Wolf-Girl - Forbidden Love

Da Julie møder en ældre mand, som fortæller hende, at hun er en varulv, og at hun skal hjælpe med at beskytte området mod de onde varulve, som bliver kaldt de onde. Må hun nu se frem til et liv, hvor hun skal beskytte sine kære, og vogte over hendes by. Da, dét hun mindst venter sker og den hun elsker, bliver ligesom hende, begynder det for alvor, at blive farligt.

17Likes
28Kommentarer
6622Visninger
AA

7. Når vi ligger her under fuldmånen



Julie gik i bad og fandt på en løgn, hun kunne stikke hendes forældre. Hun fandt på en om, at hun skulle til videoaften hos Marie, en film aften.
De troede på det og hun gjorde sig klar til aften med Andrew.
Hun gik ud mod skoven, men hun synes det gik alt for langsomt, så hun forvandlede sig og løb op på en mark. Da hun landede på cykelstien, spurtede hun videre ind på marken ved siden af og videre ind i skoven, indtil hun kom til lysningen, hun luntede hen til træstubbene og forvandlede sig tilbage og satte sig ned og ventede på Andrew. Hun hørte en lyd, foran sig ude ved træerne. En gren der knækkede og nogle grene der blev skubbet til side. Nu kunne hun se omridset af en ulv, 5 meter inde mellem træerne. Godt, at hendes syn var forbedret om natten, ulven trådte ud i lysningen og hun kunne se farven på pelsen, ved hjælp af fuldmånen som lyste kraftigt. Det var Andrew, hun smilte og ulven kom hen til hende og hun kløede ham på hovedet, Andrew gryntede tilfreds. Hun stoppede og kiggede afventende på ham, Andrew klynkede utilfreds og forvandlede sig, det var sådan hun kendte Andrew bedst, hun havde svært ved, at vænne sig til synet af Andrew som ulv.
"Hej!" sagde Andrew og smilte.
"Hej" svarede hun, bare han ikke kunne se hvordan hun rømmede.
Hun rejste sig og tog hans hånd, de gik over og satte sig i midten af lysningen, med fuldmånen over dem, hun lagde sig op ad Andrew, han var dejlig varm, hun frøs ikke mere. Han lagde armen omkring hende, hun lagde hovedet på hans solide brystkasse og grinte. Andrew var fuldstændig forandret, det var slet ikke den Andrew som hun kendte nede fra skolen af. Men en Andrew som var forelsket, ligesom en teenager igen.
"Fik du så historien om vores oprindelse?" spurgte hun
"Ja, Peter fortalte mig den, det er da noget indviklet noget" svarede han
"Ja, det er. Men sørgelig på en måde også" svarede hun
"Ja..." svarede han.
"Tror du Peter afbryder os igen?" spurgte han grinende.
Julie grinte
"Nej, det tror jeg ikke, at han har lyst til, han virkede lidt forlegen" sagde hun.
Andrew grinte og nussede hendes hår, hun lukkede øjnene, da han kyssede hende på halsen, blidt og ømt.
Hun vendte sig om og kyssede ham, første blidt, men så voldsomt og de blev begge revet med, de begyndte at tage tøjet af og lidt efter lå de nøgne og kiggede på hinanden.
"Vil du?" spurgte Andrew
"Ja!" hviskede hun
Hun kiggede på månen, og så på Andrew, han begyndte at kysse hende igen. Hun lagde ikke mærket til noget, ikke andet at det var en dejlig følelse Lige pludselig var det hele slut og de lå ved siden af hinanden og hev svagt efter vejret. Julie begyndte at tage tøj på igen, Andrew lå og kiggede på månen, men så rejste han sig op, lidt efter. Julie grinte, da Andrew havde glemt at han stadigvæk var nøgen. Han grinte flovt og tog tøj på, hun kiggede væk, og skannede området for nysgerrige kigger. Hun så nogen rådyr stå lidt inde i skoven, og hendes mave rumlede. Andrew hørte det med hans superhørelse
"Der er vidst en der er sulten" grinte han
"Ja, jeg tror at jeg vil få en midnatssnack!" svarede hun grinene
"Vil du med på jagt?" spurgte hun, ham og kiggede på ham.
"Tja, hvorfor ikke, det er vel godt for en" svarede han.
Hun rejste sig og kiggede på rådyrene igen.
"Lad os omringe dem og se om vi ikke kan få fat i en!"
"Go' ide!" svarede Andrew og stilte sig ved siden af hende.
"Damerne først!" sagde han og grinte. Julie rystede på hovedet og smilte, så forvandlede hun sig og kiggede på Andrew. Han nikkede og forvandlede sig. Så gik de stille og roligt hen mod rådyrene og gik hver sin vej. Hun kunne se Andrew på den modsatte side af rådyrene.
- Nu! tænkte hun og farede frem med et brøl, Andrew løb også og rådyrene løb i alle retninger og ramlede ind i hende og Andrew. De tog hver deres bytte med ind i lysningen og gav sig til at spise. Det smagte ikke særlig godt og hun fortrød at hun havde dræbt rådyret. Andrew kiggede på hende, hun tog rådyret i nakkeskindet og slæbte det ind i skoven og lagde det et sted hvor ingen ville finde det foreløbig. Da hun kom tilbage var Andrew væk, men hun hørte en der kastede op lidt inde i skoven. Hun gik hen mod lyden, og så Andrew lænde sig op ad et træ. Hun peb og han vendte sig om.
"Det er okay" sagde han og smilte
Hun klynkede bekymret og gik hen for at gemme hans rådyr et andet sted, da hun kom tilbage sad Andrew på en af træstubbene og kiggede på hende, hun luntede over til ham og forvandlede sig tilbage og satte sig på hans skød.
"Er du okay?" spurgte hun forsigtigt og kiggede på ham.
"Ja... Det var simpelthen bare for ulækkert, råt og fyldt med blod!" svarede han og nussede hende på ryggen.
"Det var faktisk ret ulækkert, og jeg gør det aldrig igen!" svarede hun og halvgrinte.
De blev afbrudt af en person, der kom hen imod dem. Det var Peter, hun rejste sig op og det samme gjorde Andrew.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...