Wolf-Girl - Forbidden Love

Da Julie møder en ældre mand, som fortæller hende, at hun er en varulv, og at hun skal hjælpe med at beskytte området mod de onde varulve, som bliver kaldt de onde. Må hun nu se frem til et liv, hvor hun skal beskytte sine kære, og vogte over hendes by. Da, dét hun mindst venter sker og den hun elsker, bliver ligesom hende, begynder det for alvor, at blive farligt.

17Likes
28Kommentarer
6581Visninger
AA

4. Mødet med fjenden


Næste morgen var Julie rigtig træt og kunne næsten ikke stå op. Hun rullede gardinet fra og ledte efter Peter. Men han var der ikke og så kom hun i tænke om, at hun ikke vidste hvor han boede henne, gad vide om han boede ude i skoven. Ej... Hun slap tanken og gjorde sig færdig, hvorefter hun tog i skole. Om aften tog hun op Andrews hus og ventede udenfor. Andrew kom ud med skraldet og Julie gik hen mod ham og satte sig ned. Da han vendte sig om, var han med at vælte ind i skraldespanden. Hun grinte sit ulvesmil og lagde sig ned og logerede med halen. Andrew gik forsigtigt hen mod hende og tøvede lidt, inden han satte sig ned på hug og kløede hende bag øret. Julie klynkede glad og kiggede ham i øjnene. Han klappede hende på hovedet og rejste sig op.
"Hvad er du for en stor venlig ulv?" spurgte han og grinte. Hun peb glad og rejste sig op.
"Vent lige lidt!" sagde han og gik ind i huset. Julie rejste sig og luntede ud på vejen og over i naboens mørke have og lagde sig fladt ned. Lidt efter kom Andrew ud sammen med hans kæreste og han kiggede rundt for at lede efter hende. Hun havde lyst til at rende over til ham, men hun kunne ikke afsløre sig selv, det var forkert at hun viste sig over for Andrew. Det vidste hun godt, men hun kunne ikke lade være. Lidt efter gik hans kæreste ind igen og han stod alene tilbage ude i indkørslen. Hun ville drille ham lidt, så hun luntede ud på vejen og satte sig under gadelampens lys. Andrew opdagede hende og kaldte på hans kæreste igen. Hun rendte i høj fart mod skoven, som lå ved siden af Andrews hus, da hun var kommet et stykke ind i skoven, forvandlede sig tilbage igen og gik hjem. Næste morgen tog hun en omvej af en eller mærkelig grund og stoppede kort efter, der var noget galt her. Hun stillede cyklen og undersøgte området nærmere. Hun gik ned ad stien, ved skovens langs Andrews og stivnede, der foran hende på stien stod Andrew og foran stod tre sorte ulve med rødlige øjne og knurrede vredt, parate til at angribe ham. Sikke et held, at hun tog omvejen i dag, tænkte hun.
Hun gik hen mod dem og råbte
"Hey! Lad ham være i fred!" Ulvene lod deres opmærksomhed hen på hende og knurrede nu mere aggressivt end før. Hun tog nogle længere skridt og stod nu henne ved Andrew, som kiggede på forbavset på hende.
"Julie, løb mens du har chancen!" hviskede han bestemt.
"Nej!" sagde hun og kiggede på ham, hun havde altid godt kunne lide Andrew og havde altid været lidt forelsket i ham.
Andrew stirrede på hende og Julie gik tættere hen mod de andre ulve, hun havde allerede regnet ud at dette var de onde ulve. Hun stoppede og vinkede dem hen mod, ulven i midten farede frem mod hende og hun satte i løbe mod den. Da de var 5 meter fra hinanden, forvandlede hun sig og hamrede sammen med den anden ulv, den sorte ulv blev slynget bagover og landede forkert på sit ene bagben og hylede smertefuldt. Den lå på jorden og trak vejret dybt og i tunge stød. Hun opfangede, at de to andre ulve løb hen mod hende. Hun knurrede vredt og krummede ryggen, hun angreb først den ene og skadede den i sin vrede over de nær havde slået Andrew ihjel. Den sidste ulv cirkulerede om hende og truede med at angribe.
- Du dør, sammen med din elskede Andrew snerrede stemmen
- Tro om igen spyttet hun igen, og bed ud i luften.
Så angreb ulven hende, og hun var ikke forbedret, ulven væltede hende og bed ud efter hendes strube, hun kiggede på Andrew og så ham knytte sine hænder og stirre frustreret på hende og til hendes store overraskelse, så hun endnu en sort ulv komme listende bag Andrew. Hun rullede rundt og angreb ulven, der havde sagt de ord til hende, nu endnu mere vred end før og overmandede dem og bed den i siden og rev til at så skind og pelsen røg af. Så hørte hun et gennemtrængende skrig og kiggede over på Andrew, ulven som havde listet sig ind på Andrew havde fat i hans ben, hun fløj af sted og ramte ulven med en sådan kraft at der lød et kæmpe brag, hun bed den i struben for at dræbe den og lod den ligge midt på stien i en blodpøl. Så rendte hun hen til Andrew, som lå på jorden og vred sig af smerte, hun tog fat i hans jakke og trak ham ind i skoven kiggede på såret. Det var heldigvis ikke så alvorligt som hun troede. Hun bed det ene bukseben i stykker og slikkede på såret som lidt efter helede. Andrew rejste sig forbavset op og kiggede ned på sit ben og så på Julie. Så smilte han, men stoppede og kiggede på noget bag Julie. Hun vendte sig lynhurtigt om og knurrede vredt, endnu en sort ulv dukkede op mellem buskene og den virkede endnu større end de andre hun lige havde kæmpet med. Hun rejste sig og stillede sig ud og rejste ryggen. Den anden ulv stoppede og stirrede på hende, nu kunne det sgu være nok. Hun løb hen mod den, men det skulle hun ikke have gjort for da hun næsten var henne ved den sprang en anden ulv frem fra siden, og væltede hende, så hun ramlede ind i et træ. Hun rejste sig og kiggede over på Andrew, hun knurrede og gik til angreb på den anden ulv, men den første ulv kom og hjalp og bed hende i siden, så hylede hun af smerte og faldt om og kiggede på Andrew som havde rejst sig op.
- Hjælp! sagde hun
I det samme kom en mørkegrå ulv til syne ved siden af Andrew og rendte hen mod hende og de to ulve. Det var det sidste, hun så før hun besvimede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...