Min drablige tankegang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2012
  • Opdateret: 25 mar. 2013
  • Status: Igang
Ja jeg har set for meget Deadman Wonderland og læst The Hungergames så jeg er rimelig blodig for tiden... Så kan I jo læse lidt koldblodige drab fra mig af >:D

4Likes
1Kommentarer
3165Visninger
AA

6. Min elskede

Jeg kiggede på hende, så glad som altid. Smilede sødt til mig når hun opdagede jeg kiggede, og ellers sang hun, højt, falsk og sang noglegange de forkerte ord, men alligevel var det en af de bedste ting i verden for mig at høre på. Idag havde hun en neonorange sløjfe i hendes brune, smukt krøllet håret, som hun havde sat i en løs hestehale idag. Det smukkeste ved hende var dog hendes smukke smil, ikke fordi resten så spor grimt ud, men hendes smil var noget helt specielt. Jeg kunne se på det dagen lang, hun kiggede på mig mens hun for sjov sagde med en anklagende stemme at jeg skulle se på vejen i stedet for hende. Jeg smilede til hende, men så så hurtigt på vejen, var endelig ikke bange for at køre galt, jeg havde styr på det, troede jeg... Desværre ville jeg igen efter et par minutter se hendes glade ansigt når hun sang, jeg vidste bare ikke det ville være sidste gang jeg ville se hendes glade og smukke ansigt.

Mens jeg kiggede på hende kom jeg til at rykke i rattet så det kørte ind på den anden vejbane, jeg prøvede at få bilen på den rette vejbane ligesom den bil der var på dens egen vejbane prøvede på.

Jeg kunne se panikken i den anden bilist's øjen da hun prøvede at undgå min bil, men istedet for kom ind på den vejbane jeg skulle være på. Jeg nåede at se hvordan en stor bil kørte ind i hendes lille røde bil, kiggede indtil jeg hørte pigen i mit liv skrige for sit liv. Jeg så et stort træ, og dum som jeg var prøvede jeg at undgå det, hvilket resultede i at jeg kørte ind i et andet træ som havde en stor gren der gik gennem ruden og ind til forsæddet ved siden af mig.

Så til siden igen og så min elskede kærste med blod ud over det hele og tåre ned af hendes kinder. Hun kiggede på mig med skræmte øjne, og jeg fik selv tåre i øjnene. Rykkede mig hen til hende og så den store der var i hendes mave, kiggede på hendes ansigt der plejede at være fyldt med glæde og have en brunlig kulør, men som nu var sorgmodigt, bange og ligblegt. Jeg græd stille med hende, tog hendes hånd i min og skulle til at tage min mobil op for at ringe efter en ambulance, da hun lagde sin anden iskolde hånd på min. Stille rystede hun på hovedet, jeg tog mine hænder væk fra hendes, for at kunne tørre hendes tåre væk, kysse hendes mund og bare gøre alt for at være der for hende til hendes liv ville ebbede ud, lukkede alle skrigene og gråden ude. Kiggede ind i hendes øjne og så hvordan hun prøvede at lave et opmundrende smil til mig der langt fra var op til øjene. Kiggede på hende og hviskede "Du behøver ikke at være stærk mere, jeg er ked af det hele. Bare..." Jeg tøvede "Bare bliv hos mig så længe du kan, jeg ved at jeg modsiger mig selv, men...." Hun lagde en iskold finger på min mund, kiggede mig i øjene, kyssede blidt min mund. Smilede denne gang et rigtigt smil og sagde med en svag og hæs stemme "Du skal ikke ikke undskylde, du har gjort mig til den lykkeligste pige i verden. Hvis jeg skal absolut væk så er det her den bedste måde, at dø i dine arme er den bedste måde." Jeg kiggede på hendes ansigt der blev blegere og blegere og sagde desparart "Jeg er ikke ude efter dit romantiske pis nu, bare bliv hos mig" Men fortrød hurtigt det jeg havde sagt og kiggede ned,  grinede lavt og løftede mit anigt op så hun kunne se mig i øjenene "Som jeg sagde jeg er den heldigste pige, og selvom det lyder som en kliché så mener jeg det!" Hun strakte sine arme imod mig og jeg gav hende et knus. Stille hviskede hun i mit øre "Det er okay at sørge, at være ked af det. Men jeg vil altid vogte over dig, og jeg vil ikke se dig ødelægge resten af dit liv fordi du ikke kan se mig!" Det sidste sagde hun så surt hun nu kunne med de få krafter hun havde. Sådan sad vi hvad der føltes som 5 sekunder men samtidigt føltes det også som 100 år. Jeg græd stille da jeg kunne mærke hun var væk, selvom jeg prøvede at bilde mig selv ind hun bare sov så vidste jeg godt hun aldrig ville vågne igen, hun aldrig ville smile igen og aldrig få den fremtid hun drømte om med hus og børn. Selvom vi var unge havde vi planlagt alt, som jeg nu blev nød til at dele med en anden.

 

 

Den dag stoppede jeg 4 liv, en højgravid kvinde hvor både barn og mor døde på stedet, hendes 4 årige datter der så sin mor dø og selv døde i ambulancen til hospitalet og den sidste den dræbte var min elskede der altid var så uselvisk, altid der for andre og som døde i mine arme

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...