4 sind 1 tanke.

De fire søskende, Eurehl, Sinnetwin, Miekyll, Wartspit er firlinger. Deres mor døde få minutter efter de var født. Børnene er specielle, fordi de skal holde på verdens største hemmelighed. Deres venskab til hinanden kan ikke blive brudt eller kan det? De mener selv de vil gå gennem ild og vand for hinanden, men hvad nu hvis de skal tage deres deres afgørende beslutning, der kan afgøre jordens fremtid. Vil de tage den rigtige beslutning?

9Likes
76Kommentarer
2783Visninger
AA

7. Ildens lærling.

Sinnetwin' synsvinkel:

Vi var alle vågnet igen på samme tid. Jeg havde mega meget hovedpine. Men der var ingen der havde råbt eller sådan noget. Jeg havde bare hovedpine og jeg havde fået det igen da jeg var vågnet efter jeg var besvimet. Jeg råbte til alle i huset at jeg gik en tur, hvilket jeg jo så gjorde.

Da jeg kom gående ved en fuldkommen forladt gade stod der en mand og smilede til mig. Han stod udenfor det forladte hus. Da jeg skulle til at gå forbi ham greb han fat i mig, hvilket han ikke skulle have gjort.

Jeg slog ham i maven og han bakkede bagud. Han så fuldkommen upåvirket ud og sagde "Nå Sinnetwin skal vi ikke prøve noget sjovt?" Han så fuldkommen rolig ud da han pegede over skulderen på det forladte hus.

"Kom nu Sinnetwin. Du skal da lave noget sjovt en gang imellem." Jeg blev rasende og jeg havde lyst til at tæve ham syndere sammen, hvis han ikke snart fortalte mig sit navn. Han kendte trods alt mit navn.

"Hvad vil så have mig til?" Han kiggede på mig smilede snedigt. Nu kunne det snart være nok. Jeg tog et truende skridt imod ham og han tog et skridt bagud. "Jeg vil have dig til at gå ind i huset og komme ud med en ting derinde fra." Jeg kiggede indtrængende på ham og nikkede. Da jeg nåede hoveddøren hørte jeg ham råbe at jeg skulle gå ind i stuen der lagde inde mit i huset.

Jeg stod og kiggede lidt i rummet. Væggene var fyldt med spindelvæv og det samme var møblerne. Jeg kiggede efter noget der så MEGET gammelt ud så som jeg kunne give til manden. Jeg skulle til at tage en ting der lå lige præcis midt i rummet da huset eksploderede.

Ilden var i alle rum og jeg stod fuldkommen ubevægelig. Flammerne blev stører og stører, men de ramte mig ikke de brændte mig ikke. De snittede mig ikke engang. Ilden dræbte mig ikke det var som om flammerne omfavnede mig og beskyttede mig.

Jeg stod fuldkommen lammet ved synet af flammerne. Det var som om de forstod mine tanker. Jeg havde det dejligt blandt flammerne. Jeg følte mig hjemme. Jeg havde det på samme måde som når jeg hyggede mig med mine brødre.

Men pludselig forsvandt flammerne og manden stod i døren med en anden mand. Jeg gjorde klar til kamp og jeg hørte manden der fik snydt mig her ind sige "Du har fået dig en dygtig lærling Agni." Manden der stod ved siden af ham betragtede mig. Han havde ildrødt hår fuldkommen ligesom mig. Han lignede mig en hel del. Manden tog et skridt frem og gjorde en håndbevægelse og der var noget der ramte mig baghovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...