måske lidt for ivrig efter at af snakket med ham. Men desuden kunne jeg jo heller ikke snakke med ham, foran alle de andre. Gad enlig vide hvad Eric og James ville sige til at Alexander havde kysset mig, ja okay jeg havde så også kysset tilbage, men det var ham der begynde. "Elena?" Christina afbrød mig, jeg havde aldrig oplevet at jeg havde overhørt en samtale, aldrig. "Undskyld hvad?" Jeg lød dum, meget dum. Jeg følte mig også dum, rigtig dum overfor Christina. "Jeg spurgte dig, om hvad du skal havde." forklarede hun en smule irriteret. Jeg kunne også godt forstå, hvorfor hun var irriteret. "Jeg tror bare at jeg tager ... lidt cornflakes." sagde jeg hurtigt. Jeg tog en skål, og helte lidt cornflakes op i den, så tog jeg mælke kantonen og helte lidt mælk ovenpå. "Okay enden er du meget træt, eller også er du ikke helt dig selv lige nu." sagde hun mest til sig selv. Hun tog et stykke toastbrød, og noget smør til brødet. Hun huskede at tage en kniv, mens jeg var lige ved at glemme at tage en ske, men heldigvis sagde Christina det til mig i sidste øjeblik.

Vi satte os ved Eric, James og Alexander. Jeg sad over for Eric og Alexander, mens Christina sad overfor James og Eric. "Du ser træt ud, har du ikke sovet så godt i nat?" spurgte Eric lidt bekymret. "Nej, jeg er nok bare lidt morgen træt." forklarede jeg. Jeg tog et hurtigt kig på Alexander, han så mere træt ud end James, men han sov ikke. Han havde store poser under øjnene, hans øjne så ud til at kunne lukke sig sammen mår som helst. "Er du træt, Alex?" spurgte jeg. "Jeg har ikke kunne sove hele natten." fortalte han. Selv om jeg ikke behøvede en forklaring så kunne jeg godt forstå, hvorfor han så så træt ud. Christina og jeg begyndte at spise vores morgenmad. Eric skubbede stille til James for at vække ham langsomt, men han sov som en sten. "Jeg tro heller ikke at James har sovet i nat." sagde Alexander drillende. "Måske er det fordi du pressede ham til at drikke så meget." sagde jeg surt. Jeg kunne ikke forstå det, var det virkelig det Alexander synes var sjovt, at få en til at drikke sig fuld, det var ikke lige det jeg så det sjove i. "Han skyllede mig det." sagde Alexander. "At drikke?" spurgte Christina forvirret. "Nej pengene. Jeg sagde til ham, at hvis han kunne drikke fem øl, så fik han 500 kroner, som så kunne give tilbage til mig. Fordi han skyllede mig dem." forklarede Alexander. "Og. Jeg synes stadig væk ikke at det er særlig sjovt." sagde jeg. Alexander så bare ligeglad på mig, men der var et lille glemt i hans øje, som fortalte mig at han ikke var så ligeglad. Der var en pinlig tavshed mellem os alle, ingen sagde noget i lang tid.

"Har han overhoved sovet i nat?" spurgte Christina og afbrød tavsheden. "Jeg kunne høre ham snorke fra mit værelse af, så jeg er ikke i tvivl om at han har sovet." fortalte Eric. Han tog et kig over på James, som var begyndt at snorke, højt. "James!" råbte Eric så. James satte sig forskrækket op, toastbrødet sad fat på hans ene kind, og han kiggede forvirret rundt. "Hvad?" spurgte han forvirret. "Du snorke pisse højt." forklarede Alexander. "Nå øhm, det må i undskylde." sagde han træt. Måske havde det været øllet der havde gjort ham så træt. "Du har toastbrød på kinden." sagde Christina og pegede på hans ene kind, som var dækket til at et toastbrød. "Hvordan kan den enlig sidde fat?" spurgte Eric. "Det er fordi han har taget smør på." lo Alexander. Jeg kom selv til at le da han sagde det. Det så også ret sjovt ud. Selv Eric og Christina lo også. James kiggede forvirret på os alle. Så tog han brødet af kinden og spiste det, hvilket fik os til at le endnu højere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...