Mistleoe 2; Forever yours - JDB

Crystal Brighton har startet sin egen karriere. Hun har indspillet et coveralbum, som udkom den dag hun fødte sin lille pige, Alice Kate Brighton. Hun skal til at starte på hendes første tourné rundt i Europa. Hun glæder sig, men hvor nemt bliver det med en lille baby? Og møder hun Justin igen?

100Likes
264Kommentarer
10970Visninger
AA

3. Kapitel 1.

”Stand a little taller, doesn’t mean I’m lonely when I’m alone.”

Jeg afsluttede sangen, og kiggede over på Claire, min sanglærer, for at se hendes reaktion. Jeg stod på et af Londons stadion, og øvede til aftens koncert – tournéens første koncert. Jeg var spændt, nervøs, og bare spændt..

Hun stod med store øjne, og smilede over hele ansigtet. Det kunne vel kun betyde, at det var godt, ikke?

F-A-N-T-A-S-T-I-K!” udbrød hun, og begyndte at klappe. Scenearbejderne, der gik og fumlede lidt med hejseværk, stoppede alt, hvad de havde gang i, og klappede med. Jeg smilede, og rødmede.

Jeg kunne ikke lide, når folk klappede af mig. Det var underligt, og jeg følte mig utilpas. Men det var alligevel dejligt. Det betød, at jeg gjorde det rigtigt, og det fik mig til at smile endnu større. Det bedste var, når jeg gjorde det godt!

”Crystal! Crystal! Crystal!” Sophie, min stylist, kom løbende ud. ”Er du godt klar over, at vi kun har to timer til at gøre dig klar?!” hun snappede efter vejret, mens hun kiggede stresset rundt.

”Bare gå, det var vist også den sidste sang,” Claire vendte sig om for at gå ned af scenen. Lige da hun havde sagt de ord, tog Sophie hårdt fat i mig. Sophie var en lille pige – ikke mere end 154 cm – og hun var heller ikke særlig meget ældre end mig, kun 2 år, men hun havde de bedste evner inden for fashion.

”Sæt dig,” hun havde trukket mig hele vejen ind i min egen garderobe, og beordrede mig til at sætte mig på en stol foran et kæmpe spejl med lys, som virkelig fremhævede mine få urenheder. Lydig, som jeg var, gjorde jeg det. Hun begyndte straks at køre hænderne gennem mit hår, og trissede rundt for at hente diverse ting.

”Okay, hvis jeg lige krøller det, snor det en gang, flader det, sætter det op, og så tror jeg, at det er fint,” hun talte hurtigt, og skænkede ikke mit ansigt et blik. Måske lidt heldigt, for jeg sad sikkert, og lignede det største spørgsmålstegn.

Jeg sad i en hel time, mens hun rev i mit hår, men det var det hele værd. Mit hår var blevet sat op i en lidt rodet knold – dog var intet overladt til tilfældighederne, hun havde fået hver en tot til at sidde, som hun ville have.

”Det er virkelig flot, nu skal jeg bare have mit tøj på..” jeg skævede op til mit hår. Jeg turde næsten ikke bevæge mig, så bange var jeg for at ødelægge hendes mesterværk..

Jeg kom hurtigt i mit første sæt. Det var bare et par halvlange shorts, og en stram langærmet trøje. Bukserne var hvide med mit navn skrevet med guldskrift på ryggen, og blusen var pink.

Den sidste halvanden time var fløjet af sted – med hår, makke-uppen, tøjet, og andre diverse ting, som skulle klares – og jeg stod allerede nervøs ude bag scenen. Jeg havde fået en ung sanger til at varme op for mig, hun havde før lagt nogle videoer af sig selv ud på YouTube, og jeg synes hun var helt fantastisk!

Maddie Jane.

”Vi ville bare lige sige held og lykke. Er det ikke rigtig lille Alice?” min mor nussede kinden mod min lille pige, hvilket fik hende til at trække lidt på mundvigen. Hun var ikke særlig gammel, 2 måneder, men skulle alligevel med mig på tour. Selvfølgelig, var det taget hensyn til hende – tournéen var blevet lagt, så hun kunne være med.

Hun sad i et lille rum, som jeg havde sørget for, var der hvert eneste sted, hvor jeg kom – som var lydisoleret. Min mor ville tage sig godt af hende, det havde min lille prinsesse mere brug for, end jeg havde.

Jeg smilede stort, da jeg så Alices ansigt. Det gjorde mig glad helt nede i maven. Det var der, jeg vidste, jeg havde truffet den rigtige beslutning. Tænk, hvis hun ikke havde været en del af mit liv? Hun var mit et og alt!

Jeg strakte armene ud, og tog i mod hende. Jeg holdte hende tæt op ad mig, og knugede hende i et stykke tid. Jeg løftede hende lidt ud fra min krop, og kyssede hende i panden. Endnu et lille træk på mundvigen. Jeg smilede stort, før jeg rakte hende tilbage til min mor, som hurtigt forsvandt. Heldigvis var der ikke særlig meget larm, lige hvor jeg stod, men ellers var jeg blevet godt sur på min mor! Min lille prinsesse skulle ikke udsættes for det!

Jeg skulle synge alle ti sange fra mit album. Mit coveralbum. Jeg havde lånt nogle forskellige sange fra kunstnere, og jeg havde fået lov til at tale med dem alle sammen. Mest fordi jeg skulle bruge sangene, og skulle have lov. Katy Perry, Lady Gaga, Kelly Clarkson, Selena Gomez – ikke fordi det var det store.. – Demi Lovato, Bruno Mars, Jessie J, og nogle andre kunstnere, som ikke var helt så kendte, men det var stadig en fornøjelse.

3..2..1.. NU!” råbte mine fans, og jeg blev skubbet ud på scenen med en mikrofon i hånden. Jeg havde en mikrofon, hvor der med rinsten var skrevet mit navn. Jeg havde fået den i gave af Selena. Jeg elskede den!'

Jeg gik selvsikkert ud på scenen, og kiggede rundt på mine fans.

”Whats up?” spurgte jeg glad ind i mikrofonen. Mine fans begyndte at skrige, og det fik mig til at smile endnu mere.

”Jeg vil gerne starte ud med et nummer, som betyder ret meget for mig. Nummeret har mange følelser i det, og det kan jeg godt lide. Men jeg tror I kender den?”

Den velkendte musik startede. Lightweight med Demi Lovato. Jeg elskede den sang, og havde været meget oppe at køre, da hun sagde ja til, at jeg måtte bruge den. Jeg begyndte at synge, og der blev næsten helt stille i salen, kun min stemme fyldte salen. Nogle begyndte at holde nogle lysende stave op i luften, og svaje frem og tilbage.

Jeg smilede. De kunne lide det. Det gjorde mig glad! En følelse, som var nærmest ubeskrivelig!

Jeg sang nogle af de andre sange, og mens jeg var inde for at skifte, kørte der en video på skærmen. Nogle samlede videoklip af mig, som øvede, hyggede mig, eller noget helt tredje. Den varede ni minutter, hvilket vil sige, jeg havde tre minutter til at skifte – jeg skulle skifte tre gange under koncerten.

Den sang, som jeg sang midt i det hele, var en sang, som jeg selv havde skrevet. En sang om en prinsesse, lidt barnligt, men jeg var sikker på, at den ville blive et hit – især når jeg hev en fan op på scenen, og satte hende (det blev aldrig drenge) i en trone.

Koncerten gik helt fint uden nogen problemer. Jo længere jeg stod på scenen, jo mindre havde jeg lyst til at forlade den igen. Jeg følte mig hjemme, godt tilpas. Det kunne jeg takke mine fans for!

Jeg sluttede af med en ’Stronger (What doesn’t kill you)  med Kelly Clarkson’. Jeg sad ved et klaver, og spillede. Jeg havde nemlig fået undervisning i klaver, og var endt med at blive god til det.

”Tak for i aften! Jeg elsker jer, jeg ville ikke være her uden jer!” jeg lavede et luftkys, og gik ud backstage. Jeg svedte lidt, og vaskede hurtigt min krop, tog et par shorts, og en løs trøje på, hvorefter jeg gik ud til noget meet’n greet.

Det gik ret hurtigt, alle dem jeg mødte var søde. Jeg snakkede med nogle af dem, og de fik alle sammen en autograf, et kram, og et billede. Jeg havde godt nok fået at vide, at jeg ikke måtte snakke med dem, men altså.. what ever?

Klokken var tolv, da jeg var færdig. Det var mørkt udenfor, og det var begyndt at sne en smule. Det var den første december, og derfor var jeg lidt i julehumør. Jeg gik, og nynnede for mig selv, mens jeg gik op til mit hotelværelse, hvor min mor, og lille prinsesse ventede.

”Hun gider ikke sove,” min mor beklagede sig, og kiggede håbløst på mig. Hun var smadret, fuldstændig. Jeg forstod hende, det var hårdt at passe et barn på en tourné. Jeg sukkede, og tog Alice op.

”Jeg går bare en tur med hende rundt på hotellet,” jeg smilede til min mor, som taknemmeligt smilede igen. Helt ærligt? Hun kunne bare have sagt det, jeg ville med glæde passe min lille prinsesse.

Jeg lagde hende i barnevognen, gik ud på gangen, og ind i elevatoren. Jeg ville gå ned i lobbyen, og bare vandre lidt rundt. Det havde jeg gjort et par gange på andre hoteller, og lod til at virke.

”It’s the most beautiful time at the year. Lights feel the streets spreading so much cheer. I should be playing in the winter snow, but I’mma be under the mistletoe,” nynnede jeg for mig selv, mens jeg gik rundt i lobbyen – helt alene.

Alice blev ved med at græde. Trist, af at høre sit barns hjerteskærende gråd, tog jeg hende op til mig, og vuggede hende frem, og tilbage, mens jeg nynnede sætningen igen.

Pludselig hørte jeg fodtrin bag mig, jeg troede jeg var alene..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...