Dark Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2012
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
I en storby der delt i to, bor Elena sammen med sin far. Elena lever som en halv vampyr og halv engel, men er mere engel end vampyr. Elena ønsker inderlidt at vide mere om hendes mor, men der er det lille problem, hendes far aldrig fortæller noget om hende. Mest fordi han stadig sorger over hende død. Elena er ikke en normal engel, hun har sorte vinger, og på en eller anden måde, kan hun tale med fuglene. Med tiden undre Elena sig over, hvorfor hun ikke nå gå over på den anden side, men den dag Elena går over på den anden side, bliver hendes liv forandret for at tid.

87Likes
194Kommentarer
22059Visninger
AA

31. En anden natte jæger

Jeg havde enlig læst hele bogen færdig, men nu var klokken også ved at være elve om natten. Jeg lukkede bogen og lagde den på mit natbord. Lige da jeg havde lagt mig godt til rette i sengen, begynde lygten af blod at irriterer mig igen. Jeg prøvede på at falde i søvn, men da klokken blev lidt i tolv, hvor jeg stadig væk ikke var faldet i søvn, besluttede jeg mig for at tage en hurtig jagt tur. Jeg sprang ud af sengen, tog en langarmet trøje på, for ikke at komme til at fryse. Så gik jeg ud i gangen, hvor jeg tog et par sko på, og gik ud af døren. Jeg listede ned af den lange gang, for ikke at vække de andre. Men kunne høre at alle sov sødt, det manglede bare at jeg måske ville så uheldig at vække dem. Men heldigvis var der ingen der vågnede. Så jeg kunne med let hed snige mig ud af skolen, uden nogen bemærkede det. Udenfor var der meget mørkt, ja selv månen var væk. Det eneste liv der kom frem var alle de smukke stjerner på himlen, også noget lys som kom udefra byen. Jeg kunne bedre lide var være på landet end i byen, på landet kunne man se stjernerne, i byen var der så meget lys at man ikke kunne se noget som helst deroppe.

Det var ikke så let at finde nogen rådyr om natten, det nemmeste jeg kunne finde var en ugle der tudede. "Der er et uhyre her ude." tudede den. "Hey!" sagde jeg irriteret. "Jeg er altså ikke noget uhyre." sagde jeg så roligt jeg kunne. Uglen kiggede ned på mig med dens store sorte øjne. "Det var ikke dig jeg mente." sagde den forsigtigt. Jeg kiggede forvirret på den, hvis det ikke var mig den mente, hvem var det så? "Hvor henne?" spurgte jeg uglen. "Et sted her i skoven, men ved ikke helt præsis hvor, og har heller ikke lyst til at vide det." sagde den og rystede skramt på hoved. Jeg besluttede mig for at gå videre, i håb om at få færten af nogle rådyr, eller endnu bedre, finde dem. Jeg tog et hurtigt kig ud på søen, men stoppede op. Alle stjernerne var blevet spejlet i vandet, og det så dobbelt så smukt ud, som på himlen.

Jeg gik rundt i jeg ved ikke hvor lang tid, uden at få færten af rådyrene eller at finde dem. Jeg sukkede opgivende, jeg vidste at jeg ikke kunne falde i søvn, før jeg fik noget blod, men man hvor havde jeg lyst til at give op. Pludselig faldt jeg over et eller andet, som jeg ikke vidste hvad var. Men da jeg rejste mig op igen, så jeg og kunne lugte at det var et dødt rådyr. Jeg smilede glad, nu havde jeg da fundet et. Jeg satte mig på knæ foran det, for at lygte nærmere om hvornår det døde. Det lugtede friskt, og tog fat i halsen på den med tænderne, men i det jeg skulle til at suge blodet ind, kom der næsten ingenting. Den var næsten helt tom for blod. Jeg slap den igen, og sukkede igen opgivende.

Jeg satte mig ned ved søen, man kunne høre de mange ugler der var i skoven, de snakkede man hinanden. Jeg tog noget vand fra søen, for at vaske mig i ansigtet, så jeg ikke havde blod på munden mere. Jeg tog jeg lide at drikke bagefter. Da jeg var færdig med at få noget at drikke, blev der lige pludselig meget stille i skoven. Jeg kiggede forvirret rundt, den eneste lyd der var, var vinden som fik træerne og buskende til at bevæge sig. Jeg rejste mig op, og kiggede rundt indeni skoven. Men kunne ikke se andet end mørke, de mange træer og de mange buske. Jeg kunne lugte rådyrblod, også virkede her underligt uhyggeligt. Jeg plejede ikke var være bange, ikke engang når jeg var helt alene i en mørk skov. Men lige nu var jeg lidt usikker på om jeg var bange eller ej. Jeg kiggede rundt omkring, og fik vært et blad, vær en sten med, bare for at være sikker på at der ikke var noget farligt. Mit hjerte bakkede hurtigt, og jeg kunne mærke angsten overalt i kroppen. Pludselig fik jeg øje på et eller andet der kiggede på mig, også sprang det på mig. Jeg kunne ikke se hvad det var, men det kunne ikke være en engel, eller en ulv. Det bed fat i min ene arm, og jeg fik den ravet fri så dens hugtænder lavede to store sår i min arm. Jeg slog hurtigt vingerne  ud, og fløj så hurtigt jeg kunne op i luften.

Da jeg var et godt stykke oppe i luften, kiggede jeg ned på hvad det end var. Det lignede en vampyr, hvad kunne det ellers være siden det lignede et mennesker. Jeg trak været hurtigt og dybt, og mit hjerte bakkede så hurtigt, som om det ville bakke ud af brystet på mig. Jeg kunne høre væsenet snærer af mig, før det forsvandt ud i skoven. Efter det besluttede jeg mig for at flyve tilbage til skolen. Da jeg var kommet sikkert tilbage til skolen, og sikkert ind i min egen lejelighed. Fik jeg noget forbinding om min arm, fik nattøj på, og smed mig i sengen. Jeg havde brug for at sove, efter det der lige var sket. Og til mit held, store overraskelse faldt jeg hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...