Keith

Dette bliver min første movella, dog ikke min første historie.
_______________________________

Keith har været syg længe.
Han har kræft.
Lægerne har konstateret, at der ikke er mere, de kan gøre for ham.

Han har brug for et mirakel.
_______________________________

Historien omhandler Keiths kamp for livet, da det ser mest sort ud for ham. Han har brug for et mirakel, og han får et. En engel viser sig for ham.

2Likes
4Kommentarer
1484Visninger
AA

1. Intro

Keith har været syg længe. Han har kræft. Lægerne har konstateret, at der ikke er mere, de kan gøre for ham.

Han har brug for et mirakel.

Trætheden havde efterhånden overtaget hans krop. Han lå i sengen hele dagen, kom aldrig ud mere. Familien var i sorg, det kunne han tydeligt mærke. Moderen tilbragte sin fritid i kirken, hvor hun bad for ham. Søstrene lavede gaver til ham. Et tekrus med hans navn på, en lille, slasket bamse, perlearmbånd, perleplader og tegninger. De vidste, trods de begge var små, hvad der skulle ske med ham snart. Selv lå han bare og ventede. Ventede på, at noget skulle ske. Noget anderledes. Et tegn på, at han snart ikke skulle være til mere. Men der skete ikke noget. Familien var tit hos ham, men han ville helst være alene. Måtte tænke nogle ting igennem. Han fik også besøg af andre familiemedlemmer. Morfar kom på besøg i dag. Han havde mistet sin kone til kræften for to år siden. Nu skulle han også miste et barnebarn. Morfar var en rar mand. Ham kunne Keith godt lide. Morfar sad på hans sengekant i lang tid, mens han fortalte om historier fra gamle dage. Morfar var en mand med hvidt hår og et hvidt overskæg. Han havde altid solbriller og hat på. Og så var han altid glad. Eller Keith huskede ham som glad. De fik dog også leet over nogle af de historier, morfar kunne fortælle, men der var hele tiden en alvorlig stemning i baggrunden. Noget, de begge vidste, og som ikke var til at glemme. Morfar fik et knus, og så måtte han også hjem igen. Keiths værelse var fuldt af søstrenes gaver. Det gjorde ham glad, at de tænkte så meget på ham, men det var synd, at det hele skulle gå til spilde, når han alligevel snart ikke var her mere. Men de gav ham ikke kun gaver. Engang imellem fik de lov til at sidde i hans seng og læse historier for ham. Den ældste af hans lillesøstre var elleve år, og hun kunne sagtens læse. Den yngste på otte var dog knapt så god – men så digtede hun bare selv videre på historien. De handlede tit om prinsesser og prinser. Den klassiske fortælling om en prinsesse, der bliver bortført af en drage, og prinsen, der skal redde hende og slå dragen ihjel. Deres historier endte altid godt. En enkelt gang havde prinsen og prinsessen faktisk beholdt dragen som kæledyr. Det var de bedste minder, Keith kunne huske fra før, det skete.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...