L O S T ✝ Jᴜsᴛɪɴ Bɪᴇʙᴇʀ

På den mest fantastiske dag sker det mest uventede. Et drabsforsøg på Justins, ikke bare kæreste, men forlovede, Annaclaire, bliver sat til værks og alt går straks den gale vej. Mens hun i en yndefuld brudekjole bliver tortureret af onde gerningsmænd, står Justin ventende i kirken, uden han ved hvilken nyhed der vil komme ham til øre. ~ ”Justin. Jeg har lige fået et opkald. Hun er død,” siger Ryan til mig.

31Likes
43Kommentarer
2690Visninger

1. ✝

Mine fødder skiftede fra at stå på tæerne til på hælene. Nervøs. Ikke bare en normal nervøsitet, men en nervøs der dækkede over min tanke, at det her ville gælde resten af livet. Et ja. Et svar. En mulighed - at gøre sit liv så lykkeligt som jeg aldrig havde troet det kunne blive. På det punkt hvor man bare ser alt som det mest perfekte, i ikke bare hele verden, men hele universet. Anna og jeg sammen. Annaclaire var altid den type pige der ikke gjorde en flue fortræd, selv om jeg stadig mistænkte hende for, uden at det var med vilje, havde sultet vores guldfisk Gumle til døde - dengang vi var små og var bedste venner. Dengang jeg så hende som Annaclaire, en pige fuld af liv, og stadig dengang ikke kunne gøre en flue fortræd, til i dag, hvor vi sammen skal stå her. I en hvid stor bygning. Ja kirken.

En kirke der som en helt anden bryllupsdag summede af glæde, smil og nervøsitet. Nervøsiteten var nok kun i min smokingbeklædte krop.  Det var mig, sammen med Anna, hele presset lå på. Vi skulle enes om et enkelt ord. Ikke de tre jeg lagde ud med at sige dengang det hele startede, men et ord, der skulle føre os sammen for evigt. Det ord hun havde bekræftet for mig engang, da jeg spurgte det store spørgsmål om hun ville være min kæreste, men nu her, hvor det ikke bare gjaldt nogle år - som jeg havde forventet, uden at vide det - men hele livet. Resten af det. Til uret slog nul, og vi forsvandt fra den anden.

Ryan prikkede mig pludseligt på skulderen som jeg følte tiden havde stået stille i de fem minutter, som jeg havde kigget ud over menneskemængden i kirken. "Justin,” sagde han stille og kiggede såret på mig. ”Jeg har lige fået et opkald. Anna … hun er … død," sagde han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...