Flo, the sound of the dead.

Florence er en pige på 16 år, hun er direkte sindsyg. Siden hun har set forskellige overnaturlige ting har hun ændret sig. Hun ser intet andet end overnaturlige væsner der prøver at overtage hende, og alt andet.

2Likes
2Kommentarer
853Visninger
AA

1. Flo.... er du okay?

Hendes ansigt var dækket i sort, masken havde placeret hendes ansigt, for første og sidste gang. Maskeballet var på vej til at blive virkelighed, hun skulle med sin drømmefyr, have sin drømmekjole på, og meget andet. Hendes blik ledte efter noget i det lille omklædningsrum hun stod i, hun kunne ikke finde kjolen. "Mor, hvor har du lagt min kjole." hun gik ud af det lille 'gaderobe' skab hun havde fået da hun fyldte 15, hun kiggede sig omkring, og ventede på at hendes mor skulle komme ind med den vidunderlige kjole hun skulle have på til aftenens højdepunkt. Hun vendte blikket mod døren da hendes far kom stormende ind med den blå kjole broderet med diamanter, og meget andet. Hun smilede til ham, og skyndte sig derefter ind i det lille omklædningsrum. Der var mørkt, men alligevel formåede hun at få kjolen på uden at ødelægge den, eller ødelægge noget andet der var i nærheden af hende. "Hvad syntes du?" sagde hun da hun trådte udenfor igen, og drejede en enkelt gang rundt. "Fantastisk, nej fabelagtig" sagde han hurtigt, hvorefter han kiggede på klokken. "Vi skal snart afsted, skynd dig at få gjort dig færdig så William ikke skal vente udenfor i alt for lang tid", han kiggede strengt på hende, og hun nikkede bare hurtigt for at gå igang med at gøre sig færdig.

Klokken var noget med 8, da hun var blevet færdig. Hun havde masken på, også selvom hun ikke behøvede at have den på - det var bare som om den allerede betød en del for hende, som om hun allerede havde været til maskeballet, og havde fået sit livs største oplevelse. Hun betragtede sig selv i det store spejl der hængte på vægen, og nikkede tilfredst over hendes udseende. Hun trådte så ud af sit værelse og kiggede på sin mor og far, og ikke mindst William? Hun skyndte sig hen og kastede sig i hans arme. "William hvad laver du her? Du skulle først være her om 20 minutter" hviskede hun og kiggede op på ham, og plantede derefter et kys på hans bløde læber. Hun smilede let til ham, og han smilede et flirtende smil igen. "Jeg kunne ikke undvære dig så længe Florence", sagde han hurtigt, og kyssede hende igen. "Far William kører mig bare, ikke sandt William?" han nikkede som et svar. "Ok" sagde hendes far hurtigt og smilede let til William, hvorefter han og hendes mor gik ind i stuen.

Det tog ikke lang tid før de nåede hen til det sted hvor maskeballet skulle være, hun lod sin maske sætte sig på hendes næseryg før de gik ind i lokalet. Hun betragtede sine omgivelser, der var endnu ikke kommet ret mange, men klokken var også kun 7 minutter over 8. Hun kyssede hurtigt William på munden, og skyndte sig over til hendes veninder der allerede stod og snakkede, sikkert om det nyeste sladder de lige havde fået afvide. Hun smilede let til dem, hvorefter de smilede igen, og hilste på hende. Det tog ikke lang tid før hele lokalet nærmest var fyldt med mennesker. Florence og hendes veninder havde fået alt for meget at drikke, selvom de kun havde været der i en time, eller to. Hun spejdede hele tiden efter William, men han var ikke til at finde nogle steder. "Jeg skal lige finde William" sagde hun, og begav sig væk. Hun kunne slet ikke finde ham, og det blev hellere ikke bedre af at hun så dobbelt. Det tog ikke lang tid for hende at finde ud til et lille baglokale, hvor der sad en ung dame og græd. Hun gik langsomt hen imod den unge dame der så utrolig køn ud og lagde en hånd på hendes skulder, men der skete noget mærkeligt hende hånd gik lige igennem kvindens skulder. Hun skreg, skreg af lungers kraft, hvorefter det hele gik i sort, det eneste hun hørte var hendes veninders stemmer, og William der sagde noget hun ikke helt kunne høre, men det lød som om han sagde. "Flo..... er du okay?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...