Camui Love

Det, som bare skulle være en simpel studietur, ender med at være et mareridt og en drøm for Rin, da hun bliver efterladt i Japan. Alle hendes ting er blevet stjålet, og hun skal nu finde vej til Den Danske Ambassade. Der sker dog ting på vejen, som forhindrer hende i at fortsætte.
Hun møder Ener, den mest kendte chihuahua i Japan. Den tilhører nemlig Camui Gackt, den berømte Rockstjerne.

142Likes
536Kommentarer
20208Visninger
AA

20. Graffiti

”Hvad er så problemet, Rin?” spurgte Kekirie, da hende og Hannah stod foran mig ude på badeværelset. Jeg tog en dyb indånding, og tog så håndklædet af, så mit hår kom til syne. De stod og stirrede med store øjne.

”Det hår passer slet ikke til dine sko,” sagde Hannah og spiste en småkage, som hun havde hænderne fulde af.

”Du er faldet i igen, i dit cookiemisbrug, Hannah,” mumlede Kekirie lavt uden at fjerne sit blik fra mig.

”Nej er er ej, jeg kan stoppe når som helst!” påstod Hannah og spiste videre som en gal. Kekirie tog fat i mit hår og undersøgte det lidt.

”Lad os sige det til Gackt,” sagde hun og skulle lige til at gå. Jeg tog straks fat i hende og stoppede hende.

”Nej! Det må I ikke gøre! Det her er Gackts store aften, han skal ikke blive bekymret eller sur!” udbrød jeg og så på dem med bange øjne.

”Okay så,” mumlede Kekirie. Jeg sukkede lettet og gav så slip på hende. Hannah fandt en stor strikhue til mig.

”Gem dit hår under den, og gå ud til de andre,” sagde hun og smilede. Jeg nikkede kort, og tog så huen på. Man kunne slet ikke se mit hår, det var ikke særlig kønt, men bedre end det andet. Pink hår gik ikke til sådan en fest.

”Du ved, Rin, jeg tror at dig og Gackt ville lave et sødt par,” sagde Hannah, lige før hende og Kekirie forsvandt ud af døren. Mine kinder blev svagt røde. Jeg gad virkelig godt, at det skete.

Jeg kom hen til Gackt, som stod sammen med nogle andre, det var hans producere. Jeg gav hånd til dem og smilede venligt.

”Rart at møde Dem,” sagde jeg. Producerne snakkede ikke dansk, så Gackt oversatte for mig. Jeg opdagede pludselig, at nogen kom løbende imod mig og greb fast i min hat. Den blev hevet af! Jeg skreg og holdt mig på hovedet, håbende på, at jeg kunne nå at tage fat i hatten. Jeg nåede det ikke. Alle stirrede straks på mig, personen med min hat, var væk. Gackt så også på mig, meget overrasket.

Jeg begyndte at græde, og løb blot direkte mod badeværelset, for at gemme mig i skam, og græde i fred. Jeg smækkede døren hårdt efter mig, satte mig på gulvet og græd. Græd, græd og græd.

”Karorin, hvad er der sket med dit hår?” spurgte Gackt, som var løbet efter mig, og trådte ind i badeværelset. Han lukkede og låste døren efter sig. Jeg rejste mig op og så på ham, mine kinder var gennemblødt af tårer.

”Det var mig selv, jeg kom til at fejlfarve mit hår,” sagde jeg lavt. Jeg kunne ikke sige, at det var Mathilda, så ville det ikke blive en god aften for ham, hvis han skulle blive sur på hende. Han tørrede forsigtigt mine tårer væk fra mine kinder og holdt mit hoved ind mod hans bryst. Jeg kunne høre hans hjerte. Det slog lynhurtigt.

”Du skal ikke blive ked af det, Karorin. Det gør mig så trist. Jeg skal nok gøre noget ved det her. Det var Mathilda, som gjorde det mod dig, ikke?” spurgte han. Jeg gispede lavt. Hvordan vidste han det? Jeg så overrasket på ham, han smilede varmt.

”Jeg vidste det, det var altså hende,” sagde han og trak mig hen til stolen, som stod på badeværelset.

”Jeg skal nok rette op på det, bare rolig, Karorin,” sagde han og tog nogle plastikhandsker på, så han kunne farve mit hår. Jeg lukkede mine øjne stramt i, og bad til, at mit hår ikke blev helt ødelagt. Han smilede til mig, og gik så i gang med mit hår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...