Dark Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2012
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
I en storby der delt i to, bor Elena sammen med sin far. Elena lever som en halv vampyr og halv engel, men er mere engel end vampyr. Elena ønsker inderlidt at vide mere om hendes mor, men der er det lille problem, hendes far aldrig fortæller noget om hende. Mest fordi han stadig sorger over hende død. Elena er ikke en normal engel, hun har sorte vinger, og på en eller anden måde, kan hun tale med fuglene. Med tiden undre Elena sig over, hvorfor hun ikke nå gå over på den anden side, men den dag Elena går over på den anden side, bliver hendes liv forandret for at tid.

87Likes
194Kommentarer
21876Visninger
AA

19. Emo'en Christina

Jeg gik udenfor i den varme sol. Der var ikke, en sky på himlen. Og ingen vind. Plus så sang fuglende. Det var bare helt perfekt vejr. Jeg havde høretelefoner i ørene, så jeg næsten ikke kunne høre nogle af de, irriterende dreng, som råbte eller piftede efter mig. Jeg fik min Ipod til at spille, kun Taylor Swift og Adele, for eksempel; Taylor Swift you belong with me, Taylor Swift mine, Taylor Swift safe and sound, Adele someone like you, Adele rolling in the deep, set fire to the rain og mange flere med Taylor Swift og Adele. Min ynglings sang er nok Safe and Sound med Taylor Swift. Selvom jeg hørte musik, så kunne jeg stadig høre de andre. Deres samtaler, og selvfølgelig de drenge som ikke kunne fatte, at de skulle lade mig være i fred. Jeg fik øje på en gruppe piger, men jeg vidste at det ville være det dumme valg, at gå hen og lære dem at kende. En gruppe piger, kunne for det meste kun betyde, en snob gruppe, en gruppe som troede at de var bedre end alle andre. Jeg kunne høre at en af dem, en blondine, snakkede om Alexander. Jeg kiggede rundt for at se, hvem der ellers var udenfor, i det her dejlige vejr. Der var også en drenge gruppe, men lidt ligesom pigerne, så troede de at de var bedre end alle andre. Pludselig var der en af dem, som fik øje på mig. Som den idiot han var, sagde han det til de andre. De andre fik øje på mig. De blikkede, piftede og råbte efter mig, men jeg gav dem den kolde skuldre. Min ynglings sang med Taylor Swift, begynde på min Ipod, og som selevanlig sang jeg med på den.

 

I remember tears streaming down your face

When I said, I'll never let you go

When all those shadows almost killed your light

I remember you said, Don't leave me here alone

But all that's dead and gone and passed tonight...

 

Jeg kunne høre mens jeg sang, sang alle fuglende med.

 

Just close your eyes

The sun is going down

You'll be alright

No one can hurt you now

Come morning light

You and I'll be safe and sound...

 

Jeg kunne ikke høre andet end fuglene og mig, der sang.

 

Don't you dare look out your window darling;

Everything's om fire

The war outside our door keeps raging om

Hold on to this lullaby

Even when the music's gone, gone

 

Just close your eyes

The sun is going down

You'll be alright

No one can hurt you now

Come morning light

You and I'll be safe and sound.

 

Da sangen var slut, tog jeg høretelefonerne ud af ørene, og lagde dem ned i min ene bukselomme, så de lå sammen med min Ipod. Jeg tog et hurtigt kig rundt, alle de andre engle gloede på mig. Jeg trak på skuldrene, og kig ud i den store skov ved siden af skolen.

Ude i skoven fandt jeg mange, små fugle som jeg engang havde redet. De satte sig på mine vinger, og snakkede løs. Jeg hørte alt hvad de sagde, selvom de snakkede i munden på hinanden. Jeg gik rundt med dem. De sad trygt og godt på mine vinger. De var ikke engang bange for, hvis nu der kom et rovdyr. Mest fordi hvis der gjorde, så fik jeg dem væk. Jeg gave mig til at snakkede med fuglene, da der var en eller anden, som afbrød mig. "Hvad laver du?" spurgte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så, en engel med smukke rødbrune øjne. Hun havde tynde og smalle vinger, lidt lige som James vinger. En meget slank krop. Hendes hud var så bleg, at hun linde et lig. Hun havde en kulsort paryk på. Man kunne se små rødlige hårtårter stikke ud af parykken. Hvorfor havde hun den på, når hun havde hår? Hun havde sort makeup i ansigtet. "Jeg taler med fuglene." svarede jeg. Hun så nysgerrigt på mig. "Er du fugle hvisker?" spurgte hun forbløffet. "Ja, det tror jeg." svarede jeg. Hun gik hen til mig. Hende kunne jeg allerede godt lide, hun var ikke en snob, eller en dulle, men jeg vidste stadig væk ikke hvad hun var. "Jeg hedder Christina." sagde hun, og smilede til mig. "Elena." sagde jeg, og smilede tilbage til hende. "Du er nok den første, som ikke kalder mg for emo." sagde hun glad, og  hendes smil blev endnu breder. "Hvorfor skulle jeg dog det?" spurgte jeg. Jeg forstod det ikke, kaldte de andre engle hende da for emo. "Det plejer alle som møde mig." sagde hun trist. "Hvem kalder dig for emo?" spurgte jeg. "Stort set alle fra skolen." sagde hun. Hendes rødbrune øjne var virkelig smukke, i sollyset. "Du må være hende den nye pige." sagde hun. Jeg nikkede. "Ja det er mig." sagde jeg. Pause.

"Hvordan kan du enlig tale med fuglene?" spurgte hun, da vi var på vej tilbage til skolen. "Jeg ved det ærlig talt ikke. Min far siger, at det er noget, som jeg har arvet fra min mor." svarede jeg. Hun nikkede forstående. "Hvor bor du henne på skolen?" spurgte jeg. "Nummer 572" svarede hun, (der er mere end 2000 værelser, på skolen). "Hvor bor du?" spurgte hun. "Nummer 358" svarede jeg. Hun nikkede. Jeg fik øje på Alexander, Eric og James som gik og snakkede, om ham der Micks fest, som skulle holdes om ikke ret lang tid. "Vi ses." sagde hun, og gik en anden omvej, da Alexander, Eric og James nærmede sig. Jeg gik hen til dem. "Hey Elena, hvad fanden lavede du sammen med emo?" spurgte James. Nu vidste jeg da en, som kaldte hende for emo. "Hun har altså et navn." sagde jeg irriteret. Jeg lagde armene over kors, da jeg sagde det. "Undskyld." sagde han ligeglad. "Hvad lavede du sammen med Christina?" spurgte han. Han sagde hendes navn, på den dum måde. "Jeg lærte hende bare at kende." svarede jeg. Eric og James lo af mig, men Alexander kunne godt se, at det ikke var sjovt. "Kom nu Alex, det var da sjovt, ikke." sagde James. Alexander rystede på hoved, og pegede på mig, som så surt på både Eric og James. De stoppede med at grine. "Det var da en joke, ikke?" spurgte Eric. "Faktisk, nej." sagde jeg. "Jeg fatter ikke, at i kan behandle en pige, på den måde." sagde jeg vredt. "Elena det er jo bare et kælenavn." sagde Eric. Jeg så mere vredt på ham. "Klart." sagde jeg sarkastisk. "Og det er grimme, dumme, idiot, taber og mange andre grimme ord også." sagde jeg vredt. Jeg gik forbi dem, og tilbage til skolen. Fuck, nogle idioter. Altså ikke Alexander, han sagde eller grine jo ikke, så han har nok aldrig gjort sådan noget, men jeg vidste det jo ikke med et hundred procent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...