Dying Voices

Den unge pige So Eun elsker at synge, men da hun mister sin moder, der delte samme passion som hende, mister hun pludseligt glæden ved at synge, og kan ikke længere se nogen mening i det, men da hun møder K-pop gruppen SHINee vendes hendes verden på hovedet, og intet går som forventet.

15Likes
23Kommentarer
2892Visninger
AA

12. Kapitel 11.

"Kom så Onew!" Vi heppede alle på Onew, der stod oppe på scenen. Det var en meget snusket sted vi var, og stedet var næsten dødt, på trods af de fyldte gader. Der var kun få voksne mennesker, der alle sad gemt i hjørnerne med deres soju og øl. Det lod til at Onew ikke helt vidste hvad han skulle synge, da han stod og fumlede med karaoke maskinen. I mellemtiden bestilte Jonghyun drikkevarer. "En flaske soju og en sodavand," sagde han med et stort smil til den unge servitrice, der kiggede med store øjne på de drenge jeg var sammen med. Jeg var ikke helt sikker på hvorfor, men regnede med at det nok var fordi de så så godt ud. Det er sjældent man ser så mange flotte fyre på én gang. "Jeg kommer hurtigt med det," sagde hun med et stort smil, og styrtede hen til baren for at hente vores drikkevarer. Jeg kiggede på Jonghyun, og begyndte at undre mig over hvor gammel han mon var, siden han bestilte soju. "Værsågod," sagde servitricen, der hurtigt var kommet tilbage med en sodavand, en grøn flaske og en stor stak glas. Hun fordelte hurtigt glassene mellem os, og stillede sodavanden på midten af bordet, og forsvandt lige så hurtigt hun var kommet. Jonghyun begyndte at hælde op i alle glassene, men jeg holdt en hånd over mit. "Ellers tak, jeg er for ung til at drikke," mumlede jeg, og vendte det på hovedet, mens jeg rakte over bordet efter sodavanden. "Pjat, du er sammen med os, så det er okay," sagde han med et smil, vendte mit glas om, og fyldte det til randen. Med et suk skubbede jeg det forsigtigt væk, og tog en tår af min røde sodavand. Jeg havde ikke smagt den før, men den smagte ret godt. "Allesammen, giv en hånd til Lee Jinki!" sagde den unge servitrice, og lignede en der var i en anden dimension. Der var kun få der klappede, indtil vi klappede så højt vi kunne, og heppede på ham, som vi havde gjort tidligere. Han stillede sig med et smil hen til mikrofonen, og satte den i stativet. Han rømmede sig kort, og musikken begyndte. Det var et smukt stykke, meget stille. Jeg havde ikke hørt det før, i det hele taget hørte jeg ikke særlig meget musik. Jeg var helt ufokuseret, da pludseligt en smuk stemme lød. Det lød ikke menneskeligt, mere som en engel der sang. Som om det kom fra en anden verden. Jeg kiggede op på scenen, og det var rigtigt nok. Det var Onew der stod og sang. "I tried to stop your tears that were flowing, but it's not possible for me to make you smile, because the rain was falling" sang han, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Onew kunne i hvert fald få alle herinde til at smile, kunne jeg se.

Da Onew var færdig, var han blevet modtaget med stor applaus. Selv de fulde voksne i hjørnerne klappede højt og heppede. Key og Jonghyun havde sunget en duet, det samme med Taemin og Minho, og de sang alle lige så smukt som Onew. Nogle var bedre til at rappe, men alt i alt sang de alle smukt. Det undrede mig at de ikke var kendte sangere. "Nu er det vores tur, So Eun!" sagde Nadia med et smil, mens hun hev blidt i min arm. Jeg kiggede nervøst på de andre, der bare smilede opmuntrende. De var i gang med deres tredje flaske soju, og var alle meget glade, bortset fra Jonghyun og Onew, der havde holdt sig lidt tilbage, da de skulle køre hjem. Jeg havde kun drukket sodavand, og var slet ikke i humør til at synge nu. "Kom nuuuuu!" bad Nadia, og hev lidt mere, mens hun hoppede op og ned på stolen. Jeg grinede lidt og sukkede så. "Okay, okay!" sukkede jeg, og rejste mig. "JAA!" udbrød Nadia, og svang sig om min hals. Hun var lige så glad som de andre, og slæbte mig op på scenen. "Vi skal synge Shy Boy med Secret!" hvinede hun, og valgte den på karaoke anlægget. Jeg anede ikke hvad det var, men skulle nok finde ud af det. "Jeg har valgt den til to personer, så du skal bare synge det røde, så synger jeg det blå!" sagde hun med et smil, og musikken begyndte. Det første tekst der kom på skærmen var blåt, så Nadia begyndte. "Don’t sway ah ah you you don’t joke around ah ah you you," sang hun, og jeg kiggede overrasket på hende. Der var overhovedet intet tonedøvt over hende. Måske ramte hun ikke alle tonerne, med det var tydeligvis al den soju der var skurken her. "Tonedøv, hva'?" sagde jeg med mikrofonen væk fra munden med et grin, så kun Nadia kunne høre mig. Hun dansede glad rundt på scenen, og jeg var ikke helt sikker på hvornår det var min tur. "Kom nu!" sagde Nadia højt, og jeg opdagede at teksten pludseligt var blevet rød. Jeg prøvede forsigtigt, men det blev mere til snakken end sang. Jeg fik ikke 'sunget' meget, før teksten igen skiftede farve, og det var Nadias tur igen. Snart var sangen slut, og jeg havde heldigvis ikke fået sunget ordentligt, mest af alt fordi jeg ikke kendte sangen. "Det gik da godt," smilede Jonghyun, da vi kom tilbage til bordet. "Pff, So Eun er så kedelig! Hun kunne ikke teksten, og ved ikke hvordan man synger!" sagde Nadia højrøstet, og puffede venskabeligt til mig. "Nu tror jeg vist det er på tide at du kommer hjem i seng, lille skat," sagde Key med et grin, selvom han også havde problemer med et holde balancen da han kom på benene. "Jeg tror det er en god idé at vi alle tager hjemad," sagde Onew med et smil, og pakkede vores ting sammen. Vi nikkede allesammen, enige med Onew, bortset fra Nadia, der var ved at finde endnu en sang hun kunne synge.

Vi havde været inde på baren ret længe, så da vi trådte udenfor ramte en kold luft os. "Tænk at det er blevet så koldt, på så kort tid," mumlede Key, og trak sin jakke tættere om sig. De fulgte ham alle, og skuttede sig for kulden. Jeg, derimod, havde ingen jakke, og begyndte allerede at fryse. I starten jamrede de fleste sig over kulden, men det gik hurtigt over, da Key fortalte en sjov joke, og han og Taemin begyndte at løbe rundt, hvilket Onew, Minho og Nadia hurtigt gjorde efter. De løb langt foran mig, mens Jonghyun stille og roligt gik ved min side. "Har du haft en hyggelig aften?" spurgte han, og jeg nikkede hurtigt. "Det har været rigtig hyggeligt! Jeg har aldrig prøvet noget lignende," grinede jeg og kiggede ud over vandet. Vejen vi gik på fulgte en bred kanal, der løb gennem byen. Månen skinnede klart på himlen, og gaderne var efterhånden ret tomme. "Jeg er glad for at du har moret dig," sagde han med et smil, og kiggede på mig med et svagt smil, "er det virkelig første gang du har været ude sådan her?" Jeg nikkede svagt og sukkede. "Ikke ligefrem noget man har lyst til med sin søster," grinede jeg, men mit smil forsvandt hurtigt. Min eneste ven var min søster. Min søster! "Jeg er virkelig glad for at jeg mødte jer," smilede jeg svagt, og kiggede i jorden, "I er nogle gode venner." Jeg kunne høre at Jonghyun kort grinte, og tog en dyb indånding. "Jeg er også glad for at have mødt dig. Du er en meget speciel pige," sagde han så, og jeg kiggede på ham. "Virkelig?" spurgte jeg, en smule overrasket over at høre ham sige det. Han nikkede let på hovedet, og kiggede op mod månen, der fik hans øjne til at glimte sølvfarvet. Vi gik lidt i stilhed, mens de andre svagt kunne høres i baggrunden. De løb stadig langt foran os. Stilheden sænkede sig langsomt over os, som et beskyttende og varmende tæppe. "Jeg vil godt en dag høre dig synge rigtigt," sagde han pludseligt, og sank dybt. Jeg rynkede panden, og kiggede på mine skosnuder. "Hvorfor dog det?" spurgte jeg forvirret, og sparkede til en lille sten der lå i vejen. "Fordi jeg tror du har en god stemme," sagde han med en grin, og tog fat i min arm. Hurtigt fjernede jeg blikket fra mine sko, og plantede det på hans hånd, der forsigtigt holdt fast i min arm. Med et smil førte jeg min arm bag ved hans, og plantede min hånd ved hans, så vi gik i armkrog. Med et grin bukkede han, og hele vejen ned til bilen snakkede vi om min første dag med Jonghyun på arbejdet på mandag. Af en eller anden grund glædede jeg mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...