Camui Love

Det, som bare skulle være en simpel studietur, ender med at være et mareridt og en drøm for Rin, da hun bliver efterladt i Japan. Alle hendes ting er blevet stjålet, og hun skal nu finde vej til Den Danske Ambassade. Der sker dog ting på vejen, som forhindrer hende i at fortsætte.
Hun møder Ener, den mest kendte chihuahua i Japan. Den tilhører nemlig Camui Gackt, den berømte Rockstjerne.

142Likes
536Kommentarer
20204Visninger
AA

16. Uncontrol

GACKT P.O.V.

 

”Gacchan,” hviskede hun helt lavt, i søvne. Jeg gispede forskrækket. Pludselig lød der en høj, dunkende lyd, man kunne høre den i hele rummet. Det skete bare ikke! Jeg holdt straks for mit bryst og så derefter på Karorin, som lå og sov tungt, stadig med sin hånd, grebet om min ene arm. Jeg lukkede forsigtigt mine øjne sammen.

”Så det er altså sandt,” hviskede jeg lavt og lagde mig ned igen, ned ved siden af hende. Jeg vidste ikke, om jeg skulle smile, eller græde, jeg havde mest lyst til at smile, hvis det stod til mig, men desværre var det en ond verden, vi levede i. Jeg rørte ikke ved Karorin, imens vi lå der. Næsten ikke, i hvert fald. Jeg kørte dog blidt, min ene hånd over hendes kind, bare én enkelt gang. Hun slap grebet om min arm, jeg kunne nu gå min vej, og lade hende sove i fred. Jeg gik ikke. Hvorfor gik jeg ikke? Jeg nænnede ikke, at forlade hende, sådan lige pludselig. Jeg lå og så på hendes ansigt, med de lukkede, fredfyldte øjne.

”Hvorfor er du dog ikke tyve år ældre, berømt og bor i Japan?” spurgte jeg, hviskende lavt. Jeg kunne næsten ikke selv høre, hvad jeg sagde, så lavt var det.

”Ingen ville kunne forstå det, ellers,” sagde jeg og flyttede mig lidt tættere på Karorin og lagde forsigtigt hendes hoved ind mod mit bryst, hvor min hjerte hamrede som besat. Jeg kunne se, at hun fik et lille smil på læben, det gjorde også mig glad.

”Jeg ved ikke engang særlig meget om dig,” sagde jeg lavt. Jeg skulle faktisk kun have tænkt det, men det kom bare ud af munden på mig. Karorin lagde sin ene arm over mig og trykkede sig helt ind mod mig. Jeg lukkede mine øjne sammen, klar til at sove denne gang. Jeg smilede helt svagt, før jeg faldt i søvn.

”Gackt, er du herinde?” sagde en stemme, Chirolyn trådte ind i soveværelset, han holdt sig for munden, da han så os, for ikke at vække os. Han gik hurtigt igen, det vil sige, han hentede de tre andre.

”I skal se det her, men vær helt stille,” hviskede Chirolyn til Chacha, You og Junji. De nikkede forstående. De trådte ind i soveværelset, og fik øje på os, der lå på sengen, med armene omkring hinanden, og smil på læberne.

”Er de ikke kære?” sagde Chacha og grinede lavt. De andre tre nikkede og smilede.

”Tror I, der er noget, eller bare en tilfældig pige igen?” spurgte Junji og lagde armene over kors.

”Jeg tror, der er noget. Gackt virker glad for hende, synes I ikke?” sagde Chirolyn.

”Desuden, er han ved at være træt, at alle de tilfældige piger, han tager med hjem, han synes de er kedelige,” sagde You, som var Gackts barndomsven, han fortalte ham alt, lidt mere, end han fortalte resten af bandet.

”Og hvis der ikke er noget imellem Gackt og Rin, så beder han selv om det,,” sagde Junji og knyttede sine næver, og stillede sig i karatestilling imens han smilede. De andre tre nikkede.

”Hvad synes I, Mathilda eller Rin?” spurgte You, da de var på kommet op i dagligstuen igen. De så på hinanden i nogle sekunder.

”Lad mig se, noget snoppet tilbehør, eller en sjov pige, som faktisk kan tage en spøg,” mumlede Chirolyn, overvejende. Han grinede så.

”Det behøver man vist ikke at tænke særligt længe over, vel?” sagde Chacha og grinede sammen med Chirolyn.

”Rin!” sagde de så i kor og grinede lidt mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...