Livet


0Likes
0Kommentarer
401Visninger

1. Livet

Natten falder på, som en sort sky ravn der dækker himlen med sine vinger. Mørket kommer snigende og lægger sig over byer. Man kan ikke flygte fra det, det vil altid være der. Sådan ender hver dag. Hver eneste dag! Nogle er lettede over nattens komme, mens andre er skuffede. Ja, ville endda holde den væk med viljens kraft. Men vi er magtesløse, når det gælder hverdagen. Selv livets gang. For vi er kun støv. Støv der fødes, formere sig og dør. Det har altid været det samme gennem tiderne. Livet er nogle gange overraskende ens. Ligesom en høne med sine fjer. Ulykkeligheden vil altid følge med gennem livet. Man prøver at slå den med ny musik. Ny kunst. Nogle gange lykkedes det. Men det er ligesom at gå på en line, man kan aldrig være sikker. Man prøver at holde balancen, men det er for sent! Man falder. Livet er en tragedie. Man mister dem man elsker. Dem man virkeligt har holdt af, ånder ud som blomster der visner og til sidst dør. Der er et lys der brænder for at vise os vej. Vejen der fører gennem livets trængsler. Men der er en vind, en brise, der puster den ud. Slukkes. Går bort som solen om aften. Men flammen vil ikke blive erstattet med en måne. Den har brug for en ven. En ven der kan tænde lyset når den går ud. En ven der vil vente til man er på rette spor. Man kan ikke klare sig alene. Livet er ikke som dans på røde roser. Der er ikke altid lykke og kærlighed. Den blæses ud med flammen til livet. Men vennen vil være der. Puste ny liv i flammens glød. Sådan er livet. Man kan ikke undvære en ven. At være uafhængige af andre. Det er ikke normalt. Man skal elske og støtte hinanden. Man er lykkelig med en ven! Bygninger står stolte frem. Viser hvad folk har kæmpet for. Tidens kunst. Det står der som stolte, men uhyggelige minder. Selv gamle, slidte bygninger er smukke. Pyntet med mosaik. Et livs værk. Eiffeltårnet står højt mod himlens skyer. Månen står smukt

 

Og klart over hustagene. Den står som kontrast til himlens mørke. Natten er igen kommet. Nu er gadernes mylder faldet til ro midt i efteråret. Bladene drysser ensomt af træerne. En larm af latter og violinspil, fra en hyggelig lille stue, laver en melodi med vinden. Vinen får mennesket til at blive et andet. Det er gift. Det jager gennem kroppen som bølger af hav. Svimmelheden suger én med strømmen. Man opfører sig som børn igen. Man vil altid være som børn, nogle er ældre end andre. Livet er som et teater. En fremvisning. Man ønsker at vise andre at livet er skønt. At man har et fantastisk liv. Et helt fejlfrit liv. Men det er et skuespil. Det er umuligt. Man kan være lykkelig i en stund, men der findes også ulykkelighed. Man er usikker, for man skjuler sig bag en maske. Gemmer sine følelser. Livets træ lyser op, dets blade har fået efterårsfarver, så efteråret er på vej.

Der er en stige, der fører op til lykken. Man skal ikke vente med at komme op til toppen af stigen. Efterhånden vil det nemlig blive svære. Livet deler et menneske op i to. To forskellige, men alligevel ens mennesker. To personligheder. Det ene vil være god og hensynsfuld, mens det andet gør overraskende ting. Livet er ind imellem, som at spille på en violin. Hvis man spiller de rigtige toner, kommer man længere fremad i livet, men spiller man de forkerte toner. Skal man øve sig igen. Man opbygger selv sit liv, det er som at male et maleri. Man vælger selv farverne, og man vælger selv hvad der skal ske. Alt sammen vælger man selv. Natten er den tid, hvor man kan gøre hvad man vil. Springe i vandet fra en båd, gøre lige hvad man vil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...