Wolf-Girl - Forbidden Love

Da Julie møder en ældre mand, som fortæller hende, at hun er en varulv, og at hun skal hjælpe med at beskytte området mod de onde varulve, som bliver kaldt de onde. Må hun nu se frem til et liv, hvor hun skal beskytte sine kære, og vogte over hendes by. Da, dét hun mindst venter sker og den hun elsker, bliver ligesom hende, begynder det for alvor, at blive farligt.

17Likes
28Kommentarer
6622Visninger
AA

23. Skal i giftes?

Næsten morgen, vågnede jeg tidligt, jeg havde ikke sovet, eller det føltes det i hvertfald som. I dag skulle vi fortælle mine forældre at vi skulle giftes. Jeg havde ingen anelse om hvordan de ville reagere, men jeg vidste at de ville tage det nogenlunde roligt, og at de faktisk ville være lettet over at høre at vi skulle giftes, nu hvor vi havde Matt. Andrew var ikke stået op, da jeg havde lavet morgenmad, han plejede ellers at stå op så snart han kunne lugte mad. Men ikke i dag, da jeg havde spist puttede jeg hans morgenmad på en bakke og gik ind i soveværelset, jeg stilte bakken på fodenden af sengen og gik op og kyssede af på kinden. Han glimtede med øjene og tog sig til hovedet. "Godmorgen, sovetryne" grinte jeg og kyssede ham på munden, "Godmorgen" svarede han halvkvalt og rejste sig op. " Så er der morgenmad!" sagde jeg og gik ned og tog bakken og gik op til ham.


Så satte jeg ved siden af ham og lød freden, og at det forhåbeligt var slut med alle de problemer vi havde haft. Jeg rejste mig op, da jeg hørte nogen ude for døren, jeg gik ud og åbnede og der stod Peter og smilte over hele fjæset. "Godmorgen!" sagde han "kan man få lov til at komme ind?"
"Øh, ja selvfølgelig, vi er ikke helt stået op endnu. Kommer du for at passe Matt imens vi besøger mine forældre?" spurgte jeg
"ja, jeg tænkte at det var bedst og så trængte jeg sådan til at komme hjemmefra" sagde han da han var ved at tage jakken af.
"Er Matt vågnet endnu?" spurgte Peter og skævede ind i soveværelset.
"Nej, han sover som en sten!" svarede jeg og grinte.
"Vi køre om en halv time ca. Er det okay med dig?" spurgte jeg og kiggede på Peter, der havde sat sig ned og læste videre i det avis han havde læst i går.
"Jaja, det er helt fint med mig" svarede han imens han læste. Jeg gik ind til Andrew for at jarve lidt med ham, men har var allerede ude på badeværelset, så jeg kiggede hrutigt til Matt, for at tjekke om han stadigvæk sov. Det gjorde han, så jeg gik ind og satte mig ved siden af Peter og ventede på Andrew.

Da Andrew endelig kom havde jeg læst to blade og drukket to kopper the, men så længe han kom var jeg ligeglad. Vi gik ud og tog jakker på og Andrew gik ud for at starte bilen. Da jeg næsten havde lukket døren indtil stuen kom jeg i tanke om noget. "Peter?" råbte jeg "Ja?" kom der lidt efter. "Gider du at lufte Chili her om ikke så længe?"
"Skal jeg nok, jeg elsker jo den hund som var den mit barn!" lød det grinende inde fra stuen af.
Jeg grinte og gik ud i bilen, "Er du klar?" spurgte Andrew mig "Ja, da!" svarede jeg og klemte hans hånd. Så kørte vi mine forældre bor en times kørsel fra os af, så tiden føltes utrolig hurtigt end det plejede at gøre. Sikkert fordi vi skulle fortælle at vi skulle giftes, og Andrew virkede 10 gange mere nervøs end jeg var. Da vi kørte ind ad indkørelsen til mine forældres hus, kunne jeg nærmest smage Andrews nervøsitet, men jeg beroligede ham med et kys på kinden og så gik hen til døren og ringede på. Døren blev åbnet kort efter af min mor, og der bredte sig et stort smil, da hun så det var os.
"Kom ind kære børn!" sagde hun og flyttede sig så vi kunne komme ind. Jeg gik direkte ind i stuen og satte mig. Andrew sad klistret op ad mig, men det gjorde ikke så meget. "Er far hjemme?" spurgte jeg min mor. "Jaja, han er oppe på kontoret, skal jeg hente ham?" spurgte hun. "Ja, tak. vi har noget at fortælle" svarede jeg, inden jeg havde fået sagt det sidste ord, var min mor allerede på vej op ad trapperne og råbte på min far, de begge to ned lidt efter og satte sig overfor os.
"Okay, jeg ved jo hvordan i har det med at jeg har fået et barn, uden at være gift. Men det ændre sig altså nu. Andrew har friet til mig og jeg har sagt ja" sagde jeg og kiggede på dem begge to. Min mor sad og knugede sine hænder sammen og så sprang hun op og kyssede først Andrew og så mig. " Skal i giftes, tillykke begge to!" skrålede hun ud, så hele nabolaget sikkert kunne høre hende. "Charlie, sig noget!" sagde min mor og puffede til ham. Min far rømmede sig "Undskyld... Tillykke til jer begge to, jeg er glad på jeres vegne" sagde han og smilte. Mor gik og lavede kaffe og så vi over for hinanden vi flere timer og snakkede eller min mor snakkede om brudekjoler. Da det var ved at blive mørkt, tog vi hjem og nu virkede det endelig som om Andrew havde fået min fars respekt, og venskab. Vi sagde ikke rigtig noget på vej hjem og Peter tog hjem så snart vi var kommet inden for døren. Vi smed os ned i sofaen og slappede af inden ville gå i seng.
"Er du sikker på at du vil det her?" spurgte Andrew imens han nussede min kind.
"Ja, jeg er sikker, jeg elsker dig mere end noget andet i hele verden og jeg vil ikke leve uden dig" svarede jeg og puttede mig ind til ham. "Jeg vil bare være sammen med dig og ingen anden" tilføjede jeg. "Jeg vil være sammen med dig resten af mit liv!" sagde Andrew og kyssede mig i håret.
"For evigt?" spurgte jeg
"For evigt!" svarede han og kyssede mig igen og så faldt jeg i søvn i armene på den mand jeg altid vil elske.


I Just Want To Lay Next To You
For Awhile
You Look So Beautiful Tonight
Your Eyes Are So Lovely
Your Mouth Is So Sweet
A Lot Of People
Misunderstand Me
That's Because They Don't
Know Me At All
I Just Want To Touch You
And Hold You
I Need You
God I Need You
I Love You So Much

You Know How I Feel
This Thing Can't Go Wrong
I Can't Live My Life
Without You

I Just Can't Stop Loving You
And If I Stop . . .
Then Tell Me Just What
Will I Do

You Know How I Feel
I Won't Stop Until
I Hear Your Voice Saying
"I Do"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...